top of page

Ambassade eller propagandamaskine?

Der er brug for en stemme, der råber det israelske krigskabinet op. Det er en opgave for den kristne ambassade i Jerusalem, i stedet for lave propaganda for zionisme i bl.a. Danmark.


Modelfoto: Wix


Er det ikke en ambassades opgave at plædere for hjemlandets værdier i det land, hvor ambassaden ligger?

Her tænker jeg især på Den Kristne Ambassade i Jerusalem (ICEJ), hvis talsperson i Danmark netop har haft en kronik i den kirkelige avis Udfordringen, hvor det modsatte er tilfældet.

Her forsvarer bestyrelsesmedlem i ICEJ Danmark og associeret bestyrelsesmedlem i ICEJ Jerusalem, sognepræst Christina Elisabeth Leinum, Israels ret til landet, og ser krigen mellem Israel og Hamas som en åndelig kamp, fordi ”Guds frelsesplan er på spil”. Målet er nemlig, at Israel skal ”være på plads og bringe Jesus tilbage for anden gang.”

Jeg skal ikke komme ind på det absurde i den forklaring, men blot ganske stilfærdigt spørge: Skal en ambassade – her en kristen ambassade i Jerusalem - ikke netop lobbye for de kristne værdier i Israel? Både indirekte ved påvirkning af politikere. Og direkte i den offentlige debat i medierne, og endda i demonstrationer foran Knesset?

Der er jo større ting på spil, end territorium og teologi. Det drejer sig om menneskeliv. Israel jævner hele bydele med jorden, bomber hospitaler, flygtningelejre, dræber tusindvis af civile, hvor de fleste er kvinder og børn. Giver befolkningen få timer til at flygte mod syd og begynder så at bombe dem dér.

Hamas’ terrorangreb den 7. oktober blev af USA’s præsident Joe Biden betegnet som ”ren ondskab”. Hvad kalder man så Israels mangedoblede gengældelse?

Her er der simpelthen brug for en stemme, der råber det israelske krigskabinet op og siger: Nok er nok! Våbenhvile nu! Find en løsning! Det er det, man har politikere til. Og det bør en ambassade, der påberåber sig at repræsentere kristne, presse dem til.

Comments


bottom of page