Bjergfolk har brug for hjælp til at afbøde klimakatastrofer

1,1 milliard mennesker lever i bjerge, som risikerer oversvømmelser, mudderskred, tørke og skovbrande på grund af klimaforandringerne. FN har markeret 2022 som Internationalt år for bæredygtig udvikling af bjergområder.

Foto: Susanne Madsen for Mission Øst


80 procent af Nepals territorium består af bjerge. Her lever de fleste nepalesere. Og de lider under klimaforandringerne. Derfor var det naturligt at holde Sydasiens første konference om bæredygtig udvikling af bjergområder i netop Nepal.

Konferencen var arrangeret af Nepals ministerium for skov og miljø i samarbejde med organisationen KIRDARC, der er et center for udvikling af landområder i den fattige Karnaliprovins i Nepals bjerge.


Gletsjere og voldsom regn skaber oversvømmelser

Konferencen blev holdt på baggrund af en FN-rapport med facts, der forbavser:

1,1 milliard mennesker – hele 15 procent af verdens befolkning - bor i bjergområder. Mange flere mennesker er direkte afhængige af vand fra bjergene. Ja, hele verden er afhængige af de skove, der som Jordens lunger beklæder de høje bjerge, der også rummer en tredjedel af verdens biodiversitet på land.

Men alt dette er nu truet på grund af klimaforandringerne, og det går først og fremmest ud over de mange mennesker, der bor i bjergene. Gletsjere smelter, regnskyl bliver voldsommere, oversvømmelser og mudderskred rammer hyppigere og tørke og skovbrande hærger oftere. Ikke underligt, at FN markerer 2022 som Internationalt år for bæredygtig udvikling af bjergområder. Der skal gøres noget nu.


Styrke bjergfolkene i respekt for naturen

- Sammen med KIRDARC lærer vi bjergfolkene at forebygge klimakatastrofer, dyrke hårdføre og næringsrige fødevarer, stoppe skovhugst og plante flere træer, beskytte miljøet og lære især kvinderne at skabe sig en indtægt, når deres mænd er bortrejst som migrantarbejdere, fortæller Ujjwal Amatya, der landechef i den danske hjælpeorganisation Mission Østs afdeling i Nepal.

Det falder fint i tråd med konferencens anbefalinger: at styrke bjergfolkenes økonomi, bevare bjergområdernes følsomme økosystem, støtte kvindernes engagement og indflydelse, kanalisere vandressourcerne og i det hele taget fremme lokalkulturen, der indebærer respekt for naturen.

Især kvinders ligestilling kan sætte skub i en positiv udvikling. De er synlige overalt, i hjemmene og på markederne, men de er usynlige i politik og har fx ikke lige adgang til uddannelse. Derfor skal kvinder have lige repræsentation i forskellige fora, og der skal udvikles teknologier, der kan lette arbejdet for kvinder, lyder rapporten.


Opmærksomhed er første skridt til forandring

For at målene kan nås, må fortalervirksomheden intensiveres, mener Ujjwal Amatya fra Mission Øst, og det felt er partnerorganisationen KIRDARC gode til.

Men hvorfor er det nødvendigt, når nu regeringen er medarrangør og allerede har politikker på plads?

- Der er stadig huller i regeringens politikker på klima- og miljøområdet, og det går langsomt med at implementere de politikker, man allerede er enige om. Alting tager tid, og det gælder især i Nepal, hvor der er langt fra parlamentet i Kathmandu til de afsidesliggende bjergområder i Karnaliprovinsen, fortæller Ujjwal Amatya.

Men processen er i gang, og blot det at regeringen sammen med KIRDARC inviterer til en konference om bæredygtig udvikling i bjergområder, er et stort skidt i den rigtige retning, mener Ujjwal. Det skaber opmærksomhed om problemet, og det er en betingelse for, at vi kan gøre noget ved det.


Artiklen er skrevet i samarbejde med Mission Øst.