Danmark bør støtte FN og respektere menneskerettighederne

KRONIK: Et globalt samfund må leve i samhørighed byggende på internationale regler – derfor er det utrolig vigtigt, at FNs Flygtningekonvention og Flygtningedagen den 20. juni bliver støttet politisk og får folkelig opbakning.



Af Hardy Hansen, Netværket for Demokrati og Velfærd, og Kjeld Aakjær, medlem af FN-forbundets Menneskerettighedsudvalg

I et globalt samfund er det vigtigt at Danmark støtter FN og fremmer respekten for de internationale menneskerettighedskonventioner, der beskytter de svageste og udsatte borgere i landene.


Behov for internationale retningslinjer

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne fra 1948 blev vedtaget i erkendelse af behovet for fælles regler for, hvordan vi skal omgås hinanden. Selvfølgelig prægedes tilblivelsen af Verdenserklæringen af de tragiske begivenheder fra 2. Verdenskrig.

Verdenserklæringen blev senere suppleret med specifikke konventioner som Børnekonventionen, Flygtningekonventionen, Kvindekonventionen osv.

Staterne og nationerne lagde mange politiske kræfter i at formulere fælles adfærdsregler, for at befolkningerne ikke igen skulle opleve nye tragedier som verdenskrige, diktatorer og menneskeundertrykkende samfund.

Netop på FN’s årlige Flygtningedag 20. juni går vores tanker på et af de mest etnisk forfulgte samfund i verden, nemlig kurderne i Mellemøsten.

I de seneste måneder har vi haft en politisk følelsesladet diskussion i Danmark om landets flygtningepolitik og regeringens krav om hjemsendelse af de syriske flygtninge, der kom til landet og Europa i 2015.


Vesten passive overfor ISIS og Assad

De store flygtningestrømme kom som følge af “Det arabiske forår” i de Mellemøstlige lande, hvor befolkningerne krævede demokrati og menneskelige leveforhold. Samtidig opstod det islamiske kalifat ISIS, en ekstrem islamisk bevægelse der krævede, at befolkningerne blev straffet med halshugninger og legemsbeskadigelser ved den mindste opsættelse af at efterleve Koranen. Andre trosretninger blev ikke respekteret og skulle uskadeliggøres.

I FNs Sikkerhedsråd kunne stormagterne ikke blive enige om at intervenere overfor ISIS og Syriens diktator Al Assads undertrykkende regime. Alene i Syrien har borgerkrigen betydet, at der er over 10 millioner ud af 18.500.000 indbyggere, som er flygtet og er internt fordrevne. Danmark har modtaget ca. 35.000 flygtningefamilier fra Syrien, og står nu som de eneste i EU parate til at ville sende 500 af dem tilbage! Ulykkeligvis kan EU-landene stadig ikke få formuleret en flygtningepolitik, som alle bakker op om!


Kurderne tog kampen op

Det blev kurderne, der tog krigen op mod ISIS. De lykkedes med at få stoppet ISIS, med hjælp fra vestlige lande, der leverede våben og underviste dem i kamptræning. Rusland valgte i stedet at støtte den syriske diktator Al Assad med fly og bomber.

Et af resultaterne af kurdernes kamp mod ISIS er de store flygtningelejre i nordøst Syrien, al-Hol og al-Roi, der huser tusindvis af kvinder og børn af tidligere ISIS krigere. Fangerne lever under kummerlige forhold, og FN og kurderne har til stadighed anmodet om at fangerne bringes tilbage til deres oprindelseslande.

Danmark har været” fodslæbende” med at tage disse kvinder og børn med dansk statsborgerskab tilbage, men nu har en folkestemning endelig tvunget regering og folketing til at hjemtage disse kvinder og deres børn.


Alle har ret til nationalitet

Den danske regering og flere borgerlige partier har frataget “syrienskrigerne” deres danske statsborgerskab med begrundelsen, at de har vendt Danmark “ryggen” og må bære ansvaret for familiens beslutning og fremtid.

Dette på trods af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder omtaler “Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som et retssubjekt” (Art. 6) Enhver har ret til en nationalitet – ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller ret til at skifte nationalitet”(Art. 15 stk.1 og 2).

Danmark og EU-landene står i taknemlighedsgæld til kurderne i Mellemøsten – specielt i Syrien for deres indsats for at få stoppet ISIS og Kalifatet.

En rimelig gengældelse vil være, at den danske regering gav tilladelse til, at den kurdiske ROJ-TV sender til Mellemøsten blev genåbnet. Eller at regeringen styrkede samarbejdet økonomisk og socialt med kurderne i Syrien, for at kurderne bl.a. i Danmark har noget at vende tilbage til i fremtiden.


Syrien og Tyrkiet skaber politisk usikkerhed

Selvom EU har en flygtningeaftale med Tyrkiet siden 2017, godt betalt af EU, så er den politiske situation blevet stærkt forværret under Erdogans styre. Efterhånden er der ikke ét frit og uafhængigt medie i Tyrkiet, og ca. 200 journalister er blevet fængslet for deres kritik af Erdogan. Oppositionspartiet HDP med mange kurdiske medlemmer har fået arresteret flere af deres parlamentsmedlemmer, og valgte borgmestre er blevet udskiftet med regeringspartiets AKP-repræsentanter. Tyrkiet er i dag et diktatur, der endda invaderer Syrien for at bekæmpe kurdiske PKK-grupper i landet.

Syrien og Tyrkiet skaber i dag politisk usikkerhed i Mellemøsten, der kan blive forudsætningen for nye flygtningestrømme til Europa.

Et globalt samfund må leve i samhørighed byggende på internationale regler – derfor er det utrolig vigtigt, at FNs Flygtningekonvention og Flygtningedagen den 20. juni bliver støttet politisk og får folkelig opbakning.

296 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle