Hastelove under Coronakrise medfører overvågning og tvangsvaccinering. Men ingen af lovene blev sendt i høring.
I ugerne efter statsminister Mette Frederiksen den 11. marts lukkede store dele af det danske samfund ned blev en række lovændringer hastet igennem Folketinget. Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder har i en analyse kigget nærmere på processen og afslører væsentlige retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige konsekvenser af lovgivningen og de regler, der efterfølgende er udstedt af ministrene.
– Under normale omstændigheder ville vi aldrig acceptere så voldsomme begrænsninger i borgernes rettigheder, men når folkesundheden er i fare, er det muligt at gøre indgreb i borgernes rettigheder, siger Louise Holck, konstitueret direktør i Institut for Menneskerettigheder.
Det er gået for stærkt
Det er gået alt for stærkt, mener Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet:
– Meget lovarbejde er gået meget hurtigt, og det er der jo i mange tilfælde en grund til. Men samtidig er der også steder, hvor det måske er gået for stærkt, og tilfælde, hvor man kunne have lovbehandlet anderledes, når det ikke handlede om liv og død, siger han.
Borgere overvåges og tvangsvaccineres
I analysen problematiserer Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at epidemiloven nu giver myndighederne mulighed for at indhente data om enkeltpersoners bevægelsesmønstre og tvangsvaccinere borgere mod andre sygdomme end den epidemiske sygdom.
Ingen lovændringer sendt i høring
Først og fremmest opfordrer Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder til, at alle love og bekendtgørelser, der begrænser borgernes rettigheder, sendes i høring. Selvom den nye lovgivning har store konsekvenser for retssikkerheden og grundlæggende rettigheder for alle borgere i Danmark, blev ingen af lovændringerne sendt i høring.
7 rettesnore for fremtiden
Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder peger i analysen på syv retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige rettesnore, som de to organisationer anbefaler, at regering og Folketinget navigerer efter i fremtidige kriser.
De 7 rettesnore er:
1. Al lovgivning og regulering, der har en negativ indvirkning på retssikkerheden eller begrænser menneskerettighederne, skal sendes i høring.
2. Hastelovgivning skal udelukkende iværksættes for de tiltag, det er bydende nødvendigt at gennemføre straks.
3. Krisetiltag skal have en så præcis lovhjemmel som muligt, og brede bemyndigelsesbestemmelser bør undgås.
4. Krisetiltag skal være nødvendige og stå i et rimeligt forhold til målet, der ønskes opnået.
5. Krisetiltag skal være tidsbegrænsede og ophøre, så snart behovet for dem ikke længere er til stede.
6. Myndighederne skal tage særlige hensyn og bibeholde særligt fokus i forhold til udsatte og sårbare grupper.
7. Krisetiltag skal evalueres.