Som hovedregel vedtager Folketinget to gange om året et lovforslag, der giver et antal udlændinge dansk statsborgerskab. For at opnå statsborgerskab – indfødsret – skal de pågældende udlændinge have opholdt sig flere år i Danmark og opfylde flere andre kriterier. De skal have danskkundskaber på et bestemt niveau, være selvforsørgende, ikke have gæld til det offentlige, ikke være sigtet for en forbrydelse, og hvis de har været straffet for kriminalitet, skal de have udstået en karenstid.
Ansøgerne skal også have bestået en indfødsretsprøve. Den blev i 2014 under SR-regeringen afløst af en statsborgerskabsprøve. I december 2015 vedtog Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti at erstatte statsborgerskabsprøven med en ny indfødsretsprøve, som blev indført med virkning fra januar 2016. Den nye prøve indeholder flere spørgsmål end den tidligere statsborgerskabsprøve.
Kravene til at opnå indfødsret blev strammet under skiftende VK-regeringer i 2001-2011. SRSF-regeringen lempede lidt på reglerne. Blandt andet blev niveauet for danskkundskaber sænket, og den tidligere indfødsretsprøve blev i 2014 erstattet af en statsborgerskabsprøve. Disse ændringer kan være medvirkende til, at der i 2014 og 2015 var en stigning i antallet af udlændinge, der blev tildelt indfødsret og dermed dansk statsborgerskab.
Den daværende Venstre-regering indgik i efteråret 2015 en aftale med S, DF, LA og KF, som medførte nye stramninger af kravene for at opnå indfødsret. Blandt andet blev kravene til danskkundskaber og selvforsørgelse strammet, og karensperioden for kriminalitet blev hævet med 50 procent.
Kurven faldt frem til 2013
Sameksistens.dk har gennemgået samtlige lovforslag om indfødsret siden årtusindskiftet, og gennemgangen viser en klart nedadgående tendens i kurven over tildelingen af dansk indfødsret frem til 2013.
Ganske vist lå kurven også lavt i 2007, hvor 1.874 fik dansk indfødsret. Men det skyldes, at der kun blev fremsat et lovforslag om indfødsret i 2007 – mod normalt to lovforslag. Derimod blev der vedtaget et ekstra lovforslag i 2008, hvor der blev meddelt dansk indfødsret til i alt 6.229 udlændinge – altså mere end en tredobling i forhold det foregående år.
I 2014 vendte kurven igen, og det slog særligt igennem i 2015, hvor 6.265 personer fik dansk indfødsret. Det er det højeste antal i et enkelt år siden 2002. Denne udvikling må tilskrives den aftale, som SRSF-regeringen i juni 2013 indgik med Enhedslisten om blandt andet at lempe på kravene til danskkundskaber og selvforsørgelse.
Tidligere VK-stramninger genindført med støtte fra S
I oktober 2015 indgik den daværende Venstre-regering en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at stramme reglerne for at opnå dansk indfødsret. De nye regler betød blandt andet, at sprogkravene og selvforsørgelseskravet igen blev hævet. Desuden blev karensperioden for kriminalitet hævet med 50 procent.
Disse stramninger er stærkt medvirkende til, at færre udlændinge er blevet meddelt dansk indfødsret i årene efter 2015 .
Artiklen er oprindelig oprettet 02-06-2013
Sådan bliver man dansk statsborger
Betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab fremgår af indfødsretsloven. • Udenlandske statsborgere kan søge om dansk statsborgerskab (indfødsret). Hvis de har en tidsubegrænset opholdstilladelse, bor i Danmark og opfylder en række andre krav, kan de optages på et lovforslag, hvor de meddeles dansk indfødsret. Læs mere om betingelserne på Udlændingeministeriets hjemmeside. • Der gælder særlige regler for børn. Læs mere om reglerne for børn på Udlændingeministeriets hjemmeside. • Der gælder ligeledes særlige regler for statsløse, der er født i Danmark. Læs mere om reglerne for statsløse på Udlændingeministeriets hjemmeside. • Danske statsborgere kan i visse tilfælde fortabe deres statsborgerskab. Læs mere om reglerne for automatisk at blive dansk statsborger, for bevarelse og fortabelse af dansk statsborgerskab mv. på Udlændingeministeriets hjemmeside. • Tidligere danske statsborgere og statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan under visse betingelser erhverve dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring. Læs mere om disse regler på Udlændingeministeriets hjemmeside.