top of page

Bog gør op med fordomme om islams kvindesyn

Findes der feminisme i islam? Ja, der gør, mener Aminah Tønnsen. Det dokumenterer hun i bogen ”Koranen – Kvinder og køn”.


Modelfoto: Wix


Aminah Tønnsens bog Koranen – Kvinder og køn er et personligt opgør med århundreders vanetænkning. Fordommene modsiges med forskning, så man får lyst til at deltage i samtaler om mange af de punkter, der behandles.

Med denne bog har vi fået et værk, der både giver næring til forstanden med sin udtrykte eftertænksomhed og troens indsigt til at undersøge det, muslimer anser for islams åbenbaringer. I hver linje mærkes forfatterens lidenskab og troende erkendelse.



Islamisk feminisme før og nu

Med eksempler fra Koranen viser bogen både feminisme og ligestillingskampe. Der er gennemgange af etiske pålæg for både mænd og kvinder. Et eksempel er en af profetens hustruer, Umm Salama, der spurgte Muhammed hvorfor kun mændene nævnedes i Koranen. Men så en eftermiddag hørte hun ”Profeten recitere det revolutionerende vers: Gud tilgiver og lønner i rigeligt mål gudhengivne mænd og kvinder (…) ” [s 127].

Også vor tids imamer – både mænd og kvinder behandles i bogen. Aminah Tønnsen tager kønsproblematikken op, fordi der er så mange fordomme om Koranen og kvinderne, men: ”Mennesket, det første menneskepar er skabt ud af samme primære livscelle.”[24]


Gudsopfattelsen

Når der i muslimske miljøer forekommer kvindeundertrykkelse, skyldes det de patriarkalske samfund og ikke Koranen, mener hun. Aminah Tønnsen giver hele tiden grundige filologiske forklaringer. Hun har selv oversat korancitaterne, som der er mange af. Samtidig får vi indtryk af Koranens stærke poetiske værdi.

Gudsopfattelsen har f.eks. et særlig poetisk sprog: ”Gud er universets livmoder og elsker Sine skabninger med moderlig kærlighed”. Og ligesom en mor elsker og holder øje med sine børn, er ”Gud med os, hvor vi end er” (57:4); Han er os ”nærmere end vores halspulsåre” (50:16) side 38.


Guds ord i islam og kristendom

Koranen er for en muslim Guds ord, som er formidlet via profeten Muhammed, men han er ifølge Koranen ikke den eneste, kun den sidste af profeterne. Moses, David og Jesus nævnes også som profeter i bogen (s. 311), og når Muhammed har sagt noget som er lidt anderledes end dem, afløser hans tale ifølge islam de ældre profeters.

Det er vigtigt at forstå, at Koranen er det samme for en muslim, som Kristus er for en kristen. I Det nye Testamente kaldes Jesus netop for Guds ord i begyndelsen af Johannesevangeliet. Så hvor kristendommen siger at Guds ord er et menneske, er Gudsordet Koranen for muslimen. Men i begge tilfælde overleveres ord, der skal fortolkes.

Koranens sprog er arabisk

Aminah Tønnsen har lært arabisk for at kunne sætte sig ind i Koranens budskaber. Det er interessant, men ikke noget anmelderen har mulighed for at tage stilling til. Tønnsen er overbevist om at profeten Muhammed taler sandt, når hun citerer ham for at have sagt: ”Læs Koranen som om den er åbenbaret til dig selv,” (…) [side 21] og et andet sted ”At søge viden er en pligt for enhver kvinde og mand” (side 54).

Det er denne vilje til at formidle Gudstroens hengivenhed selvstændigt, som gør bogen særligt læseværdig, og som er et fint udgangspunkt for dialog, både med andre muslimer og andre monoteister i det hele taget.


Helhedsforståelse

”Koranen skal ses og forstås som en helhed, hvor de enkelte passager forklarer og supplerer hinanden indbyrdes, ligesom man skal se på både da-konteksten og nu-konteksten.” [side 94.]

Her er tale om en velkommen pædagogisk indføring i tankegangen. Det vil sige at Koranen både bærer præg af sin egen tid og læserens samtid. Da disse helligskrifter ofte behandler forskellige emner samtidig, er det læserens opgave at finde helheden, for skrifternes åbenbaringer er nedsendt på forskellige tidspunkter.


Forskellige fortolkninger

Andre religiøse lærde vil måske hævde at ikke alle kan fortolke helligskrifter, men i det spørgsmål er Aminah Tønnsen sikker på, at det er rigtigt selv at søge i skrifterne. Læseren får redegørelser for det arabiske sprog, der jo er helt anderledes end de indoeuropæiske, og da Koranens skriftsprog ovenikøbet er uden vokaler, er der mange mulige fortolkninger.

Her er det at nogle af gennemgangene kan være svære og kræver gentagne læsninger, men bagefter kommer der et kapitel, der er lettere: fx fortællingerne om kvindeskikkelserne i Koranen. Her omtales mange af de kvinder som også kendes fra Bibelen, og det er meget fornøjeligt at finde ligheder og forskelle.


Levende bevægelse

”Islam har aldrig været en ensartet, statisk størrelse – hverken teologisk eller kulturelt, men har altid været i bevægelse.” (16) ”Koranen er et helt personligt budskab (…)” (16), siger forfatteren og understreger:

”Jeg læser Koranen som en troende kvinde, og jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved dens guddommelige ophav og dens brugbarhed og berettigelse som rettesnor for menneskenes livsforståelse og ageren i verden.” (17)

Koranen – Kvinder og køn, er et personligt opgør med århundreders vanetænkning, et opgør, der kan inspirere både feminister og mere traditionelt tænkende, fordi den både er grundig, tydelig og åben. Fordommene modsiges med forskning, så man får lyst til at deltage i samtaler om mange af de punkter, der behandles.

Bogen anbefales her på det varmeste.


Koranen - Kvinder og køn Et opgør med århundreders vanetænkning 349 sider Eget forlag, 2020


bottom of page