• Svend Løbner

Nonne gik i brechen for demonstranter i Myanmar

Opdateret: maj 6

Andreas Dybkjær-Andersson fra Danmission fortæller om en modig kirke i Myanmar, der forsvarer demonstranter og kæmper for fred i et land styret af militærdiktatur.


Faksimile fra Danmission.dk


De ringer, og han hører skud i baggrunden. De fortæller om en nonne, der lægger sig på knæ og beder politiet om at skåne demonstranter. De beder om ikke at blive glemt. Og Danmission rådgiver, uddanner og opmuntrer de lokale samarbejdspartnere, der med stort mod gør, hvad de kan, for de mennesker, der lider under situationen.

Andreas Dybkjær-Andersson er havnet midt i et militærkup, hvor generaler tager magten, overvåger befolkningen og slår hårdt ned på enhver protest. Militærkuppet i Myanmar har retning mod en humanitær katastrofe. Menneskerettigheder krænkes med brutal vold. Og Andreas Dybkjær-Andersson er som Danmissions konstituerede landechef for Myanmar et internationalt ankerpunktfor hjælpeorganisationens partnerorganisationer. Selv om han sidder i Danmark.

- Jeg har lige talt med folk dernede, hvor man kan høre skud i baggrunden. De vender computerens kamera ud ad vinduet og viser, hvordan folk løber fra protesterne, og hvordan politiet kun en gade væk forsøger at slå hårdt ned på demonstranter. Og folk råber og er bange for at blive fanget, for de har hørt om den tortur, der har været mod fanger, fortæller Andreas Dybkjær Andersson i Danmissions magasin, som netop er landet i danskernes postkasser.


Drømme bliver knust

Begivenhederne kommer tæt på:

- Nogle siger: ”Kan jeg få mine børn ud af landet? Hvad er det for en fremtid, der venter dem? Deres drømme er blevet knust.” I denne uge var der en, der i desperation spurgte om det er muligt at bortadoptere sine børn til udlandet, så de ville have en fremtid. Det er en forfærdelig afmagt, forældre giver udtryk for – ikke kun på grund af corona, men også med en frygt for ikke at kunne give deres børn det, de ønsker. De voksne kender til at leve i et militærdiktatur – og det ønsker de for alt i verden ikke at deres børn skal opleve. Hvor skal de unge se hen? Er det mod de religiøse ledere, eller hvor ser man hen i denne situation? Noget af det, der giver håb, er at en ny generation af unge viser ledelse med stor kreativitet.

Andreas Dybkjær-Andersson har netop fået en rapport om, at en af Danmissions samarbejdspartnere er flygtet midt om natten:

- Militæret stod pludselig ved en af vores partnere, et teologisk seminarium, for at ransage det. De søgte efter en eller flere kvinder. Så den kvinde, det handlede om, flygtede over en mur og hen over rismarkerne og ind i bambusskoven midt om natten og har ikke turdet vende hjem siden.


Dygtige samarbejdspartnere

Andreas Dybkjær-Andersson er selv teolog og har en kandidat i udviklingsstudier. Den kombination får han rigeligt brug for lige nu. Sammen med erfaringen fra et arbejde med fokus på Mellemøsten, Afrika og Asien for bl.a. Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Ungdoms Fællesråd og Danske Kirkers Råd.

Danmission samarbejder med syv forskellige partnere i Myanmar og samlet er partnerne blandt andet gode til at arbejde med dialog og fremme fredelig sameksistens og udvikling.

- Det giver meget, fordi de lokale organisationer har en stor tilstedeværelse og legitimitet i området – også ude på landet og oppe i bjergene – og har mange kompetencer og medlemmer. Det giver tillid hos folk, når man laver dialog- og fredsarbejde på tværs af etniske og religiøse grupper. Nogle fortæller, at de end ikke kunne være i samme rum tidligere. Men fordi vi har sat det op på denne måde, kan vi pludselig få dem til at mødes.


Hvem kan man stole på?

Hvad har været jeres primære udfordring?

- Corona har helt klart været en udfordring når vores aktiviteter blandt andet har handlet om at mødes med de etniske eller religiøse grupper, man normalt ikke samarbejder med. Pludselig kan ingen mødes fysisk. Det blev meget lukket. Men så fik vi lavet ting online og fik trænet vores partnere i det.

- Derudover er det en udfordring, at landet tidligere har haft et militærdiktatur. Det har betydet, at man dengang ikke vidste, hvem man kunne stole på af naboer eller andre etniske og religiøse grupper. Så en udfordring, der kræver en tilgang om at opbygge tillid, har været nødvendig for at få nye samarbejder op at stå. En tidligere kultur af mistillid kræver, at vi i Danmission deltager i møderne og følger udviklingen tæt.


Opbygger tillid i befolkningen

Hvad betyder det så for den proces, at militærdiktaturet er tilbage på magten?

- Lige nu kan partnerne gøre brug af nogle af de netværk, som nu er etableret på tværs. Selvfølgelig er der enormt pres på. Militæret bruger en ”del og hersk” strategi. Og volden er grufuld.

Opstår der ny mistillid, nu hvor diktaturet er tilbage?

- Det skal jo så vise sig. Der er bygget mere op på tværs, og lige nu har alle en fælles modstander i militæret. Mange er chokerede over, hvad der er sket. De har svært ved at tænke langsigtet. Lige nu handler det om civil ulydighed og at demonstrere på gaden. Det er utroligt så modige folk er – de kender til volden, drabene og arrestationerne – og alligevel fortsætter de.


Vil bygge landet op igen

Nogle af partnerne intensiverer endda deres arbejdet med fred og forsoning, fortæller Andreas Dybkjær-Andersson:

- De siger: ”Vores arbejde er vigtigere end nogensinde. Der kommer en tid, hvor vi skal bygge landet op igen. Derfor må vi fastholde visionen om et samfund, hvor forskellige religiøse og etniske gruppe lever i fredelig sameksistens.” For den opgave er der jo stadigvæk, og de værdier og den vision vil de ikke miste.


Kirken går i brechen for demonstranterne

- Mange er rigtig modige. For eksempel præster, munke og nonner i St. Columban's Cathedral i Myitkyina, som for nyligt beskyttede over 100 demonstranter mod politiets overgreb. En nonne gik ud på gaden og kastede sig på knæ foran politiet og bad dem skåne demonstranterne.

- Andre arbejder stille og roligt bag linjerne og forsøger at finde en strategi for at være der for menneskene i landet både nu og på længere sigt. Ud af afledte voldelige konflikter er der kommet nye internt fordrevne, så nogle af vores partnere har været med til at tage imod dem. De religiøse organisationer er optaget af at være der for mennesker i nød, uanset hvordan situationen udvikler sig.

Danmission har også tænkt sig at blive med dem, der nu kæmper for menneskerettigheder, fred og sameksistens i Myanmar, fortæller Andreas Dybkjær-Andersson

- Vi bliver i Myanmar. Vi truer ikke med at gå; vi truer med at blive.


Artiklen er skrevet i samarbejde med Danmission.


24 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle