Ammar Alhamwi: Det betyder meget at møde andre mennesker

Ammar Alhamwi, 33 år, fra Syrien:

Jeg kom til Danmark som flygtning i 2015. Jeg havde læst om forskellige europæiske lande, og jeg havde læst, at danskerne er det lykkeligste folk i verden, og at det var et lille, fredeligt land. Jeg tænkte, at det var det bedste land for mig, når jeg ikke kunne blive i Syrien.

Jeg boede på et asylcenter i Sønderborg i tre måneder, og så kom jeg til Odense. Det var ikke noget, jeg selv valgte. Jeg gik på sprogskole i ni måneder, og så fik jeg et job og stoppede på sprogskolen. Jeg fik arbejde som ufaglært i et firma i Ringe, og jeg arbejder stadig samme sted, men nu er jeg blevet oplært og er blevet industrimaler. Det er hårdt, for jeg er uddannet revisor, og jeg ville gerne bruge min uddannelse. Men det kan jeg ikke på grund af sproget. Jeg har arbejdet i snart tre år, og min plan var at arbejde i fire år, så jeg kan få permanent opholdstilladelse. Men nu har jeg hørt, at der kommer nye regler, så alt det, jeg har gjort, er måske lige meget nu. Hvis jeg ikke kan få lov at blive i Danmark, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har intet andet sted at tage hen, og jeg kan ikke tage tilbage til Syrien. Jeg har mistet alt, og det er blevet meget farligt for os kristne i Syrien.

Jeg lærte Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde (FTS) at kende, fordi jeg ville finde en præst, som kunne velsigne min kone og mig, da hun kom til Danmark og blev familiesammenført med mig. Vi havde ikke set hinanden i halvandet år, og vi skulle have en ny begyndelse. Først spurgte jeg en præst her i Odense, men han ville ikke hjælpe os. Han spurgte, om jeg var kristen, og jeg sagde, at det var jo derfor, jeg kom til ham. Så var der en lærer på sprogskolen, som fortalte mig, at der var et sted i kirken, som hjalp alle flygtninge. Så fik jeg deres telefonnummer og ringede til Jesper og kom herhen og talte med ham. Han og Marianne var meget hjælpsomme, og fra den dag begyndte jeg at komme i FTS. Da min kone kom hertil, blev vi velsignet i kirken, og vi begyndte at komme til international gudstjeneste. Det betyder meget for mig. Vi er kristne, og vi er vant til at gå i kirke. Jeg er ikke så religiøs; når jeg kigger ind i mig selv, ved jeg ikke, om jeg virkelig tror på Gud. Men kristendom er mere end religion for mig, det er en livsstil. Lige fra vi var små, gik vi i kirke hver søndag med vores forældre, og der var altid mange mennesker. Her er gudstjenesterne meget anderledes, sangene er anderledes, alt er anderledes. Men vi møder andre mennesker, og det betyder meget.

Her i FTS får man kærlighed og varme og støtte. Marianne og Jesper er meget åbne og hjælpsomme, og de frivillige er også søde alle sammen.

”I Syrien var der sjældent problemer mellem kristne og muslimer før krigen; vi var naboer og grinede og græd sammen. Men så kom krigen, og der er sket noget, som ingen kan forstå.” Ammar Alhamwi

Man kan godt mærke, at FTS er et kristent sted. I dag fortalte Marianne fx om juleevangeliet, og der er også en kristen ånd på en eller anden måde. Men her kommer både kristne og muslimer, og det er fint. I Syrien var der sjældent problemer mellem kristne og muslimer før krigen; vi var naboer og grinede og græd sammen. Men så kom krigen, og der er sket noget, som ingen kan forstå.

Danmark er næsten det bedste land, jeg kender. Her er regler, og der er respekt for reglerne. Men der er også nogle ulemper. Danskerne holder meget afstand til mennesker, de ikke kender. Hvis man ser på folk på gaden, kigger de væk. Så det er svært at komme i kontakt. Og folk i Danmark ved heller ikke meget om Syrien. Når jeg møder nye danskere og siger, at jeg er fra Syrien og kristen, bliver de overraskede. Så fortæller jeg, at der er næsten tre millioner kristne i Syrien, og at Jesu er født i Mellemøsten, og Syrien var det første land, der blev kristnet. Selv om folk i Danmark har høje uddannelser, ved de det ikke. De tænker, at Syrien er et tilbagestående land. Men vi havde et godt liv i Syrien før krigen.

Da jeg begyndte på mit arbejde, var det rigtig svært at lære de andre at kende. De var alle sammen danskere, og de holdt afstand. Vi arbejder i skiftehold, og da jeg skulle skifte hold, sagde mine nye kolleger, at de ikke ville arbejde sammen med mig. Siden har det ændret sig, og nu er vi de bedste venner. Men det tog tid.

Det er anderledes her i FTS. De frivillige ønsker jo selv at komme her og tale med os og lære os at kende og få at vide, hvad vi tænker, og hvad vi har med os. Så de er åbne fra begyndelsen.

Fakta om Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense (FTS) har eksisteret siden 1999. Samarbejdet holder til i Folkekirkens Hus i Odense og arbejder med folkelig og kirkelig integration. Aktiviteterne omfatter bl.a. sprogcafé, international mødregruppe, tværkulturel kvindegruppe, højskoledage, sangeftermiddage, udflugter, højtidsfester, gudstjenester målrettet flygtninge og indvandrere med kristen baggrund samt tilbud fra stedets to præster og ledere om sjælesorg, kirkelige handlinger og samtaler om kristendom, tro og religionsskifte. Præsterne fungerer også som rådgivere og samtalepartnere for præster og andre i folkekirken, som står i kultur- og religionsmøder. • Læsmere om Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde.

#AmmarAlhamwi #FolkekirkensTværkulturelleSamarbejde #syriskeflygtninge