Jo, mødrene til de 19 danske børn i syriske lejre har vendt Danmark ryggen. Men regeringen vender de danske værdier og traditioner ryggen, når de nægter at hjemtage de syv familier.
Flertallet af politikerne vil ikke tage de 19 børn – og dermed også deres 7 mødre – fra al-Hol og al-Roj lejrene i Syrien hjem til Danmark. Den gennemgående begrundelse er, at mødrene ved at tilslutte sig Islamisk Stat har vendt Danmark ryggen. For mig at se har disse politikere helt ret i, at disse kvinder har vendt Danmark ryggen, men i sig selv er det jo ikke ulovligt at vende Danmark og alt det, som Danmark står for, ryggen. Det er ikke ulovligt at vende ryggen til vort demokrati, til lighed mellem kønnene, til retsstaten osv. Men hvis konsekvensen af at vende Danmark ryggen er, at man fx rejser ud til og tilslutter sig Islamisk Stats kalifat og evt. deltager i terrorhandlinger, er det naturligvis i allerhøjeste grad strafbart.
Hvor er humaniteten blevet af? Det virkeligt triste i denne situation er, at det ikke blot er disse syv kvinder, der har vendt Danmark og alt det, Danmark står for, ryggen. Desværre har regeringen og alle de politikere, som støtter regeringen i denne sag, vendt ryggen til det Danmark, som jeg og mange, mange andre er stolte af. De vender ryggen til meget af det, som Danmark traditionelt har stået for, og som Danmark har vundet international anerkendelse for. Vi er sædvanligvis stolte over at tilhøre et samfund præget af humanitet, hvor vi behandler alle vore borgere humant, inkl. de svageste, som er børnene, og vor statsminister har slået sig op på at være børnenes statsminister. Men hvor er humaniteten og omsorgen for vore børn henne, når man er parat til at lade 19 danske børn i årevis leve i fangelejre under inhumane forhold.
Kvinderne er dømt på forhånd Vi har tidligere været enige om, at mistænkte i princippet er uskyldige, inden det modsatte er bevist, og denne domsmagt tilkommer hverken regering eller folketing, men uafhængige domstole. Men hvordan kan det være, at politikere nu er parate til at betragte og behandle hver og en af disse kvinder som terrorister, inden de er blevet dømt? Vi forventer naturligvis, at de lande, som kriminelle, evt. terroristiske, udlændinge kommer fra, vil tage imod deres statsborgere, når vi ønsker at udvise dem. Men hvorfor er regeringen ikke parat til at tage imod de danske statsborgere, som i dette tilfælde de kurdiske myndigheder ønsker at udvise pga. mistanke om terror, så de kan komme for en dommer i Danmark?
Børn straffes nu for deres forældres forbrydelser Vi har som princip i Danmark, at enhver er individuelt ansvarlig for sine handlinger, og enhver tale om at børn kan straffes for forældres synder har været utænkelig i Danmark. Men hvorfor er regeringen og de politikere, som støtter den, i praksis parate til at børn straffes for deres forældres handlinger ved at lade dem ’afsone’ tidsubestemte straffe i fangelejre? Vi lægger sædvanligvis vægt på at respektere børns rettigheder, herunder de rettigheder, som internationale konventioner tilsikrer børn. Sådan må det være i et retssamfund. Men hvorfor er regeringen ikke parat til at respektere disse danske børns rettigheder? Frygt ophæver ikke humanitet og respekt Regeringens begrundelse er frygten for terror, hvis de syv kvinder og deres 19 børn kommer til Danmark. Om terrorrisikoen er størst ved at lade dem blive i lejrene i Syrien eller ved at tage dem hjem og sætte mødrene for en dommer, er der åbenbart delte meninger om. Men der burde ikke være delte meninger om, at frygten for terror ikke ophæver det, som Danmark står for, når det gælder humanitet og respekten for børns rettigheder. De syv danske mødre har ganske rigtigt vendt Danmark og alt det, Danmark står for, ryggen. Men desværre vender regeringen og de politikere, der støtter regeringen, også Danmark og det, Danmark står for, ryggen, så længe de ikke er parate til at hente de danske børn – og dermed også deres syv mødre – hjem til Danmark.