Corona-krise rammer flygtninge voldsomt hårdt

Under Corona-krisen har Europarådet opfordret alle lande til at løslade indsatte asylansøgere og migranter, fordi der er høj risiko for smitte i de lukkede fængsler. Matthias Tesfaye har afvist – men det kan regeringen lave om på.

Kronik af Michala Clante Bendixen

På en række punkter påvirker nedlukningen af det danske samfund flygtninge uforholdsmæssigt hårdt. Mange af de negative konsekvenser kunne regeringen modvirke ved at tage særlige hensyn til denne udsatte gruppe.

Det gælder følgende områder for bl.a. flygtninge med opholdstilladelse i Danmark:

Regeringen har ikke sørget for oversættelse til andre sprog af information omkring smitte og forholdsregler. Det betyder, at flygtninge sandsynligvis er mere bange og i tvivl, og da mange er traumatiserede, kan det påvirke dem voldsomt. Samtidig kan det medføre, at de i højere grad end andre udsættes for og viderebringer smitte, som man har set i de fattigste boligkvarterer i andre lande. I Sverige er der en stor andel af flygtninge blandt de døde. NGO’er samt en særlig hospitalsafdeling har på eget initiativ fået oversat de vigtige informationer til 25 sprog samt oprettet en telefon-hotline – det sidste med støtte fra en privat fond. Tre uger efter nedlukningen af Danmark annoncerede regeringen et særligt informationsprojekt med fokus på ikke-vestlige beboere i de udsatte boligområder, men det er en alt for snæver målgruppe. Al information burde løbende oversættes til de mest talte fremmedsprog og sendes ud via statens hjemmesider, e-Boks og public service-kanaler.

Integrationsforløb er sat på pause, herunder sprogskoler og praktikforløb, jobcentre og biblioteker er lukket. Disse steder er ofte den eneste kontakt til det danske samfund, som nyankomne flygtninge har, og de bliver således endnu mere isolerede end andre grupper. Der er brug for at opsøge og instruere flygtninge i brugen af digitale alternativer.

Flygtninge risikerer at blive arbejdsløse, da de som oftest ufaglærte jobs, arbejder oftere uden kontrakt og er sjældnere medlem af a-kasser end andre på det danske arbejdsmarked. Deres tilknytning til arbejdsmarkedet er generelt mere usikker og påvirkelig af udsving, og derfor vil mange flygtninge blive arbejdsløse nu. Flygtninge bør medtænkes i støttepakker.

Børn af flygtninge og unge flygtninge har det sværere i skolen, fordi de ikke kan få den samme hjælp derhjemme som danske børn. Mange har også store huller i deres skoleforløb pga. krig og flugt. Socialt er de mere udsatte end danske børn, og mange føler sig ensomme. Alt dette er endnu værre nu. Dansk Flygtningehjælp og DFUNK har heldigvis oprettet særlige online tilbud med lektiehjælp til børn og unge under skolelukningen, men det er sandsynligvis kun en lille del, der hører om tilbuddet.

Flygtninge uden job har sjældent ret til kontanthjælp, og meget sjældent ret til dagpenge. De modtager kun den meget lave selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, som betyder et liv i alvorlig fattigdom, hvor man hver måned næsten intet har tilbage, når huslejen er betalt. Corona-krisen betyder, at endnu flere vil havne på den lave ydelse. De lave ydelser bør afskaffes, da de positive effekter er meget små, og de negative er voldsomme. De kritiseres af Institut for Menneskerettigheder for at være i strid med Grundloven og menneskeretten.

Mange flygtninge vil ikke kunne opfylde betingelserne for permanent ophold. Et af kravene til at opnå permanent ophold er at have været i fuldtidsjob i 3 1/2 år ud af de seneste 4 år, og være i job på det tidspunkt, hvor ansøgningen behandles. Mange vil miste deres job pga. Corona-krisen, og således ikke længere opfylde betingelserne. Hvis man modtager ydelser bare én måned, må man vente 4 år på at ansøge igen. Job-kravene bør annulleres for den periode, hvor Danmark er ramt af Corona-krisen.

Flygtninge kan ikke få statsborgerskab, da de ikke kan give håndtryk under Corona-krisen. For at opnå dansk statsborgerskab, skal man først have opnået permanent ophold og desuden opfylde en række andre betingelser. Et af de rent symbolske krav er at give hånd til borgmesteren ved ceremonien, men dette kan ikke udføres under Corona-krisen. I stedet for at se bort fra dette krav, har man aflyst tildelingen af statsborgerskab indtil videre. Ansøgerne opfylder altså betingelserne, men ceremonien kan ikke gennemføres. I gennemsnit har modtagerne ventet i 16 år på dette øjeblik. Der er intet til hinder for at tildele statsborgerskab uden at gennemføre ceremonien i denne særlige periode.

Nedlukningen af det danske samfund rammer også asylansøgere hårdt:

Der er besøgsforbud i alle asylcentre, og der gennemføres ingen asylinterview, møder i Flygtningenævnet eller overførsler til andre lande efter Dublin-reglerne. Alle asylsager står stille, og centrene er endnu mere isolerede end før. Den planlagte flytning af børnefamilier fra Sjælsmark til Avnstrup er sat på pause. Der er foretaget ændringer med henblik på at begrænse smitten, men beboere i asylcentre må stadig ikke lave deres egen mad, og må ofte dele toilet og bad. Der bør slækkes mest muligt på de regler og krav, som øger smittefaren og gives tilladelse til meningsfyldte aktiviteter.

Under Corona-krisen har Europarådets Menneskerettighedskommissær opfordret alle lande til at løslade indsatte asylansøgere og migranter, fordi der er høj risiko for smitte i de lukkede fængsler, og intet logisk argument for at holde dem der, så længe der ikke letter nogen fly til deres hjemlande. Det har Mattias Tesfaye afvist, da han mener, at det er dommernes område. Regeringen kan sagtens beslutte, at de indsatte skal løslades i videst muligt omfang, og overføres til almindelige asylcentre.

Europarådets Torturkomité henstillede i januar til at de danske myndigheder lukkede Ellebæk og Nykøbing Falster Arrest, som bruges til at holde asylansøgere indespærret. Komitéen kritiserede både de fysiske forhold i de to fængsler, som man fandt uegnede til mennesker, og gjorde også opmærksom på, at man kun bør spærre asylansøgere inde som sidste udvej, når alt andet har været prøvet. Danmark indsætter mennesker i detention som en “motivationsfremmende foranstaltning”.

Corona-krisen rammer også flygtninge i verden dobbelt hårdt:

Det er umuligt at overholde forskrifterne overfor Corona-virus i flygtningelejre, og lejrene udgør derfor en tikkende bombe. Flygtningelejre i hele verden består typisk af telte, hvor folk bor tæt sammen og med helt utilstrækkelige hygiejneforhold. Ikke mindst Moria-lejren på Lesbos, på EU-territorium, udgør en enorm risiko for dens tusinder af beboere, som allerede havde helbredsproblemer før Corona-truslen, men også for Europas befolkninger. Det er helt indlysende nødvendigt at få alle flyttet ud af de uacceptable lejre og få dem huset under ordentlige forhold i hele Europa. Der er masser af ledig kapacitet, fx i Danmark, hvor vi har haft det laveste antal asylansøgere i 8 år, og flere centre står halvtomme.

Afviste asylansøgere ender ofte med at leve som papirløse i de europæiske storbyer. De kan ikke længere sælge ting til turister eller vaske op i en restaurant. De kan ikke betale for at få tag over hovedet, og de kan heller ikke leve på gaden. Under den nuværende lockdown kræver lande som Frankrig og Italien, at man kan fremvise en tilladelse for at forlade sit hjem og købe ind – sådan en kan man ikke printe ud, hvis man ikke har opholdstilladelse. Der bør indføres en slags amnesti og gratis herberger i hele Europa, så denne gruppe får adgang til sundhedsvæsenet og dækket basale behov som mad.

Michala Clante Bendixen er formand for Refugees Welcome og bistår asylansøgere i sager om ophold og statsborgerskab. Læs mere på www.refugees.dk.