Analyse: Nydanskere fastholdes i ‘nyhedsreservater’
Kun 4 procent af mediernes nyhedskilder består af nydanskere – selv om gruppen udgør 12 procent af befolkningen, viser analyse som blev præsenteret på Nye Mediers festival.
“Er integration det eneste, jeg må tale om?” Titlen på Ansvarlig Presses seneste undersøgelse indrammer et udtalt problem i mediers brug af kilder i det flerkulturelle samfund. Personer med anden etnisk baggrund end dansk bliver ikke interviewet om emner, der vedrører deres professionelle arbejde og viden, men om deres erfaring med integrering i det danske samfund. Så uanset hvad de taler om, kommer journalisten næsten altid ind på spørgsmålet: Hvordan er det at leve som flygtning eller migrant i Danmark? Undersøgelsen fra 2019 viser, at selv om 12 procent af den danske befolkning har anden etnisk baggrund end dansk, så er kun 4 procent repræsenteret i medierne. Og etniske kvinder er dobbelt underrepræsenterede. Og når de så endelig kommer i radio, tv, avis eller net, så handler 65 procent af historierne om integration, indvandring, religion, kriminalitet eller terror. De flerkulturelle er havnet i såkaldte “nyhedsreservater”. Værre ser det ud i avisernes debatspalter. Her er kun 0,6 procent af skribenterne danskere med anden etnisk baggrund.
Kulturalisering i nyhedsstrømmen Undersøgelsen blev præsenteret på Nye Mediers festival den 20. november af Laura Na Blankholm og Farhiya Khalid fra Ansvarlig Presse. Organisationen har ifølge deres Twitterprofil til formål “at styrke bevidstheden om pressens rolle og ansvar i samfundet blandt mediefolk og mediebrugere”. En bevidsthed, der ser ud til at være faldende. I perioden 2012-2017 er repræsentationen af flerkulturelle danskere nemlig faldet fra 12 procent helt ned til 4 procent. Men tendensen går også en anden vej. Når flerkulturelle endelig bliver brugt som kilder, lader journalisten deres etniske baggrund farve historien, selv om den handler om noget helt andet.Der er sket en kulturalisering i nyhedsstrømmen, forklarer Farhiya Khalid. – Mange problemer bliver gjort kulturelle. Holdninger stilles op som modsætninger mellem at være indvandrer og være etnisk dansk. Problemerne nærmest gror ud af én, når man er flerkulturel!
Svært at komme ud af erfaringsrollen Selv om en såkaldt indvandrer er ekspert på et område, er det ikke det, han eller hun bliver spurgt om, forklarer Laura Na Blankholm: Man bliver ikke spurgt som ekspertkilde, men som erfaringskilde, forklarer hun med henvisning til to af de fire journalistiske kildetyper. De to andre er faktakilde og partskilde. – Man skal virkelig hænge i for at komme ud af erfaringsrollen, sukker Laura Na Blankholm. Hun nævner Black Lives Matter-demonstrationerne i sommer som eksempel. – Medierne flyttede fokus fra det strukturelle problem til det personlige. Selve sagen om diskrimination af afrodanskere kom til at stå i skyggen af formand Bwalya Sørensens udtalelser.
Polariserende konsekvenser Og det er farligt, mener Laura Na Blankholm og Farhiya Khalid og gav en liste over konsekvenserne: ⦁ Stereotypificering, hvor flerkulturelle fremstilles som vrede, uoplyste, svindlere osv. ⦁ Stigmatisering, hvor de fastlåses i dette billede ⦁ Internalisering, hvor flerkulturelle selv kommer til at tro på det, medierne fortæller om dem ⦁ Eksklusion, fordi flerkulturelle mister lysten til at deltage i demokratiet ⦁ Afgrænsning i etniske “reservater” ⦁ Fanget i, at flerkulturelle både ekskluderes og klandres for ikke at deltage i demokratiet ⦁ Falsk billede af “danskhed” skabt som et modbillede til at være af anden etnisk baggrund. ⦁ Modborgerskab på grund af manglende tillid mellem nye og “gamle” danskere
Hvornår skal medierne “ryste posen”? Der er flere årsager til tendensen, forklarer Laura Na Blankholm og Farhiya Khalid: Manglende viden hos både journalister og kilder, det hurtige tempo på redaktionerne, det faktum at sensation sælger aviser, og det politiske klima er blot nogle af årsagerne. De problemer skal altså ses i øjnene! Det duer ikke, at medierne gør som en redaktør udtrykte det: “Billedet af en indvandrer, der udtaler sig om et generelt emne, forplumrer budskabet!” – Hvornår skal medierne “ryste posen” og udvide deres netværk og kildeliste, så også nye danskere optræder i medierne på lige fod med alle andre? spørger Laura Na Blankholm og Farhiya Khalid.