”I løbet af fire timer havde jeg mistet alt i mit liv,” fortæller iranske Arash om det afgørende tidspunkt i hans liv, hvor det hemmelige politi havde banket på hos hans familie i Teheran, hovedstaden i Iran.
Indtil da havde han været en succesrig leder i forretningsverdenen, havde en god uddannelse fra universitetet, og han tjente mange penge. Politiet sagde til familien, at Arash ville flygte med en kristen pige fra Grækenland. Det var en dobbelt skam for familien, for det ville betyde, at han havde forladt den muslimske tro, og at han var sammen med en kvinde, hvilket i Iran ikke er tilladt, før man er gift.
Der blev råbt højt, og Arash prøvede at forklare, at han ikke havde nogen kæreste, men at han var begyndt at læse i Bibelen, fordi han ville tilbagevise de argumenter, han havde hørt fra en kristen ven i England.
”Jeg er bare ved at undersøge, hvad der står i Bibelen,” forklarede han.
”Jeg fandt ud af, at Gud er min far.” Arash, iransk asylansøger
Arash havde fået fat i en bibel i en husmenighed, dvs. en gruppe kristne, som samledes uden myndighedernes tilladelse. Han havde fundet frem til dem gennem sin kristne ven og var begyndt at deltage i bibelstudier. Gennem disse ord blev han efterhånden overbevist om, at Bibelens ord var ord fra Gud og ikke var et falsum, som han ellers havde hørt.
”Jeg læste, at det er muligt at se Gud. Og jeg læste også, at de der stifter fred, er Guds børn. Det sted, hvor et barn hører til, er i sin fars hjerte, og det må betyde, at også jeg er i hans hjerte. Vi har respekt for vores far, men ikke frygt, og han straffer os, hvis vi gør noget forkert, men han slår os ikke ihjel. Så jeg fandt ud af, at Gud er min far,” siger Arash.
“Tag til Tyrkiet”
Da politiet havde været hos hans familie, gik Arash til en af lederne i husmenigheden for at tale om sin situation.
”Politiet har lige anholdt vores præst, så det vil nok være en god idé, hvis du tager til Tyrkiet, indtil situationen falder lidt til ro,” lød rådet.
”Det gik utrolig let med at komme til Tyrkiet, og jeg var kun lige ankommet, da jeg fik mulighed for at rejse videre til Lesbos i Grækenland,” siger Arash.
Han opholdt sig i Grækenland et år og fik kontakt med en iransk menighed, hvor han begyndte at synge og spille guitar.
”Jeg havde haft en god guitar i Iran, men jeg har kun spillet lidt for mig selv, men pludselig var jeg guitarist og ledte lovsang,” fortæller han med et smil.
“Rejs til Danmark”
Mens han var i Grækenland, oplevede Arash, at han hørte en stemme, der opfordrede ham til at rejse til Danmark. Men han kendte ingen i Danmark og kunne ikke forstå, hvad han skulle der. Stemmen blev ved med at komme, og Arash spurgte præsten i menigheden, om han kunne forklare, hvad der foregik. ”Det ser ud til, at Jesus ønsker, at du skal rejse videre til Danmark.”
Stemmen fortsatte nogle gange, og Arash besluttede at gøre, som stemmen sagde. Endnu en gang oplevede han, at han hurtigt kom af sted og nåede til Danmark på kort tid. Politiet sendte ham til Sandholm, hvor alle asylansøgere i Danmark bliver modtaget.
”Jeg ville gerne læse i Bibelen, men for ikke at støde muslimerne i lejren, satte jeg mig et sted, hvor ingen kunne se mig. Men pludselig stod en mand foran mig og spurgte, om jeg læste i Bibelen. Han så meget europæisk ud, så jeg turde sige: ”Ja, men hvorfor spørger du?”
”Jeg hedder Niels, og jeg er indvandrerpræst i København. Du er velkommen i vores kirke,” lød svaret.
Arash har nu været i Danmark et år, og han synger lovsang på farsi i den menighed, hvor Niels Nymann Eriksen er præst, og hvor der er en stor farsi-talende gruppe. Desuden synger han i et par andre sammenhænge, hvor iranske kristne holder gudstjeneste. Hans fremtid er usikker, for han har ikke fået opholdstilladelse i Danmark.
”Måske er min mission i Danmark til ende. Jeg ved det ikke, men jeg er ikke bange,” siger Arash.
PS. Arash fik afslag på opholdstilladelse i Danmark, og han er nu tilbage i Grækenland, hvor han arbejder i en organisation, der hjælper asylansøgere.