Ny undersøgelse afslører, at danske unges politiske engagement udmønter sig mere i ord end i handling.
Danske unge er blandt dem i verden, der interesserer sig mest for samfundsforhold, men de er også nogle af de mest forbeholdne over for at involvere sig aktivt i politik.
Det fremgår af en ny undersøgelse, der dokumenteres i en ny bog fra Aarhus Universitetsforlag.
De unge borgere hedder bogen, der undersøger, hvad der kendetegner nutidens unge, og hvordan de forholder sig til demokratiske og politiske aspekter af samfundet. Bogen er skrevet af Jens Bruun og Jonas Lieberkind.
Med udgangspunkt i International Civic and Citizenship Education Study, der kortlægger 8. klasseselevers viden, holdninger og værdier i Europa, Asien og Latinamerika, sætter bogens forfattere de danske unge ind i en international kontekst og afdækker, hvordan de både i skole og samfund dannes som borgere.
Det er så her de danske unge udmærker sig ved en ambivalens mellem personlige holdninger og politisk stillingtagen. De diskuterer gerne samfundets indretning med venner og familie, men viger tilbage fra offentlige debatter. De forstår, hvordan demokratiet hænger sammen, men deres lyst til at forandre det er begrænset.
Bogen diskuterer samtidig de filosofiske problemstillinger, der knytter sig til dannelsesbegrebet i dag. Den udgør således et bidrag til den danske debat om unges dannelse og skolens rolle som bærende samfundsinstitution.