Asia Bibi sad 11 år i en dødscelle anklaget for blasfemi. Men hendes tro holdt hende oppe. Nu er hun frikendt og anbefaler alle forfulgte at holde fast i deres tro, uanset hvad. Vi mødte den lille kvinde med den stålsatte vilje.
Forfulgte er nødt til at være stærke i deres tro; de må ikke opgive den. De må være tålmodige og aldrig opgive håbet! siger Asia Bibi, der selv var fanget i 11 år. Foto: Svend Løbner
Asia Bibi giver ansigt til de hundredtusinder af kristne og andre minoriteter som bliver forfulgt, fordi deres tro afviger fra majoritetsbefolkningens.
At mennesker og hele lokalsamfund rotter sig sammen for at straffe minoriteter med vold, fængsel og endda henrettelse afslører, hvor fundamental tro er for mennesker og samfund. Og hvor skrøbeligt dette fundament er, når det omgivende samfund ikke kan tåle, at en enkelt fattig kristen kvinde sætter spørgsmålstegn ved det rimelige i, at hun ikke må drikke af samme kop som sine muslimske naboer.
For det var det, der satte voldsbølgen i gang imod hende. 2000 personer troppede op foran hendes hjem med sværd, økser og hakker og krævede hende udleveret. Politiet kom og tog hende i forvaring og bragte hende for en dommer, hvilket endte med at koste hende 11 år i fangenskab med en dødsdom hængende over hovedet.
Hendes sag begyndte den 14. juni 2008 og hun blev endelig blev frikendt i 2018, men derefter måtte hun i en slags husarrest, beskyttet af hæren, indtil hun med sin mand og to døtre kunne rejse til Canada i 2019.
Troen giver styrke
Vi møder Asia Bibi, da hun besøger Danmark sammen med sin mand og ene datter, og bad en pakistansk biskop til stede om at hjælpe os med at oversætte. Hun forstår engelsk, men kan ikke tale det endnu efter kun få års asyl i Canada.
Undervejs står det klart, at det netop er troen, den stålsatte insisteren på sin egen personlige overbevisning, der har givet hende styrke til at udholde alle årene med hån fra medfanger, vold fra fangevogtere og konstant usikkerhed om det var nu, de kom for at hente hende og eksekvere dødsdommen ved henrettelse.
Asia Bibi – hvis rigtige navn er Asya Noreen – virker påfaldende rolig og svare blidt på alle spørgsmål, da hun medvirker ved et seminar på kirkefestivalen Himmelske Dage i Roskilde sidst i maj 2022.
- Det vigtigste er at bevare fokus i troen. Uanset hvilken tro, vi bekender os til, må vi forblive tro mod den. Så vil Gud hjælpe os, uanset hvor stærk vores tro er, siger hun som afslutning på hendes historie.
Præst underviste hende i drømme
Hun fortsætter:
- Jeg har set så mange mirakler, men når jeg fortæller om dem, griner folk ad mig. De tror det er en vittighed. Men jeg tror, at mine forhåbninger blev indfriet, fordi jeg holdt fast i min tro, var stærk og aldrig gik på kompromis. Derfor vandt jeg til sidst, siger den lille kvinde overbevisende.
Ved en forbønsgudstjeneste samme aften uddyber hun det, hun oplevede som mirakler i den mørke celle:
- Jeg kunne ikke læse og havde derfor heller ikke læst i Bibelen. Men om natten kom en præst i mine drømme og underviste mig. Hver nat lærte han mig et stykke af Bibelen. På den måde lærte jeg Salme 18, 23, 91 og 100 i Bibelen udenad.
- Da jeg fik dødsdommen, som blev bekræftet af den regionale og nationale ret, græd jeg og vidste ikke mine levende råd i den mørke dødscelle. Men en efter fem dage, sad der pludselig en spætte i hjørnet af cellen og kiggede på mig. Jeg talte med spætten og spurgte den: Er du sendt af Gud? Den fløj ikke væk, men kiggede mig ind i øjnene hele tiden. Det tog jeg som et tegn.
Asia Bibi medvirkede ved et seminar på Himmelske Dage om forfulgte kristne. Her er hun flankeret af Nik Bredholt fra Religion og Samfund og Peter Fischer-Møller fhv. biskop i Roskilde Stift. Foto: Svend Løbner
”Hvorfor sker det for mig?”
Vi møder hende for et interview for at høre nærmere om, hvad der har hjulpet hende til at overleve de forfærdelige år.
Hvordan reagerede du, da dommeren afsagde din dødsdom?
- De dømte mig uden at høre på mig. Anklagen var en magtdemonstration. Sådan var det både i den lokale og den regionale domstol. I den sidstnævnte varede sagen kun fem minutter. ”Du skal betale en bøde på 100.000 rupier, og du er også dømt til døden,” sagde dommeren.
- Da dødsdommen blev udtalt over mig i den lokale domstol, kunne jeg slet ikke forstå, hvad der foregik. Jeg havde jo ikke gjort noget forkert. Gråden overmandede mig. Jeg blev ude af mig selv, da de greb mig, tog mig med på politistationen og anbragte mig i fængsel.
- Det var første gang jeg var blevet anklaget for noget som helst. Jeg vidste ikke en gang, hvad en politistation var for noget. Ingen i vores familie havde været i klammeri med loven, og ingen af os vidste, hvordan retssystemet fungerer. Jeg kunne ikke forstå: Hvorfor sker dette for mig?
Villig til at dø for troen
Hvordan kunne du holde håbet oppe gennem alle årene?
- Det er kun på grund af min far. Han laver stadig, 105 år gammel. Han besøgte mig i fængslet og sagde: Du må aldrig opgive din tro, uanset hvad der sker. Selv om hele familien bliver dræbt, er vi villige til at ofre vores liv. Du må ikke opgive ikke din tro. Vi lever for Kristus, og vi vil dø for Kristus.
Kom det som en befaling udefra, men følte du det også selv indeni?
- Jeg følte mig allerede stærk i troen, men min far styrkede mig yderligere. Jeg lever for Kristus og jeg vil dø for Kristus.
Andre er i fængsel lige nu for deres tro. Hvad vil du anbefale dem og opmuntre dem med?
- Deres sager bør behandles nøje og grundigt. Og hvis de er i fængsel under samme omstændigheder som mig, ønsker jeg at de bliver løsladt. De er nødt til at være stærke i deres tro; de må ikke opgive den. De må være tålmodige og aldrig opgive håbet!
Fugle gav livstegn
Du fortæller om livstegn i cellen – hvad betød det for dig at spætten sad i hjørnet og senere kom duer og satte sig i tremmevinduet?
Jeg var overbevist om, at det alt sammen var tegn fra Gud. Gennem fuglene opmuntrede han mig og forsikrede mig om, at jeg en dag ville komme ud.
Nu hvor du er fri og tænker tilbage – hvad føler du? Jeg ville være vred og bitter, hvis jeg var dig…
Herren er vores skjold, og kun på grund af Ham overvandt jeg disse fristelser. Han er min styrke og den, der gør mig tilfreds.
Er det så enkelt?
Ja.
Artiklen er betalt af Mission Øst.