top of page

Corona: Danskere bedst i Norden til at holde afstand

To ud af fem (39%) danskere siger, at de ikke har været i fysisk kontakt med nogen uden for deres husstand de sidste syv dage.

Bedst i Norden

På trods af, at danskerne forlader husstanden oftere end de nordiske nabolande, svarer flere danskere, at de ikke har været i kontakt med andre de sidste syv dage.

Det er en større andel end i Finland (24%) og Sverige (26%), mens et lignende niveau ses i Norge (37%).

Det viser data fra et samarbejde mellem analyseintituttet YouGov og sundhedseksperter fra Institute of Global Health Innovation (IGHI) ved Imperial College London.

De fleste går gerne i karantæne

Størstedelen (85%) af danskerne ville gå i selvisolation, hvis de oplevede symptomer. Dette er blandt den højeste andel i Europa, på linje med Sverige (86%) og Italien (85%), kun overgået af Storbritannien, hvor ni ud af ti (90%) ville gå i selvisolation, hvis de følte sig syge.

1000 personer i 29 lande

Data er baseret på et samarbejde mellem YouGov og sundhedseksperter fra Institute of Global Health Innovation (IGHI) ved Imperial College London.

Undersøgelsen, der strækker sig over 29 lande, er designet til at lave adfærdsanalyse af, hvordan forskellige befolkninger reagerer på COVID-19. Den er baseret på interview med 1005 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet i perioden 9. april til 12. april 2020.

bottom of page