Demonstration viste modig retorik mod racisme

Danmark er for alle! Danmark er for alle!

Råbene lød rytmisk over en solbeskinnet rådhusplads i København den 4. juni 2019, da demonstrationen Sammen mod racisme løb af stablen akkompagneret af rap og raffinerede lydeffekter og den ene imponerende tale efter den anden af en gymnasieelev, en kendt forfatter, en flerkulturel debattør og en række aktivister under frisk ledelse af skuespiller Ellie Jokar, der er kendt fra satireshowet Det slører stadig.

Sammen mod racisme, der samlede omkring 1.500 mennesker, var arrangeret af København for Mangfoldighed og Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination stærkt støttet af bl.a. Refugees Welcome, Bedsteforældre for asyl, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Venligboerne København, Landsforeningen for Socialpædagoger, Center for dansk-muslimske relationer, Danske Studerendes Fællesråd og Global Aktion.

Altid i kamp

Første taler er Rahima Abdullah, debattør, forfatter og gymnasieelev fra Herning, der kom til Danmark med sin familie for omkring fire år siden.

– Jeg kan ikke huske andet fra min barndom end krigen. Jeg kan ikke huske en dag hvor jeg ikke har været i kamp. I Syrien kæmpede jeg for at overleve. Her i Danmark kæmper jeg for at vise, at jeg er god nok. Efter en hård kamp for at lære sproget og blive integreret får vi pludselig at vide, at vi skal være klar til at blive sendt hjem, selv om vi er i gang med en uddannelse, arbejder og betaler skat. Vi får at vide, at der er fred i Syrien, selv om vi med sikkerhed ved, at der ikke er fred der, hvor vi komme fra.

– Jeg har kærlighed til Danmark, og når man elsker Danmark, skal man kæmpe for humanistiske forhold og imod de umenneskelige love og stramninger som vedtaget i dag. Vi skal vise verden, at det ikke er Danmark, der sender folk tilbage til krig.

Fremmedtosser?

Den anmelderroste forfatter Carsten Jensen var imponeret over Rahimas tale og fulgte i samme spor:

– Vi skal stoppe med at se os selv i den skæbnesvangre polarisering mellem os og dem. Den ødelægger alt. Vi skal holde op med at tænke os selv som danskere over for indvandrere, hjemmefødninge over for fremmede. Vi skal i stedet tænke os som medborgere, der har lyst og evne til at leve sammen, ikke på trods af vores forskelle, men med plads til dem, også som inspirationskilder. Vi har brug for fællesskab, ikke fjendskab.

– Skal vi kalde danske politikere fremmed-tosser? Et eller andet er i hvert fald gået skæbnesvangert galt, når det kommer til deres opfattelse af demokrati og menneskelighed, sagde han.

Et højreskred i samfundet

Jens Philip Yazdanis iranske far oplevede racismen på nært hold for 20 år siden, da han fik en flaske i hovedet af en white pride-fyr, men Yazdani mener, at racismen i dag er mere udbredt end dengang:

– I Danmark er racismen en gennemstrømmende tendens. Selv om den viser sit grimme ansigt i enkelte personer, er de kun symptomer på et større samfundsmæssigt problem. Men der altid har været racistiske idioter i periferien af vores samfund, så ser vi dem nu også i centrum af det.

– Her taler jeg ikke kun om de nye partier, men også om de gamle, som samler stemmer på racistiske udtalelser som de har købt og gjort til deres egne. Racismen i Danmark er ikke kun én mand, lige nu er det faktisk flertallet i Folketinget, hvis vi ser på konsekvenserne af den politik, de fører. Der er sket et kæmpe højreskred over hele feltet, i hele vores samfund.

Overvind frygten

Khalid Alsubeihi leverede en hudløst ærlig og følelsesladet tale. Han leder initiativet Ord har konsekvenser, der blev oprettet efter massakren i Christchurch, New Zealand.

– Tænk på et andet ord end racisme. Tænk på ordet frygt. Det er lykkedes nogle i Danmark og i verden at plante frygt i os, frygt for den hvide mand, frygt for den brune mand, frygt for den praktiserende muslim, frygt for den, der har en anden tro og tradition end ens egen. Selv os, der går ind for mangfoldighed, har en lille frygt for hinanden.

Han fortalte ærligt om sin egen frygt:

– Hver nat under Ramadanen har jeg holdt vagt sammen med andre, fordi vi var bange for at der ville komme en eller anden gal mand og begynde at skyde. Så det er lykkedes nogen at plante frygt ind i os. Det er det, vi skal kæmpe imod – sammen. Vi skal overvinde vores frygt for hinanden.

Ghettopakken smider fattige på gaden

Fatma Tounsi tog et mere overordnet perspektiv, idet hun pegede på et af de mest grundlæggende af tilværelsens vilkår: at have et sted at bo.

– I dag skal tusindvis af almene boliger nedrives og tusindvis af familier tvangsflyttes fra deres hjem. Det påvirker alle os, der ikke har råd til at betale for dyre villaer. Der er en sammenhæng mellem racisme, diskrimination og økonomisk ulighed.

Fatima Tounsi kom til Danmark med sin familie som kvoteflygtninge for 16 år siden:

– Vi havde ingen formue, intet netværk og vi kunne ikke sproget. Men de almene boliger tog imod os. For i vores situation kan man ikke komme ind på det private boligmarked. Der er forskel på, om man hedder Mads eller Muhammed, Fie eller Fatima, når man skal leje en privat bolig. Og der er forskel på, om man er hvid eller brun, når man skal låne penge til at købe et hus.

– Ghettopakken belønner de diskriminerende boligformer. Og den forhindrer de almene boliger i at gøre det, de er sat i verden for: at give folk et hjem. Kampen mod racismen er også kampen for gode boliger, der er til at betale!

Derefter talte Jan Hoby, næstformand i Landssammenslutningen af socialpædagoger. Musikken blev leveret af Pelle og MC Ske fra Rapolitics, samt JJ Paulo og dj Luke Rocc.