Asylansøger: Hvis vi kunne rejse tilbage, var vi ikke her

Kurdiske Shirin har været på flugt med sin mand i syv år. Efter afslag på asyl, sidder parret fastlåst i et såkaldt hjemrejsecenter. Men troen trøster.


Shirin Zahmatkesh sammen med datteren Havin. Foto: Birthe Munck-Fairwood.


Shirin Zahmatkesh og Mehrdad Alimoradi kom til Danmark med de store flygtningestrømme i 2015. Her mødte de en ny verden, hvor lyden kirkeklokker ved asylcenter fortalte om en religion, de som iranere ikke kendte ret meget til.

- Som kurder voksede jeg op mellem to religioner. I skolen og når jeg var til kickboxing, som jeg dyrkede på højt plan, skulle jeg sige, at jeg var shiamuslim. Men min familie tilhørte yarsani-religionen, så når jeg kom hjem, var jeg yarsani. Som teenager oplevede jeg ikke at høre til noget sted, fortæller Shirin.

Men kirkeklokkerne i Danmark gjorde hende nysgerrig og en dag gik hun ind i kirken ved asylcentret og mødte en præst og fik en bibel på farsi. For fire år siden blev hun døbt.


Det handler om sikkerhed

Hun er træt at historier om, at asylansøgere kun konverterer for at få asyl i Danmark.

- At jeg er kristen har ikke noget at gøre med vores asylsag. Jeg har én gang sagt ja til Jesus, og derfor fortæller jeg åbent om min tro - også på min facebookprofil, som alle kan læse, fortæller hun.

Efter halvandet år i Danmark fik de endeligt afslag på asyl og blev overflyttet til Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland, hvor de boede de næste to år. Siden efteråret 2019 har adressen været Center Avnstrup ved Hvalsø, der er hjemrejsecenter for børnefamilier, der har fået afslag på asyl i Danmark.

- Vi vil aldrig opgive vores tro, siger Shirin på flydende dansk, mens hun serverer varm kaffe og chokoladekiks i det lyse værelse på første sal i en af hovedbygninger på det tidligere plejehospital i et stort skovområde. Værelset er enkelt og stilrent indrettet med genbrugsmøbler og orientalske tæpper på gulvet. Blandt naboerne er flere nykristne iranske og kurdiske børnefamilier.

- Vi prøver at støtte hinanden og leve så normalt som muligt. Det er ikke det liv, vi ønsker os, men i det mindste er vi sammen. Vi savner vores familie i Iran meget. Hvis vi kunne rejse tilbage, var vi ikke her. Vi har lige været til samtale med Hjemrejsestyrelsen. ”I skal rejse,” siger de. Vi siger: "Nej - vi er bange." Danmark tilbyder os penge for at rejse, men det handler ikke om penge. Det handler om sikkerhed, siger Shirin.


Det iranske politi truer familien

Hun er bange for at blive tilbagesendt til Iran:

- Ikke alle kan lide det, jeg skriver (på Facebook – red.). Nogle af mine venner i Iran kan ikke lide, at jeg har skiftet religion. Da jeg fortalte min mor, at jeg var begyndt at gå i kirke, sagde hun, at hvis det var godt for mig, var hun glad. Hun kunne mærke, at jeg var blevet gladere.

- Men en dag blev min far indkaldt af politiet og udspurgt om mig. "Din datter har aktivitet på Facebook. Hun snakker om Jesus. Vi kan se, at hun har skiftet religion," sagde de til min far. Han forklarede, at ja, jeg var hans pige, men jeg var ikke i Iran. Politiet sagde, at han skulle sørge for, at jeg kom tilbage. Jeg blev meget bange. Hvad nu hvis de sætter min far i fængsel og siger, at jeg skal komme, før de vil løslade ham?

- Jeg beder meget for min familie, at Gud vil passe på dem, siger Shirin og fortæller, at når hun tænder lys i en kirke, tænder hun altid to lys: Et for forældrene og de to yngre søskende i Iran, og et for hendes egen lille familie i Danmark og for alle asylansøgere.


Var nær skyllet overbord i Middelhavet

Hun var kun 17 år, da hun blev gift med ungdomskæresten Mehrdad. Men blot en måned efter brylluppet måtte det nygifte par flygte over grænsen til Tyrkiet, da Mehrdad fik problemer med det iranske styre. De næste to år opholdt de sig i Tyrkiet, inden de i efteråret 2015 endte i Danmark.

Flugten fra Tyrkiet op gennem Europa taler Shirin ikke gerne om. Blot at hun var bange. Bange hele tiden. Ude i en lille båd på havet mellem Tyrkiet og Grækenland var hun flere gange ved at blive skyllet over bord. I Ungarn kom hun og Mehrdad væk fra de andre i en stor skov. Det tog flere dage, før de fandt tilbage.

- Vi har oplevet ting, som kun de, der selv har prøvet det, kan forstå. Når folk spørger, hvorfor jeg ville døbes, fortæller jeg, at Jesus kom for at hjælpe mennesker som os. Jesus siger et sted, at det ikke er de raske, der har brug for en læge, men de syge. Dem, der ved, at de har brug for hjælp. Det har vi let ved at forstå.


Shirin fortæller meget mere om sin tro i avisen Nyt på tværs, som udgives af Tværkulturelt Center i København. Den forkortede udgave af artiklen her er bragt med tilladelse.

475 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle