Svend Løbner
- 23. maj 2018
- 10 min læsning

Blå blok afviser uvildig undersøgelse af udlændingeministerens ulovlige instruks om at adskille unge

Partierne i blå blok holdt hånden over udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), da Folketinget i april behandlede et forslag fra oppositionen om at igangsætte en uvildig undersøgelse af udlændinge- og integrationsministerens ulovlige instruks om at adskille mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere. Folketingets Ombudsmand konkluderede i marts 2017, at ministerens instruks fra februar 2016 var ulovlig, fordi den var i strid med både dansk ret og internationale konventioner.

Efterfølgende kaldte oppositionspartierne ministeren i samråd for at få klarlagt, hvor ansvaret for den ulovlige instruks skulle placeres. Selv om der er holdt tre samråd og stillet over 200 spørgsmål i sagen, er udlændingeordførerne fra de fem oppositionspartier ikke tilfredse med de svar, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har givet i sagen.

Det er baggrunden for, at de i marts 2018 fremsatte et beslutningsforslag om at få iværksat en uvildig undersøgelse af forløbet omkring udarbejdelsen og administrationen af den ulovlige instruks. Ordførerne for regeringspartierne og Dansk Folkeparti afviste forslaget, da det blev behandlet i folketingssalen den 26. april.

Instruks om at adskille asylpar, hvor den ene er mindreårig

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs ministerium udsendte den 10. februar 2016 en pressemeddelelse om, at hun havde bedt Udlændingestyrelsen om at ændre praksis i forhold til indkvartering af asylpar, hvor en af parterne er under 18 år.

”Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn.

Inger Støjberg har også bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever,” hedder det bl.a. i pressemeddelelsen.

Asylpar klagede til Folketingets Ombudsmand

Udlændingeminister Inger Støjbergs instruks betød, at en række asylpar, hvor den ene partner var under 18 år, blev adskilt.

Et af de par, der blev ramt af instruksen, klagede til Folketingets Ombudsmand. I forlængelse af den konkrete sag, som senere blev genoptaget af Udlændingestyrelsen, undersøgte Ombudsmanden hele grundlaget for udarbejdelsen af instruksen, der lå bag de nye retningslinjer.

Skarp kritik fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens undersøgelse endte med en skarp kritik, fordi instruksen var i strid med både dansk ret og internationale konventioner.

”Et ministerium vil naturligvis ofte kunne ændre praksis på et område, f.eks. efter politisk ønske. Men man skal holde sig inden for gældende ret. Det er grundlæggende i et retssamfund. Og det gjorde ministeriet ikke i denne sag,” udtalte Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, den 23. marts 2017, hvor den endelige konklusion blev offentliggjort. Instruksen fra februar 2016 var en generel instruks uden mulighed for undtagelse. Par skulle adskilles, også selv om parrene levede sammen frivilligt og havde børn. Instruksen var ulovlig, fordi gældende regler kræver individuel vurdering af den enkelte familie. Det følger af både dansk ret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hvis parret har børn, følger det også af FN’s Børnekonvention.

”Udlændingemyndighederne må ikke adskille par, før man har set på dem enkeltvis og vurderet, om der er en konkret grund til det,” udtalte Jørgen Steen Sørensen, idet han påpegede, at reglerne beskytter retten til familieliv, herunder også små børns ret til at være sammen med deres forældre.

Asylpar genforenet

Ombudsmandens undersøgelse af sagen medførte, at Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejdede nye retningslinjer, der kræver, at par – ligesom før instruksen – skal vurderes enkeltvis.

Sagen har ikke haft nogen betydning for unge under den seksuelle lavalder på 15 år. De har på intet tidspunkt måttet bo sammen med en eventuel ægtefælle eller samlever. Sagen har heller ikke haft betydning for tilfælde, hvor der f.eks. er mistanke om tvangsforhold. Også i de tilfælde var det før instruksen fast praksis at skille parrene ad.

23 par nåede at blive tvangsadskilt efter instruksen. Efter at ombudsmanden gik ind i sagen, er disse par blevet vurderet individuelt og i en række tilfælde genforenet. Ved den seneste opgørelse i november 2016 var ingen par adskilt mod deres ønske.

”En række par, der uberettiget blev adskilt, er nu genforenet, og der er kommet holdbare retningslinjer. Men forløbet fra februar 2016 bør tjene som påmindelse om det helt grundlæggende princip, at myndigheder skal følge gældende ret. Både ministre og embedsværk er forpligtet af love og konventioner, indtil de måtte blive lavet om,” udtalte ombudsmand Jørgen Steen Sørensen ved sin afslutning af sagen i marts 2017.

Tre samråd og utallige spørgsmål til ministeren

Efter Ombudsmandens kritik af instruksen kaldte oppositionen – Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF – udlændingeministeren i samråd i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg for at få afklaret ministerens rolle ved udarbejdelsen og udsendelsen af den ulovlige instruks.

Samrådet blev holdt den 1. juni 2017, og det medførte nye uklarheder i forløbet omkring udarbejdelsen og udsendelsen af den ulovlige instruks. Der er siden afholdt endnu to samråd med Inger Støjberg i udvalget, og der er stillet talrige spørgsmål til ministeren, uden at det har stillet udlændingeordførerne for de fem oppositionspartier tilfreds.

Derfor fremsatte ordførerne et forslag om, at der skal iværksættes en uvildig undersøgelse af udlændinge- og integrationsministerens håndtering af den ulovlige instruks om at adskille mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere. De fem ordførere er: Mattias Tesfaye (S), Nikolaj Villumsen (EL), Josephine Fock (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

”På mundtlige og skriftlige spørgsmål fra forslagsstillerne har udlændinge- og integrationsministeren bl.a. afvist at give centrale oplysninger om den mundtlige og skriftlige kommunikation internt i Udlændinge- og integrationsministeriet og om kommunikationen med Statsministeriet og Justitsministeriet. Ministeren har ikke ønsket at oplyse, hvilken konkret formulering ministeren selv fjernede fra instruksen, og hvad ministerens embedsmænd sagde eller skrev i den forbindelse, ligesom ministeren har afgivet skiftende forklaringer om sagsforløbet over for Folketinget og undladt at svare udtømmende og korrekt på flere udvalgsspørgsmål,” skrev ordførerne blandt andet om baggrunden for forslaget.

Forslaget blev afvist

Forslaget blev ved førstebehandlingen afvist af flertallet i blå blok.

”Jeg har taget Ombudsmandens alvorlige kritik til efterretning, og jeg har også sagt, at der var ting i den her sag, som vi burde have gjort anderledes” sagde udlændingeminister Inger Støjberg – og fortsatte:

”Men på intet tidspunkt er der kommet noget frem, der dokumenterer eller blot sandsynliggør, at jeg skulle have ønsket eller endda forsøgt at iværksætte en ulovlig praksis, hvor myndighederne adskilte par i strid med vores internationale forpligtelser. Udlændingestyrelsen, der jo har ansvaret for de her sager, har også over for Folketinget klart sagt, at man hele tiden har foretaget en vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Så efter Ombudsmandens kritik er der simpelt hen ikke mere at komme efter i den her sag.

Realiteten er, at de konkrete sager hele vejen igennem har været genstand for en individuel vurdering, og det vidste jeg lige fra begyndelsen,” sagde ministeren videre.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, støttede ministeren, men kritiserede regeringen for at ikke at gå vidt nok i forhold til at adskille unge asylpar. Han sagde:

”Ministeren har efter vores opfattelse gjort for lidt for at sikre, at indsatsen mod barnebrude er effektiv nok, og det er jo bl.a., fordi ministeren har lagt sig ned for Ombudsmanden og regeringens højtelskede konventioner. Vi vil nemlig meget hellere diskutere det politiske indhold og de politiske uenigheder i stedet for at slå hinanden oven i hovedet med forskellige undersøgelser. I den konkrete sag mener vi altså ikke, at der er grund til at igangsætte en større undersøgelse, hvorfor vi stemmer nej til forslaget.”

Venstres ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, begrundede partiets afvisning med, at ”ministeren har siddet i mange og lange samråd og redegjort for forløbet, og der er blevet besvaret en hob af skriftlige spørgsmål. På den baggrund mener jeg egentlig, at vi med ganske stor rimelighed kan sige, at alle nuancer er belyst.”

Liberal Alliances ordfører, Laura Lindahl, afviste forslaget, ”da der ikke foreligger noget sagligt grundlag for at igangsætte en så omstændelig og omkostningsfyldt undersøgelse … Der foreligger ingen dokumentation for, at ministeren skulle have iværksat en ulovlig praksis eller have forsøgt på at gøre det. Vi hæfter os derimod ved, at ministeren har taget Ombudsmandens kritik til sig og erkendt, at der var ting, der burde være gjort anderledes.”

Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti sagde, at der på intet tidspunkt er ”kommet noget frem, der påviser, at der er foregået en ulovlig praksis, eller der påviser, at der har været et ønske om det. Der er ikke mere i denne sag”. Han fandt, at ”forløbet har mindet om en decideret heksejagt” – og afviste at ”bruge skatteydernes penge på, at oppositionen kan drive politisk klapjagt på ministeren og regeringen. Vi har allerede en velfungerende kontrol af regeringen bl.a. i form af Ombudsmanden”.

Oppositionen fastholder kritikken af ministeren

Mens regeringspartierne og Dansk Folkeparti mener, at alle nuancer i sagen er belyst, fastholder ordførerne fra de fem oppositionspartier kritikken af udlændingeministeren.

Socialdemokratiets ordfører, Astrid Krag, sagde, at vi ved, at ”ministeren blev advaret af sine embedsmænd forud for udsendelsen af instruksen, og at ministeren selv fjernede den helt afgørende sætning i instruksen, der gjorde den ulovlig. Vi ved også, at der er blevet administreret efter ministerens instruks, samtidig med at der i embedsværket var juridiske drøftelser om lovligheden. Og vi ved, at embedsværket den 28. april 2016 selv begyndte at rette op på den ulovlige administration. Alle 23 sager blev genoptaget og sagsbehandlingen sat i bero, mens man overvejede, hvordan en lovlig sagsbehandling skulle tilrettelægges. På det tidspunkt havde bl.a. Røde Kors og Institut for Menneskerettigheder henvendt sig med en stærk kritik af den nye praksis, ligesom Folketingets Ombudsmand var gået ind i sagen.”

”Vi ønsker en uvildig undersøgelse, hvor de involverede embedsmænd og regeringsmedlemmer får lejlighed til at komme til orde under vidneansvar. For vi har brug for at få vurderet, om ansvaret for instruksens tilblivelse og manglende overensstemmelse med dansk ret og international ret i det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium kan placeres på bestemte personer, enten medlemmer af regeringen, embedsmænd eller andre. Og vi har brug for at få vurderet ansvaret for og lovligheden af ministeriets og Udlændingestyrelsens administration af instruksen i et antal konkrete sager i 2016 og 2017,” sagde Astrid Krag og afviste beskyldningen om at drive heksejagt. ”Vi har en parlamentarisk forpligtelse til at undersøge og følge de sager helt til dørs, hvor en minister ikke har levet op til sit ansvar”.

Enhedslistens ordfører, Stine Brix, sagde, at udlændingeministeren – efter Ombudsmandens meget skarpe kritik af den ulovlige instruks – i Politiken den 21. maj 2017 forklarede, ”at embedsmændene i hendes ministerium havde vurderet, at instruksen var lovlig”.

”Så var ministeren i samråd den 1. juni 2017, hvor hun ændrede forklaring. Nu var der tale om en pressemeddelelse fra ministeren, hvis lovlighed ikke var vurderet af embedsmændene, men der var ikke administreret ulovligt, fastholdt ministeren. Den forklaring holdt i 3 uger frem til den 23. juni 2017, hvor ministeren igen var i samråd. 57 minutter inde i samrådet erkendte ministeren … at der ikke på alle punkter var administreret lovligt. De adskilte ægtepar var ikke blevet partshørt, som de skulle ifølge loven. Ministeren benyttede derefter lejligheden til et angreb på sin forgænger og beskylde hende for heller ikke at have partshørt i tilsvarende sager. Den forklaring holdt så sommeren over indtil dagen før det tredje og foreløbig sidste samråd den 11. oktober 2017, hvor ministeren måtte indrømme, at beskyldningen om, at hendes forgænger ulovligt havde undladt at partshøre, ikke var sand. Den beroede på forkerte oplysninger, som ministeren modtog fra Udlændinge- og Integrationsministeriet forud for samrådet, forklarede ministeren nu. På samrådet den 11. oktober 2017 forklarede ministeren så som svar på spørgsmålet om, hvem der havde ansvaret for den ulovlige manglende partshøring, at det har myndighederne,” sagde Stine Brix videre om ”et bizart forløb … med en minister, som først sætter sig ud over et råd fra sine embedsmænd og gennemtrumfer en sletning af et vigtigt juridisk forbehold i en instruks for derefter at skubbe ansvaret over på ministeriet og myndighederne.”

Josephine Fock fra Alternativet sagde, at der ikke er tale om et personligt korstog mod Inger Støjberg.

”Det handler om det at være minister, at ministeren skal give sandfærdige oplysninger til Folketinget og om, at ministeren selvfølgelig skal udlevere de nødvendige oplysninger til Folketinget. Og det oplever vi jo ikke, at ministeren har gjort. Vi har gang på gang bedt om at få udleveret oplysninger, og allersenest stillede jeg et spørgsmål nu her nede fra salen til ministeren om, om hun vil oplyse, hvad der så stod i de linjer, som hun fjernede fra instruksen. Og det vil hun ikke.

Derfor er vi nødsaget til at sige, at så må der laves en kommissionsundersøgelse, fordi man er nødt til også at kunne afhøre nogle embedsmænd. Og jeg synes, det er trist, at vi skal nå dertil. Jeg synes, at det burde være i alle Folketingets partiers interesse uanset farve altid at være sikre på, at man som Folketing får den korrekte viden,” sagde Josephine Fock.

Det Radikale Venstres ordfører, Sofie Carsten Nielsen, begrundede ligeledes forslaget med de grundlæggende demokratiske principper, der ligger til grund for forslaget.

”Den her sag handler om demokratiets tilstand. Den handler om, hvorvidt man i en regering er så afhængig af sin udlændingeminister, at man ikke tør undersøge de ulovligheder, som hun eller hendes ministerium har begået. Og den handler om et flertal i Folketinget, der har glemt eller fortrængt den grundlovsbundne pligt, de har til at være kontrollør af den udøvende magt. Det er derfor, at vi er en række partier, der har fremsat det her beslutningsforslag og kommer til at følge det til dørs. Det anser jeg for en helt grundlæggende pligt for mig som valgt til den lovgivende forsamling,” sagde Sofie Carsten Nielsen.

Kirsten Normann Andersen, SF, sagde, at ”regeringen og dens støtteparti har det med at undgå at besvare kendsgerningerne i sagen og skubber i stedet fokus fra sig, ofte med spørgsmålet: Er oppositionen mon helt ligeglad med de piger, som det her handler om?”

”Spørgsmålet er grotesk, fordi svaret er så åbenlyst. Selvfølgelig mener alle, at det er positivt, at man skærper opmærksomheden på unge, der indgår i et forhold mod deres vilje. Derfor er vi også enige i, at det er yderst fornuftigt med en praksis, hvor man som udgangspunkt skiller parrene ad. Det eneste, vi har bedt om, er, at man lader pigerne selv komme til orde. Det rejser jo i sig selv et nyt spørgsmål, hvis det virkelig er pigerne, der er det vigtige for regeringen og Dansk Folkeparti. Hvis man virkelig forsvarer en ministers lovovertrædelser med pigernes tarv, hvorfor måtte de selv samme piger så ikke blive hørt i deres egen sag? Og hvorfor er man tilsyneladende fuldkommen ligeglad med, at ministerens instruks ifølge Røde Kors førte til, at mange piger blev plaget af depression, isolation og selvskadende adfærd?

Der er brug for, at disse spørgsmål bliver afklaret. Det har alle en interesse i, herunder ministeren selv, som må have et stort ønske om at blive renset for de anklager, hun står over for,” sagde Kirsten Normann Andersen.

Ved anden behandlingen af beslutningsforslaget den 4. juni 2018 blev det forkastet. 51 stemte imod forslaget (DF, V, LA og KF), mens 47 stemte for (S, EL, ALT, RV og SF).

Artiklen er senest opdateret 05-06-2018