”Burkaforbud” blev til tildækningsforbud: Lovudkast sendt til høring

De seneste måneders heftige debat blandt især borgerlige politikere om at indføre et maskeringsforbud (også kaldet burkaforbud) har nu udmøntet sig i et lovudkast, som justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) sendte til høring den 6. februar. I lovudkastet tales der hverken om maskerings- eller burkaforbud, men om et tildækningsforbud. Hvis forslaget vedtages, kan personer, ”som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.” Forbuddet gælder dog ikke ”tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål”.

Beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti har flere gange fremsat forslag i Folketinget om, at muslimske klædedragter som burka og niqab skal forbydes i Danmark.

I oktober 2017 – ved begyndelsen af indeværende folketingsår – fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag, som var en revideret udgave af et beslutningsforslag, der blev nedstemt af de øvrige partier i forrige folketingsår (2016-2017). Et beslutningsforslag er ikke det samme som et lovforslag, men typisk et forslag, der pålægger regeringen inden en bestemt tidsfrist at fremsætte et lovforslag.

Det gælder også det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti fremsatte den 4. oktober 2017. Det pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om indførelse af forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum. Forbuddet skal ifølge partiets forslag træde i kraft senest den 1. juni 2018.

Dom fra Menneskerettighedsdomstolen anerkender belgisk forbud

I løbet af sommeren blev der – især blandt de borgerlige partier – diskuteret, om Danmark skulle et indføre et forbud mod heldækkende beklædning (også kaldet burkaforbud), som fx Frankrig og Belgien har gjort. Debatten fik ny næring, da en dom fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg den 11. juli 2017 afgjorde, at Belgiens forbud mod offentligt at gå klædt i tøj, der helt eller delvis dækker ansigtet, ikke er i strid med religionsfrihed eller andre bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den politiske debat i Danmark blev mere og mere intens frem mod Folketingets åbning den 3. oktober 2017. Det skyldes, at Dansk Folkeparti for længst havde meddelt, at partiet ville genfremsætte beslutningsforslaget om at indføre et forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum. Samtidig rokkede dommen fra Menneskerettighedsdomstolen ved den modstand, der hidtil havde været i flere af de øvrige partier mod at støtte et maskeringsforbud. Fokus var særligt rettet mod de tre regeringspartier, som var indbyrdes uenige. Det Konservative Folkeparti var positive over for DF’s forslag, mens Liberal Alliance var imod, fordi partiet ikke mente, at staten skulle blande sig i, hvordan mennesker går klædt. I Venstre var der både tilhængere og modstandere af et maskeringsforbud.

Debatten fik en foreløbig kulmination fredag den 6. oktober, hvor Venstre på et gruppemøde besluttede, at partiet vil støtte et maskeringsforbud (dog med forbehold af tidligere miljø og fødevareminister Eva Kjer Hansen). Samtidig meddelte LA’s formand, udenrigsminister Anders Samuelsen, at partiet alligevel ville stemme for et forbud. Den samme holdning havde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, givet udtryk for aftenen i forvejen, og dermed tegnede der sig et flertal blandt Folketingets medlemmer for at indføre et maskeringsforbud.

Hvad de øvrige partier mente – og mener – om dette spørgsmål, blev der ikke ofret mange spaltemillimeter på i pressen.

Et snævert burkaforbud vil være i konflikt med religionsfriheden

Overskriften på det lovudkast, der nu er sendt i høring, er hverken burkaforbud eller maskeringsforbud, men derimod tildækningsforbud.

Selv om debatten har handlet meget om at forbyde kvinder at bære niqab og burka, så vil det ikke være muligt at indføre et forbud, der kun gælder disse klædedragter. Det vil nemlig være diskrimination, og dermed vil det være i konflikt med både Grundloven og Menneskerettighedskonventionens bestemmelser om religionsfrihed. Det er den juridiske baggrund for, at forslaget om et tildækningsforbud omfatter en lang række former for tildækning af ansigtet.

Herudover blev der allerede i 2000 indført et maskeringsforbud, som betyder, at man fx ikke ved demonstrationer må færdes ”med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation”.

Lovudkastet fokuserer på ”sammenhængskraften”

Regeringen lægger stor vægt på begrebet ”sammenhængskraft”, når den formulerer, hvad der er målet med lovudkastet. I bemærkninger står der, at regeringen med dette lovforslag ønsker ”at slå fast, at det efter regeringens opfattelse ikke er foreneligt med værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund eller respekten for vores fællesskab at holde ansigtet skjult i det offentlige rum”.

”Ansigtet er således grundlaget for genkendelsen mennesker imellem, ligesom ansigtet giver mulighed for at aflæse andres signaler og følelser. Ansigtet spiller en afgørende rolle i interaktionen i vores samfund. Hvis man tildækker sig, giver man efter regeringens opfattelse udtryk for, at man ikke ønsker at være en del af det danske samfund. Det er udtryk for en anonymisering, hvor man afviser interaktionen med sine medborgere. Noget sådant slider på sammenhængskraften i Danmark og kan bl.a. medvirke til at skabe rammen for parallelsamfund med egne normer og regler. Dertil kommer, at tildækning af ansigtet kan være et synligt udtryk for eksisterende parallelsamfund i Danmark,” hedder det videre i lovudkastets bemærkninger.

En række undtagelser

Det fremgår af lovudkastet, at der vil være en række undtagelser, hvor tildækningsforbuddet ikke gælder. Det er det, der i lovteksten kaldes ”tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål”.

”Anerkendelsesværdige formål” kan være: • Vintertøj, når det er koldt. • Kostumer og masker i forbindelse med karnevaller, fastelavn, halloween, udklædningsfester, sportsbegivenheder og lignende. • Forbindinger og lignende, som man bærer af helbredsmæssige årsager. • Hvis man tildækker ansigtet som led i sit arbejde, fx beskyttelses- eller sikkerhedsudstyr mv., udklædning som ”butiksmaskot” og lignende. • Hvis man tildækker ansigtet på grund af et lovkrav (f.eks. færdselslovens regler om styrthjelm, når man kører motorcykel). • Det vil på offentlige steder også være tilladt at tildække ansigtet af religiøse årsager, hvis det sker i en rimelig sammenhæng med en religiøs handling, fx i en religiøs bygning eller i forbindelse med en vielse eller begravelse eller lignende.

Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde

Straffen for at overtræde det foreslåede tildækningsforbud bliver en bøde på 1.000 kroner ved den første overtrædelse. Bødens størrelse stiger til 2.000 kroner anden gang, til 5.000 kroner tredje gang, og til 10.000 kroner ved den fjerde og efterfølgende overtrædelser af forbuddet.

Høringsperioden for lovudkastet udløber den 6. marts 2018.

Rapport: Mellem 100 og 200 kvinder bærer niqab

Ifølge en rapport, der blev udarbejdet af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet i 2009, bærer mellem 100 og 200 kvinder i Danmark niqab. Rapporten bruger ”niqab” som fælles betegnelse for niqab og burka. Forskellen på de to klædedragter er, at en niqab dækker hele ansigtet bortset fra øjnene, mens en burka dækker hele ansigtet og har et net for øjnene.

Det fremgår videre af rapporten, at det anslås, omkring halvdelen af de kvinder, der bærer niqab, er danske konvertitter.

Delte meninger blandt muslimer

Danske muslimske kvinder blev kun i beskedent omfang inddraget i debatten om et maskeringsforbud i efteråret 2017, og hos af flere fornemmede man en irritation og frustration over, at forslaget fyldte så meget i medierne, som det var tilfældet i september-oktober 2017.

En af dem er 32-årige Sara Ali, der har boet i Danmark hele sit liv og kun overfladisk har kendt en enkelt kvinde, der bruger niqab. Hun sagde i et interview med Berlingske den 6. oktober 2017: ”Det er så minimalt i Danmark. Jeg ser det ikke som et problem, og der er så mange andre relevante emner, man kan tage op i stedet. Den ene kvinde, jeg har mødt, som bærer niqab, bruger den ikke på sin arbejdsplads, for så ville hendes kollegaer ikke kunne genkende hende. Hun bruger den i sin fritid, og hvis hun dyrker sin religion efter arbejdstiden, som så mange andre gør, synes jeg, at det må være helt okay.” Sara Ali tilføjer, at kvinden er en dansk konvertit.

En tilsvarende holdning giver Alaa udtryk for i en artikel i Politiken den 8. oktober 2017. Hun synes, ”at diskussionen om burkaforbud er latterlig”, fordi ”det er så få, der rent faktisk lever med hele ansigtet tildækket”. ”Har vi ikke større problemer, som vi heller skulle bruge tid på?” spørger hun i artiklen. Hun synes selv, det er vigtigere at diskutere nedskæringer på plejehjem, daginstitutioner og besparelser i sundhedsvæsenet. Alaa mener, at forslaget om et maskeringsforbud ”er udansk, fordi vi her i landet plejer at stå fast på vore værdier om religionsfrihed og retten til at gå klædt, som man vil.” ”Faktisk er tildækkede kvinder ofte etnisk danske, der er konverteret. Så det er egentlig en dansk problemstilling,” tilføjer hun.

En af de muslimske kilder, der støtter et maskeringsforbud, er Mayram. Hun begrunder det i artiklen på Politiken.dk sådan: ”Tildækning er et dårligt signal. Hvis man taler sammen, kan man ikke aflæse den anden person. Det er et problem med alt det, som sker i tiden med terror og trusler. Man ved jo ikke, hvem der er bag en tildækning.”

Udkast til lovforslag om tildækningsforbud

I straffeloven foreslås indsat en § 134 c med følgende indhold: ”§ 134 c. Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.  Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.”

Læs mere

• Lovforslag om tildækningsforbud (udkast), Justitsministeriet, 06-02-2018

• Faktaark om tildækningsforbuddet, Justitsministeriet, 06-02-2018

• Link til Høringsportalen, Høringsportalen

#SørenPapePoulsen #tildækningsforbud #maskeringsforbud #parallelsamfund #niqab #religiøshovedbeklædning #burkaforbud #burka