top of page

Debat: Er psykiatrien henvist til lappeløsninger?

Opdateret: 12. maj 2023

Danmark har råd til at behandle sine psykiatriske patienter bedre. Det er politisk handling, vi mangler, sagde debattør ved Retspolitisk Forenings prisoverrækkelse.


Psykiatrisk overlæge Signe Wegmann Düring, prismodtager Silas Dam, Formanden for SIND, Mia Kristina Hansen og tidligere økonomisk vismand deltog i debatten. Foto: Julie Jeeg.


Efter overrækkelsen årets hæderspris KAFKAT til Silas Dam var der en livlig debat om psykiatriens tilstand under titlen ”Er psykiatrien henvist til lappeløsninger?” Det blev gang på gang understreget at det er et forsømt område i Sundhedsvæsenet. Retspolitisk Forening samlede tre personer med kompetence til debatten.

Foruden Silas Dam selv, der med sine emner åbnede debatten, deltog Formanden for SIND, Mia Kristina Hansen, Psykiatrisk overlæge Signe Wegmann Düring, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab og tidligere økonomisk vismand Christen Sørensen.

Med stor empati fortalte de to af paneldeltagerne, der til hverdag arbejder med psykiske lidelser, om hvordan deres personlige erfaringer gav grundlag for at foreslå nogle helt grundlæggende forbedringer.


Sagkyndigt og uanmeldt tilsyn

Alle tilsyn i psykiatrien foretages anmeldt, så personalet i forvejen kan få omgivelserne til at se acceptable ud. Vi befinder os altså bogstavelig talt i en slags 18. århundrede, hvor den berygtede Potjomkin for at imponere kejserinde Katarina den store, havde sat kulisser af landsbyer på hendes vej, da hun besøgte nogle nyerobrede områder ved Sortehavets kyst.

Sådan skal det naturligvis ikke være. Der skal for det første komme uanmeldte besøg, og for det andet skal det ske meget hyppigere – og så skal chefen være til stede under besøgene, selv om de er uanmeldte. Det skal gøres straks, så man for fremtiden kan undgå at patienterne bliver fejlbehandlet.


Af-stigmatisering

Det er afgørende, at man i civilsamfundet bliver undervist i, hvad psykiatriske lidelser er, at patienterne er ufarlige, ligesom man kan se patienter med somatiske, fysiske lidelser uden at blive forskrækket.

Mange, der ikke har været i forbindelse med psykisk syge, tror at de er farlige. Men faren er et helt andet sted. Når man er psykisk syg, men fejldiagnosticeret eller mangler omsorg og pleje i sin sygdom, bliver man til fare både for sig selv og sine omgivelser. Det genkender vi også fra somatiske sygdomme.

Så der er intet mærkeligt i, at man i psykiatrien har brug for professionel behandling. Det væsentlige for alle slags patienter er at blive set på som ligeværdige i stedet for at blive betragtet som en anden slags væsener.


Den enkelte og husordenen

Det gamle begreb ’husorden’ er principielt afskaffet, men i realiteten gør det sig stadig gældende på mange afdelinger, hvor man – sikkert på grund af for små bemandinger – henregner alle patienter til den samme kategori, så at sige ’putter dem i samme kasse’.

Men som det blev sagt: Der er kun én kasse, der passer til enhver, det er den sidste kasse, vi bliver lagt i! Det er vigtigt at tage hensyn til hver enkelt patient som det menneske, han/hun er i realiteten – en person med sine helt unikke udfordringer.


Danmark har råd til forbedringer

Christen Sørensen stod for den sidste del af debatten: Han påviste via nogle let forståelige slides og grafer, at økonomien tillader alle de ønskelige forbedringer:

Danmark har et kæmpe overskud på betalingsbalancen. På foreningens hjemmeside kan man se dokumentationen: ”Hele historien med Store Bededag er fuldstændig overflødig,” sagde han.

Men hans fremhævelse af landets økonomiske tilstand er upopulær både blandt politikere og i medierne.

”Det er hænder, vi mangler, og det er et politisk problem. Vi mangler, kort sagt handling.”


Comments


bottom of page