Antiracist: Vi skal også beskytte dem, vi ikke kan li’

Alle mennesker har samme værd, pointerer Jette Møller i et interview kort før sin død. Her fortæller hun om racismens ophav og konsekvens for dansk udlændingepolitik i dag.

"Jeg bærer ikke tørklæde, fordi jeg får kemobehandlinger. Jeg gør det i solidaritet med de kvinder, der bliver mistænkeliggjort, fordi de bærer tørklæde," sagde Jette Møller i forbindelse med interviewet. Foto: Naderah Parwani


En menneskerettighedsforkæmper er gået bort. Og forkæmper er det rette ord. For Jette Møller var på barrikaderne konstant og formåede med klarsyn og skarphed at afsløre politikeres populistiske rænker, samtidig med at hun havde et blødt hjerte for sine medmennesker, allermest dem, der var mest sårbare, udsatte og marginaliserede i samfundet. Både som formand og siden talsmand for foreningen SOS Racisme og som nabo til tre familier, der var truet med udsmidning af deres boliger, fordi deres børn havde demonstreret korporligt mod Rasmus Paludans provokerende trusler.

SAMEKSISTENS mødte hende en måned før, hun den 4. oktober 2021 endeligt måtte sige farvel til alle jordiske bryderier. Hun var ramt af uhelbredelig cancer, og derfor var hun om muligt endnu mere klar i mælet end vanligt.

- Jeg har jo ikke noget at tabe. Folk kan komme efter mig alt det, de vil. Jeg skal jo alligevel snart dø, konstaterede hun tørt, da vi mødte hende i Blågårdsgade i København.


Servitricens uægte datter

Vores mål er at finde ud af, hvad der driver hende til så indædt at tage de svage og underprivilegerede i forsvar.

- Jeg er jo servitricens uægte datter, betror hun os og fortæller om det stigma det medførte i Randers, hvor hun voksede op. Men hun fik opbakning af bedsteforældre, og da moren sendte hende på kostskole, blev hun også lærerens yndlingselev, hvilket banede vej for realskolen og senere gymnasiet, en uddannelse som tresproglig korrespondent og videre på universitetet, hvor hun blev cand. linc. merc., hvilket kvalificerede hende til at undervise i engelsk og tysk på handelsskolen.

En mønsterbryder af format var hun. Og derfor troede hun også på andre; at de også kunne vokse og udnytte deres fulde potentiale.


Racistisk at udpege muslimske lande

Jette Møller kom ind i Randers Byråd for SF, men har siden meldt sig ud af partiet i tre omgange.

- Jeg har nok rykket mig til venstre, men ikke lige så meget som SF har rykket sig til højre. Det er helt vildt!

Og så er vi dybt inde i politik. Jette Møller kan næsten ikke komme sig over, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil lave en liste over lande, der har primært muslimske indbyggere.

- Det er jo så racistisk! Det er jo fuldstændig vanvittigt! Da er betegnelsen ”ikke-vestlige” lande ingenting ved siden af. For i den liste er det under halvdelen, der er muslimer. Og det er 157 forskellige lande. Men her har man udpeget 11 lande, hvis folk man mener er sværest at integrere.


Politik bygget på løgnehistorier

Jette Møllers skarphed slår ikke fejl, selv om hun er svækket af sygdom. Hun væmmes tydeligt ved den socialdemokratiske regerings politik på udlændingeområdet – en politik, der er stærkt præget af det såkaldte paradigmeskifte, som Dansk Folkeparti i 2019 fik Folketinget med på. En politik, der bygger på ”løgnehistorier”, som hun siger:

- Det er en løgn, når politikere siger, at integrationen har slået fejl. Nej! Integrationen er ikke slået fejl, tvært imod. 97 procent af alle nytilkomne har aldrig begået kriminalitet, fået en dom eller været i fængsel. Men vi snakker hele tiden om de tre procent. Og ved efterkommere drejer det sig om så få mennesker, at det ikke giver nogen mening at tale om procenter!


Mørkelygten fordrejer virkeligheden

Jette Møller har talt sig varm:

- En anden løgnehistorie er, når politikere siger, at 2015 var et rekordår for asylansøgere. Det passer ikke. Ifølge Danmarks Statistik gav vi asyl til dobbelt så mange mennesker i 2005 som i 2015.

Politikerne bruger det, man kalder ”mørkelygten”, forklarer hun:

- De sender nogle historier ud, og samtidig kommer noget andet, som man ikke lægger mærke til. For eksempel, da EU forbød at bære muslimsk tørklæde på arbejdspladsen, som det hed. Men det passer ikke. Det gjaldt alle symboler, både politiske og religiøse. Og der skulle være helt klare etiske grunde til, at en virksomhed kunne forbyde det.

Derudover overtræder vi Menneskerettighederne, fortsætter Jette Møller:

- Ifølge Flygtningekonventionen må man kun sende folk tilbage til hele lande, altså når det er trygt at vende tilbage. Man må ikke udtage dele af landet og påstå at det er sikkert.


Det begyndte med biologisk racisme

Hvad er det, der får dig til at kæmpe imod racisme?

- Det er fordi jeg tror på at alle mennesker som udgangspunkt er lige meget værd. Racisme er lige det modsatte. Racisme var da man tog rundt i kolonierne og var nødt til at finde en grund til at undertrykke andre mennesker. Det med Darwin var jo ikke noget med dyr; han ville bevise, at der var en rangorden og at det var naturen, der gjorde, at vi mennesker med de hvide øverst havde ret til at opføre os så bestialsk, som vi gjorde ude i kolonierne. I 1800-tallet udviklede man den biologiske racisme, hvor der er en rangorden, og hvor de øverste i øvrigt altid er mænd. Kvinder var over hovedet ikke på tale.

Hvor er kerneproblemet lige nu i Danmark?

- To ting: Ghettoplanen og Paradigmeskiftet. Ghettoplanen fra 2018 splitter vores almene boligsektor fuldstændig. Nu må der ikke være mere end 30 procent, der ikke er hvide. Det siger jeg, fordi man med begreberne vestlig og ikke-vestlig har udskilt de hvide fra de farvede. De vestlige lande er næsten kun ”hvide” lande, endda New Zealand og Australien, som jo ligger altså så langt mod øst, man kan komme. USA og Canada regnes også for vestlige, men det gør Mexico og lande i Mellemamerika og Sydamerika ikke, selv om de ligger mod vest! Hvad har alle såkaldt vestlige lande til fælles? Jo, at de alle sammen er udsprunget af Vesteuropa.


Vi skal beskytte dem, vi ikke kan li’

Det andet problem er det såkaldte paradigmeskifte:

- Paradigmeskiftet, som Dansk Folkeparti fik indført i 2019, er det værste. Princippet er, at man flytter fokus fra integration til repatriering. I stedet for at folk skal integreres her i Danmark, skal de sendes tilbage, hvor de kom fra – uanset hvilket statsborgerskab de har. Derfor: Bliver man arbejdsløs, bliver man registeret som ikke-vestlig, uanset hvor meget man protesterer, og om man er født her i landet og har dansk uddannelse. Det er jo ulovligt ifølge internationale konventioner!

Samfundsinstitutionerne skal beskytte ”dem, vi ikke kan li’ ”, som Jette Møller udtrykker det:

- Det er derfor, vi fx har Institut for Menneskerettigheder. De skal beskytte dem, vi ikke kan li’. Og de skal beskytte os mod statsmagten.


’Det mest svinske i min levetid’

Og her er det betænkeligt, at paradigmeskiftet har skrevet integration ud af loven, siger hun:

- Tallene viser, at vi sender flere udlændinge ud af landet, end vi tager ind. Alt det med hjemsendelse af syrere er på grund af paradigmeskiftet. Derfor skal vi holde op med at skælde ud over Tesfaye; det er fuldstændig ligegyldigt. Det handler ikke om personer. Det handler om paradigmeskiftet, som er et frygteligt fint ord for det mest svinske, der har været i min levetid.

Og med det eftertrykkelige punktum slutter interviewet med Jette Møller. Hun henviste flere gange til SOS Racismens Minileksikon med Fakta om flygtninge, indvandrere og diskrimination. Leksikonet er opdateret i august 2020.

Et punktum bliver der dog næppe for Jette Møllers virke. En så tydelig stemme for alle menneskers værdi vil uden tvivl inspirere kommende generationer.

Bisættelsen finder sted fra Hellig Kors Kirke tirsdag den 12. oktober 2021 kl. 14 med en efterfølgende mindesammenkomst i Brorsons Kirke.


Følg link til Minileksikonet her. Læs Jette Møllers leder om paradigmeskiftet i SOS Racismes blad. Læs Marianne Olsens mindeord om Jette Møller her.