– Mange danskere har stadig en nedladende holdning over for grønlændere. De ved ikke så meget om Grønland, som vi grønlændere ved om Danmark. Når de kalder mig ”lille frøken”, selv om jeg er en midaldrende kvinde, kender de jo ikke min baggrund. At jeg har gået i dansk skole og gymnasium og føler mig mere dansk end grønlandsk, fordi min hjemby i Grønland ikke eksisterer mere.
Det siger Katrine Eriksen, formand for grønlænderforeningen Ujaloq i Svendborg. Vi møder hende i hjemmet i Svendborg, hvor hun bor sammen med sin mand Finn og parrets to børn. Katrine er bioanalytiker og tager prøver fra patienter over hele Fyn og tester dem på Svendborg Sygehus.
Nedladenheden irriterer hende, men på den anden side sætter hun pris på at Grønland har rigsfællesskab med Danmark og ikke USA. For nu har de selvstyre over hele Grønland og kan opretholde deres kultur. Det er svært for inuitter og indianere i Nordamerika.
Tråd binder Danmark og Grønland sammen
Og netop den grønlandske kultur får lov til at leve i Danmark. I grønlænderforeningen Ujaloq mødes mellem 30 og 50 grønlændere fra Sydfyn til hygge, spisning, musik og dans i Svendborg Forsamlingshus.
Ujaloq betyder tråd, men egentlig senetråd. Grønlandsk senetråd er produceret fra sæler og bruges blandt andet til at sy anorakker med. Foreningen Ujaloqs logo forestiller en senetråd, der går gennem Grønland og finder vej helt ned til det sydfynske øhav, hvor tråden sys gennem et hul på sydspidsen af Langeland.
Katrine fortæller begejstret om foreningen, der startede i private hjem tilbage i 1993.
– Vi nyder at være sammen for at dyrke det grønlandske. Vi griner meget sammen. Når to grønlændere møder hinanden, går der ikke mere end et par minutter, så kan man høre deres latter langt væk!
Deltagerne spiser gerne sælkød, hvis de kan få fat i det. Med ni andre foreninger – og grønlandske huse i både Aalborg, Aarhus, Odense og København – er der rift om sælkødet. Men rensdyrkød, grønlandsk fårekød og fisk kan også gøre det. Og ”suasa”, en gryderet bestående af kartofler, ris, kål, løg og kød, er mindst lige så grønlandsk. Selv om ris og kartofler ikke stammer fra verdens største ø.
Grønlændere er uden filter
I foreningen kan de dyrke den grønlandske kultur, hvor folk er mere åbne end danskerne her sydpå, fortæller Katrine Eriksen.
– Foreningen dækker et behov for at være sammen som grønlændere. Vi holder sproget ved lige og snakker om det, der er særligt ved grønlandsk kultur.
– Grønlændere er mere høflige, synes jeg. Vi er umiddelbare – uden filter. Når vi møder en anden grønlænder på gaden, smiler vi til hinanden, siger hej og går bare hen og spørger, hvor de bor osv. Det generer jo ingen at snakke om alt muligt, vel?
Katrine Eriksens mor er fra Grønland og hendes far fra Ærø. Selv har hun et ben i hver lejr. Hendes familie kommer fra Arsaq i Grønland, en landsby der voksede på grund af et indbringende laksefiskeri i 1960’erne. Den nærmeste by Ivigtut blomstrede i 1970’erne på grund af kryolitminerne. Men begge byer er i dag ikkeeksisterende. Både laks og kryolit slap op.
Derfor har Katrine ikke meget at vende tilbage til. Kun flådestation Grønnedal, hvor hun gik i dansk skole fra 2. til 7. klasse. Katrine kom på kostskole i Fredericia og fortsatte derefter studierne på Svendborg Gymnasium. Katrine har ikke været på Grønland siden et besøg i 1997.
Irriteret over nedladende holdninger
Danmark og Grønlands historie er vævet sammen på godt og ondt. På den ene side, glæder Katrine sig over det grønlandske selvstyre. På den anden side oplever hun jævnligt, at tidligere tiders kolonitænkning ikke helt har sluppet mange danskere:
– Jeg forundres over, at mange danskere i dag stadig har en smule nedladende holdning over for grønlændere. Når jeg skal tage prøver på sygehuset, møder jeg ind imellem nogle, der kalder mig ”lille frøken” eller ”lille dig”! Men jeg er jo en midaldrende kvinde!
– En mand kom ind og spurgte: ”Kommer du fra Grønland?” Da jeg bekræftede, fortsatte han: ”Jamen, hvor er det fantastisk, at du er kommet herned til Danmark og har fået dig en uddannelse!” Det irriterer mig, og jeg har lyst til at svare: ”Du kender ikke min baggrund!”
Så du kan godt sætte dig ind i, hvordan nytilkomne føler det?
– Ja, det kan jeg. Men jeg oplever også danskere, som har et andet syn, fordi de har en tilknytning til Grønland.
Lærte meget om Danmark i skolen
Katrine Eriksen må tit undre sig over, hvor lidt danskere ved om Grønland. Jo, de har haft lidt om øen i skolen, men de kan slet ikke navigere rundt i geografien.
– I skolen i Grønnedal skulle vi lære rigtig meget om Danmark. Men danskere har ikke lært ret meget om Grønland, konstaterer hun og tilføjer:
– Danske elever er ikke forpligtet til at lære om Grønland, som vi var forpligtet til at lære om Danmark. Vi snakker meget om rigsfællesskabet, men danskerne ved mere om Bornholm end om Grønland.
Har i mistet eller fået noget gennem den danske forbindelse?
– I længden har vi nok fået mere end vi har mistet, reflekterer Katrine Eriksen og lægger tryk på ”i længden”.
– Vi skal huske, at vi grønlændere skulle lære på 20 år, hvad danskere lærte i løbet af 200 år.
Hul i hovedet at købe Grønland
Samtalen kommer ind på Donald Trump, der har tilbudt at købe Grønland.
– Det er jo fuldstændig hul i hovedet! udbryder Katrine Eriksen. – Bare tanken om at købe et andet land er jo helt forrykt. Og i forhold til andre minoriteter havde vi sikkert ikke fået lov til at være så selvstændige som vi er nu. Se bare på inuitterne i Canada og indianerne i USA. Men vi har fået lov til at bevare vores egen kultur.
Apropos kultur, værner mange unge grønlændere om den grønlandske kultur og de gamle traditioner, fortæller Katrine Eriksen. Men visse unge politikere i Grønland tænker ikke på konsekvenserne ved at overgive sig til den amerikanske præsident.
– Man skal jo ikke sælge sig for enhver pris! slutter hun.