Demonstration: Ingen flygter for sjov!

Reportage fra København den 9. november havde naziforfølgelse af jøder som bagtæppe for dagens diskrimination: ”Aldrig mere en Krystalnat!”


Overrabiner Jaïr Melchior medvirkede ved Krystalnatdemonstrationen.


Siden 1993 har Krystalnatinitiativet afholdt en fakkelmanifestation både i København og rundt om i landet den 9. november. Det er i år 84- årsdagen for nazisternes overfald på jødiske borgere, deres butikker, synagoger og ejendomme i Tyskland og Østrig.

I år var parolerne: ”Ingen flygtninge er illegale – ingen flygter for sjov. Børn er konflikters første ofre. For en human flygtninge- og udlændingepolitik. Modtag flere kvoteflygtninge.”

Manifestationen havde alt, musik og taler, alt hvad der er brug for til både at røre hjertet og stimulere hjernen.

Mødeleder Henrik Juul Rasmussen fra Byggefagenes Samvirke bød velkommen og styrede os gennem arrangementet.

Radiant Arcadia … Channe Nussbaum var første indslag med deres livsglade musik og Goldschmidts Akademis Børnekor sang så det gjaldede gennem hele byen af kærlighed til det liv der så brat blev ødelagt for 84 år siden: Vi glemmer aldrig, og vi husker altid at vie vores hyldest til livets vidunderlige muligheder.


Alt er tilladt – undtagen at nedbryde mennesket

Knud Lindholm Lau indledte talerrækken med sit emne: Racismeparagraffen Ja tak:

”Vore tanker må her i aften gå til ofrene for Krystalnatten og deres nære, dengang som nu. Intet kan give dem livet tilbage, intet kan ombytte årene levet i frygt med år, levet i fred og tryghed.

Men vi kan markere, huske og bruge historiens erfaringer til at udelukke en gentagelse – for det er jo sket, og derfor kan det ske igen, som Primo Levi sagde det.


Retoriker Knud Lindholm Lau talte varmt for at bevare racismeparagraffen.

§ 266 B

”Jeg siger: ”Racismeparagraffen - ja tak”, straffelovens §266 B, der i 1939 kom ind i loven for at beskytte de danske jøder.

Men uanset paragraffens mindeværdige historie er intet sikkert og sikret: Et mindretal i Ytringsfrihedskommisionen, med Jacob Mchangama og Flemming Rose iblandt, foreslog den afskaffet - selvom de dog veg tilbage fra at opsige de internationale konventioner, der kræver den opretholdt (…)”

Her er blot et enkelt af de eksempler, der fik dom ved landsretten:

En imam blev dømt for under fredagsbønnen at sige og offentliggøre dette på en video:

’Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne, således at muslimerne slår dem ihjel, […]”

” Historiske studier viser, at sproget spiller en rolle i alle faser af folkemordsprocesser. I Polen antændte en lille drengs nødløgn om at være holdt fangen i en kælder under det jødiske kulturcenter i Kielce en pogrom. 4. juli 1946 dræbte civilbefolkningen 50 jøder og sårede lige så mange,” fortalte racismeparagraffens forsvarer.

Og han fortsatte:

”[Vi kan] forestille os, at de politikere, der i kampen om magten deltager i nedgørelsen af flygtninge, muslimer og medborgere fra Mellemøsten, så længe har ytret sig så fjendsk, at de for at dæmpe den indre psykiske spænding selv er begyndt at tro på det, de har fået sagt.”[…]

”Derfor, tak til de politikere, der modigt i 1939 indførte den første racismeparagraf i verden - i et naboland til nazismen; og tak til de politikere, der fortsat med lovgivning bakker op om vore minoritetsmedborgeres integritet og værdighed.”


I dag må vi konstatere: at med lov kan et land nedbrydes, sagde Leif Bork Hansen.


Bedsteforældre for asyl

Leif Bork Hansen (f. 1942) repræsenterede Bedsteforældre for Asyl og sagde i slutningen af sin tale:

”Det hedder i Jyske lov fra 1241: “Med lov skal land bygges”. Sådan har vi været vant til at tænke indtil begyndelsen af årtusindskiftet. [Efter årtusindskiftet] har man lavet love, som min generation ikke havde kunnet forestille sig: Lovenes formål er at pålægge mennesker lidelse for at få dem til - mod deres ønske - at forlade Danmark. Det er blevet legitimt at sige, at et menneskes forhold skal gøres så utåleligt som muligt. Der er blevet indført såkaldte ”motivationsfremmende foranstaltninger” som er belastende foranstaltninger. Der er gennemført mere end 150 udlændingestramninger. Den sidste skændige lov, der er indført, er loven om, at en flygtning skal udvises - selv efter at have boet mange år i Danmark - til det land vedkommende flygtede fra, når der bliver fred i landet. Det gælder selvom flygtningen har stiftet familie og fået børn, som har gået i vuggestue, børnehave, skole og måske påbegyndt en uddannelse her i landet. De skal pludselig udvises til et land, de ikke kender. Denne lov er kendt under navnet paradigmeskiftet, og er én af de mest umenneskelige love, der er indført, for den forhindrer mennesker i at slå rod. Flygtningene bliver rodløse, angste og opgivende.

Det hed tidligere: ”Med lov skal land bygges.” I dag må vi konstatere: at med lov kan et land nedbrydes. Vi har mistet vores menneskelighed og omsorg for de allersvageste.

Krystalnatten skal advare os om, hvor hurtigt et land kan nedbrydes!

Der er altid kun den enkeltes samvittighed til at sige fra. Derfor markerer vi også Krystalnatten i aften som en advarsel om at sige fra i tide. Tak!”


Beretningen om Gustav Schröder

Sidste taler var overrabbiner Jaïr Melchior, der fortalte om Gustav Schröder (1885-1973). Gustav Schröder, der var medlem af nazistpartiet, fik i 1939 ordre til at sejle 937 tyske jøder med Hamburg-Amerika Linjeskibet MS St. Louis fra Hamborg til Havanna på Cuba, men passagererne blev bl.a. på grund af nye visumregler og uro i den cubanske regering nægtet adgang og man nægtede skibet at lægge til kaj. 23 personer fik alligevel lov at komme i land. Resten af passagererne blev afvist i USA: Præsident Roosevelt besvarede en telegrafisk appel med tavshed. Så sejlede skibet op langs Floridas kyst, men blev overvåget af US Coast Guard, som affyrede et varselsskud. På grund af mangel i proviantbeholdningen vendte man tilbage til Europa. Det var som at styrte sig frivilligt i helvede, og en risikabel rejse begyndte for Schröder og hans passagerer. Intet land ville i begyndelsen tage imod flygtningene. Efter en del offentlig bevågenhed endte det dog med at Belgien, Holland, Frankrig og England erklærede sig villige til at tage imod flygtningene og MS St. Louis sejlede til Antwerpen.

Anden Verdenskrigs udbrud førte til, at mange af jøderne blev taget ved Tysklands besættelse af landene. Af de 937 passagerer blev 254 således dræbt i Nazitysklands koncentrationslejre. Gustav Schröder har fået mange udmærkelser for sin vedholdende kamp for at redde menneskeliv. I 1993 blev han erklæret ’Retfærdig blandt nationerne’ i Yad Vashem i Israel.

”Men danskerne var ikke glade for Schröder, fordi han tilhørte det tyske mindretal,” fortalte Melchior.


Du skal elske den fremmede

Melchior fortalte videre: ”Rabbinerne diskuterer hvilket bud der står flest gange i Toraen og de siger, at det er at man skal elske og behandle den fremmed på samme måde som borgeren.

Den regel står 36 gange i Toraen, men det står ikke så mange gange, fordi vi jøder er bedre til det end andre, nej. Det står så mange gange, fordi det er vanskeligt, fordi det er noget, vi skal arbejde med. At det er vores ansvar og vores pligt at tage os af den fremmede.”

Kærligheden udbredes ved at blive praktiseret som Schröder gjorde. Denne sandhed blev forkyndt i alle tre taler.

Mørket havde sænket sig, blæsten havde lagt sig, og faklerne lyste mørket op. Fællessangen Kringsat af Fjender lød fra Kultorvet helt ned til Nørreport.