Danmark bør presse Polen til at give asyl til flygtninge
Udenrigsminister Jeppe Kofod bør sammen med EU lægge pres på Polen, som han tidligere opfordrede Rusland til at efterleve menneskerettighederne, mener debattør.

Jeppe Kofod, pressefoto
Flygtningenes menneskerettigheder mellem Polen og Hviderusland blev ignoreret forleden uge, hvor EU´s 27 udenrigsministre besluttede at bakke Polen op i deres kamp for at holde alle flygtninge ude af Polen.
Derfor, hr. udenrigsminister Jeppe Kofod, minder det mig om din optræden i Rusland angående Navaljis problemer, hvor du talte om: ”at de skulle leve op til de forpligtelser, de har angående menneskerettighederne! Som det er nu er det uanstændigt! Og her er der noget, hvor de må ændre adfærd!”
Det sagde du, hr udenrigsminister, til russernes ledelser! Det samme bør du og dine udenrigspolitiske EU-venner sige til Polens ledelse: At Polen omgående skal leve op til menneskerettighederne og modtage de flygtninge, der ønsker at søge asyl, og give flygtningene omgående ret til nødhjælp! Og at EU selvfølgelig står klar til at hjælpe Polen dermed!
For sådan lever retsstater op til menneskerettighederne kontra diktaturer, ikke sandt?
Jeg ser frem til fremskridt for vore medmennesker i nød, hvor elleve flygtninge allerede er døde i ingenmandsland!
Så pres omgående Polen til at åbne grænser med modtagecentre til flygtningene!
Bodil Nielsen,
Palmelunden 37,
2630 Tåstrup