At ’smide muslimer ud af Danmark’ strider mod danske værdier
Af Jonas Adelin Jørgensen, akademisk medarbejder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
Mediehuset og tænketanken Mandag Morgen offentliggjorde den 21. oktober en undersøgelse, som viser stor bekymring blandt mange danskere i forhold til muslimer og indvandring. Undersøgelsen viser et dansk øjebliksbillede af et vigtigt og konfliktfyldt krydsfelt mellem samfund, religion og migration.
I undersøgelsen erklærer et stort mindretal på 28 pct. sig enige i, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. Centralt i den efterfølgende diskussion har været, hvordan dette udsagn skal forstås, og hvad det store mindretals holdning siger om frihedsrettigheder – specielt tros- og religionsfrihed – og om demokratiske værdier i samfundet.
Ved det nylige folketingsvalg i juni 2019 var der slet ikke samme tilslutning blandt vælgerne til de nye populistiske partier, der som hovedsag havde, at muslimske indvandrere udgør et problem. Rent faktisk stemte kun 1,8 pct. af vælgerne på det mest ekstreme af disse partier, Stram Kurs. Det tyder på, at ’islam’ i undersøgelsen snare skal forstås som en kortform for et stort mindretals bekymringer om konflikt mellem traditionelle religiøse værdier og de sekulære, liberale værdier, som vores fælles danske samfund bygger på.
Denne fortolkning betyder dog ikke, at der ikke er grund til bekymring:
For det første er der synet på tros- og religionsfrihed blandt den store gruppe, som erklærer sig enig i, at muslimske indvandrere bør smides ud af landet. Tros- og religionsfrihed er en grundlovssikret ret, som giver den enkelte frihed til at praktisere og tro – eller ikke at tro – som han eller hun er blevet overbevist om. Denne ret er en central del af menneskerettighederne, og begrænsningerne af denne ret for en religiøs gruppe er en klar krænkelse af denne ret. Løsningen på denne følte loyalitetskonflikt – mellem islam og det danske samfund – er ikke at fratage muslimer tros- og religionsfrihed. Tværtimod er løsningen at sikre respekten for den enkeltes frihed, ret til ligebehandling, og ikke-diskrimination både blandt det store bekymrede mindretal og bland migranter. Det er disse værdier, som er det danske samfunds normative aspekter, og som islam som fjendebillede udfordrer.
For det andet er der spørgsmålet om velfærd og migration. Hele 39 pct. er enige i synspunktet, at indvandrere, der ikke har arbejde, bør sendes ud af landet. Der er her tale om en økonomisk konflikt om fordeling af velfærdssamfundets goder som følge af migration. Det centrale spørgsmål er her: Hvem har ret til ydelser, og hvem har ikke? Den store enighed i udsagnet tyder på et menneskesyn, hvor det kun er den enkeltes økonomiske værdi for fællesskabet, som afgør om vedkommende kan være en del af vores danske samfund. Dette syn står i modsætning til en af de mest fundamentale værdier et vores åbne danske samfund, nemlig individets værdighed, uanset hans eller hendes økonomiske værdi. Et menneske er mere end sin økonomiske værdi.
Løsningerne på begge udfordringer skal derfor søges i de værdier, som vores eget frie og åbne samfund bygger på: Alles anerkendelse af ligebehandling, religionsfrihed, talefrihed, ikke-diskrimination og den enkeltes værdighed. Udbredelsen af disse værdier blandt alle i det danske samfund – både de bekymrede ’gamle’ danskere og de migranter som står i de kulturelt-religiøse og økonomiske konflikter – vil være en sand berigelse af vores danske samfund i en tid med store forandringer som følge af migration og nye kulturelle og religiøse traditioner.
Jonas Adelin Jørgensen har sendt dette indlæg til Netavisen Sameksistens. Indlægget er en forkortet udgave af hans indlæg på Religion.dk.