Danske myndigheder ødelægger ung piges liv

Sahar fra Aabenraa er udvist, må afbryde sit HF-studie og skal nu henslæbe sit liv i et udrejsecenter.


Faksimile fra TV2.


Kan det virkelig være rigtigt at udlændingemyndighederne her i landet arbejder på at 21-årige Sahar fra Aabenraa skal sendes tilbage til Assads terrorregime og forhindres i at gavne vores samfund og udvikle sin evnerige personlighed?


Vil uden tvivl blive forfulgt

Sahars liv er blevet dansk ansvar. Den 14. juli blev jeg via Facebook opmærksom på de danske myndigheders beslutning om at sende hende til Assads terrorregime som den eneste i sin familie. Hun bor ellers sammen med sin mor, sine to brødre og to mindre søskende. Under den syriske terror vil hun blive forfulgt, for hendes to brødre er flygtet fra militærtjeneste i Assads hær.


Sendes til en slags kz-lejr

Danske myndigheder, der afviser diplomatiske forbindelser med det syriske regime, som de anser for at være forbryderisk, er ganske ubekymrede med hensyn til Sahars skæbne. Men da der mangler en aftale med de syriske myndigheder, har de kun mulighed for at sende hende til Kærshovedgaard. Sahars eneste mulighed er at henslæbe sit liv et sted, som er afsløret som en slags kz-lejr, et ophold der koster skatteborgerne store summer. Her skal hun altså leve.


Ligegyldighed og ødselhed

Danske myndigheder er åbenbart ligeglade med at der ellers ventede Sahar et liv med dygtiggørelse i anden HF, hvorefter hun ville uddanne sig til ingeniør, gavne samfundet og sig selv, skabe en familie og gøre Danmark til et godt land. Danske borgere skal altså betale i dyre domme for at en begavet ung kvindes liv kan blive ødelagt.


Historien er nutid

De danske myndigheder, har begået lignende forbrydelser før: I 1930’erne, da vores sydlige nabo chikanerede jøder til at forlade Tyskland, søgte de til andre lande i Europa, men landene lukkede grænserne. Danmark lukkede grænserne, og flygtningene døde af sult i arbejdslejre, eller de døde i gaskamre som de tysk-nazistiske naboer gjorde parat til dem.

Men historien er ikke fortid. Den sidder i vores bevidsthed, og har vi ikke selv oplevet den, har den alligevel fundet vej til vores underbevidsthed, den overføres fra den ene generation til den anden. Nu er den levende historie vores liv, vores ansvar.

Vil vi gentage historiens forbrydelser?