Bekæmp Corona – ikke Kina

I stedet for at bekæmpe hinanden, må vi sammen bekæmpe Coronasmitten, mener speciallæge med ekspertise i forebyggelse af smitsomme sygdomme.

Kronik af Anne Nielsen, speciallæge, ph. d.

Danmark har generelt en skeptisk holdning til Kina. Under Coronakrisen er Kina blevet beskyldt for at forhale forløbet, før man for alvor begyndte at inddæmme smitten. Politiken bragte 24. marts en leder af Marcus Rubin, som fandt det ”skamløst” af Kina at hjælpe Italien. USA’s ambassadør Carla Sands kritiserede 29. marts i Politiken Kina for at have givet Li Wenliang mundkurv på; at have tøvet for længe med at handle på epidemien, og ikke at have delt nok information om sygdommen med verden.

Vesten og især USA har beskyldt Kina for at handle for sent på epidemien, efter at politiet havde lukket munden på den kinesiske øjenlæge Li Wenliang. Jeg synes nu det er svært at forestille sig, at et andet land kunne have handlet hurtigere end Kina. Ifølge Wikipedia sendte Li 30. december 2019 en meddelelse ud til en lukket WeChat gruppe af kolleger på Weibo om, at der nu var indlagt syv patienter med SARS med forbindelse til Huanan Wet Market, og hvor diagnosen var bekræftet. Lidt senere skrev Li, at der var tale om et Coronavirus, som ville blive typebestemt. Li lagde desuden et billede af et prøvesvar for en patient og en CT-scanning på nettet. Andre læger delte et screendump fra Li på sociale medier, hvilket fik myndighederne til at reagere.

Den 1. januar blev otte personer arresteret og tiltalt for at sprede falske rygter. 4. februar kom sagen for Kinas Højesteret, der kritiserede politiet for at straffe dem, da rygterne ikke var ”helt falske”. Li blev forhørt af politiet 3. januar og måtte underskrive en undskyldning for at ”sprede usande rygter”, og blev truet med retsforfølgelse, hvis han fortsatte med at ”sprede rygter”. Li blev formentlig kort efter smittet og døde selv af Covid-19 den 7. februar. Han blev siden officielt renset for beskyldningerne.

Det var forkert af Kina at presse Li og de andre til tavshed, men budskabet om epidemien blev hurtigt spredt fra officielt hold: 31. december blev den kinesiske centralregering og WHO informeret om, at der var ”en ophobning af personer med lungebetændelse af ukendt årsag” i Wuhan. WHO udsendte 5. januar et nyhedsbrev om sygdomsudbruddet: Kina havde 3. januar rapporteret om 44 personer hvoraf 11 var alvorligt syge, og røntgenbillederne viste betændelse i begge lunger. Kina havde da endnu ikke fundet bevis for betydelig smitte fra menneske til menneske, ingen sundhedsarbejdere var – endnu – smittet, og ingen patienter døde.

En fælles forskerkomité med eksperter fra WHO og Kina beskriver i en graf udviklingen i Covid-19 i Wuhan. Wuhan har 11 million indbyggere og er hovedstaden i Hubei-provinsen. Man havde fundet flere tilfælde af lungebetændelse af ukendt årsag, dvs. man kunne ikke finde den bakterie eller anden mikroorganisme, der var årsag til lungebetændelsen. De mystiske tilfælde, som senere blev vurderet som Covid-19, var registreret den 2., 8. og 10.–12. december 2019, og fra 15. december og fremefter var der flere nye tilfælde hver dag. Den 30. december blev materiale fra ”vask af lungerne” hos en patient undersøgt for SARS. Man fandt et Coronavirus, og 96 procent af det genetiske materiale i prøven stemte overens med det virus, der var årsag til SARS i 2001-2003. Måske har det virus været fra den prøve, Li skrev om. Forbindelsen til wet-markedet må have gjort, at man mistænkte genkomsten af SARS. Et wet marked er et marked med levende dyr og fisk og diverse produkter herfra. Lungesygdommen SARS var oprindelig overført til mennesker på et wet marked.

Huanan Wet Market blev lukket 1. januar 2020. Et nationalt forskerhold undersøgte årsagen til lungebetændelserne, og den 7. januar havde man isoleret en hidtil ukendt type Coronavirus, senere kaldt SARS-CoV-2, som rsag til den nye sygdom, som fik navnet: Covid-19.

Oplysningerne om de præcise gensekvenser af det nye virus blev sendt til WHO 10. januar og offentliggjort dagen efter. Viden om genomet muliggjorde udvikling af pcr-tests, der kunne identificere SARS-CoV-2 i prøver fra svælg og luftveje, og testene blev masseproduceret. I hele Kina blev der nedsat komiteer på alle niveauer til at lede bekæmpelsen af epidemien og sørge for at sygdommen ikke spredte sig. Der var ikke fundet nogen specifik behandling, der kunne slå virus ihjel, og ingen vaccine, der kunne forebygge sygdommen. Derfor blev smitteopsporing, feberkontrol, undersøgelse, testning, isolation, karantæne og gratis behandling de vigtigste virkemidler til at få epidemien under kontrol.

Den 20. januar blev sygdommen klassificeret som en epidemisk sygdom i klasse B, og sygdommen skulle anmeldes straks. Rejser blev forbudt, grænser lukket, meget produktion blev lukket ned, byer blev omringet, trafikken lukket, og der blev indført udgangsforbud i Wuhan og mange andre steder. Der blev foretaget temperaturmålinger på folk som screening alle vegne, og ved blot let forhøjet temperatur blev folk isoleret i feberklinikker, undersøgt, testet, eller indlagt, hvis de havde behov for behandling.

Epidemien toppede allerede 4. februar. Et af de vigtigste elementer i arbejdet var smittebekæmpelse.

Midt i februar var 1800 grupper med mindst 5 i hver i arbejde med smitteopsporing i Hubei. Også i andre provinser blev der foretaget nøje smitteopsporing omkring hvert enkelt sygdomstilfælde.

Den første videnskabelige analyse af epidemien blev offentliggjort den 17. februar. Der blev fundet tilfælde af Covid-19 i alle Kinas provinser. Trods en eksplosiv stigning i Hubei-provinsen og især i Wuhan i starten af epidemien, er det officielle samlede covid-19 dødstal i Kina den 17. april 4.636 – ud af en befolkning på ca. 1400 millioner – 3,3 per million indbyggere. Ser man kun på Hubei var dødstallet 4.512 eller 77 per million indbyggere. I Danmark er dødstallet på 336, dvs. 58 per million indbyggere. Selvfølgelig kan der være mørketal. Epidemien har været lukket helt ned i Kina; det meste af Kina er nu genåbnet.

Danmark havde først en stejl epidemikurve; den er gået pænt nedad de sidste to uger, når man ser på antallet, der er indlagt med sygdommen. Vi lukker op nu, selv om der er mange, der kan smitte rundt omkring, og selv om det vil resultere i flere syge og døde.

Måske kunne vi bruge mere af dele af Kinas strategi, hvad angår smitteopsporing, testning og tidlig indlæggelse af de syge, så de ikke smitter familien, for at sætte smittetrykket ned?

Epidemien begyndte i Kina, men det er ikke rimeligt at give Kina skylden for Coronakrisen. Hvorfor kalder Marcus Rubin det for skamløst af Kina at opkøbe værnemidler mod epidemien, som Kina selv skulle bruge, da epidemien toppede dér? Kina eksporterer nu værnemidler i massevis til hjælp for mange andre lande, inklusive Danmark. Men siden hvornår er det blevet skamløst, at Kina hjælper Italien, hvor sundhedsvæsenet har haft kæmpe problemer med at klare epidemien, og der nu er 23.000 dødsfald? EU-landene har lovet at hjælpe, men Danmark har ikke bidraget med meget. Kina har også hjulpet andre lande – inklusive Danmark – med udstyr, som vi manglede: Tusind tak, Kina!

Til USA’s ambassadør: Nu hvor Coronaen har indtaget næsten alle lande i verden, har vi ikke brug for rygtekrig om, at virus var et biologisk våben, der slap ud. Og heller ikke for eskalering af andre konflikter eller handelskrige mellem USA og Kina. USA bør også standse blokaden af Iran, så Iran får en mulighed for at slå Coronaepidemien ned. Det er også dårlig stil, når Trump straffer WHO ved at holde penge tilbage; det rammer hele verdens kamp mod Corona.

I stedet for at bekæmpe hinanden, må vi bekæmpe Coronaen.

Anne Nielsen er speciallæge, ph. d., og har bl. a. forsket i forebyggelse af smitsomme sygdomme.