Politikere optegner en falsk modpol mellem Ukraine som et civiliseret fredfyldt og demokratisk europæisk land og hele Mellemøsten og Afrika, som nogle uciviliserede folk, der ikke kan finde ud af fred eller demokrati.
Af Fida Veje Issa
Torsdag den 24. februar kl. 4 om morgenen blev Ukraine invaderet af Rusland. En fare, der har luret længe, kom som et chok for de fleste af os.
Stor opbakning til ukrainske flygtninge
Opbakningen til ukrainere har lige siden været massiv. DSB, Movia, Scandlines og Øresundsbroen tilbyder gratis transport til ukrainske flygtninge, og kommunerne ”står klar med åbne arme” for at hjælpe dem.
Store danske medier skriver artikler om, hvordan man som privatperson kan hjælpe, fx ved at hente flygtninge ved grænsen. Og Praktiserende Lægers Organisation opfordrer til at yde lægehjælp til ukrainske flygtninge ”uden hensyn til forsikringsforhold, sundhedskort og den slags”. Og jeg kunne blive ved.
Empatien findes
Det er imponerende, hvor hurtigt politikere og medier har ændret retorikken omkring flygtninge - fra et egocentreret perspektiv om, hvor hårdt det er for os, at folk flygter, til at handle det, som det burde: Medfølelse for, hvad uskyldige mennesker på flugt går igennem, og fokus på at hjælpe dem.
I mit naive hjerte drømmer jeg om, at det at krigen rammer hvide mennesker der ligner os, kan være en døråbner til en empati, der kan blive boende i vores hjerter fremover. Lige indtil jeg ser den manglende refleksion hos politikerne.
Falske kontraster stilles op
Marcus Knuth (K), siger det stolt og uden filter: ’Lige så hårde og afvisende, som vi ønsker at være over for migranter fra Afrika, lige så åbne skal vores arme være over for ukrainere’. Henrik Dahl (I) forklarer forskellen med, at der ’i Europa hersker et dybfølt folkeligt ønske om frihed og demokrati’ i modsætning til Mellemøsten. Morten Messerschmidt (O) forsvarer det med, at ukrainerne er gode kristne europæere, og ikke ’somaliere eller alt muligt godtfolk fra muslimske lande’.
De er en del af et kor, der forsøger at optegne en falsk modpol med Ukraine som et civiliseret fredfyldt og demokratisk europæisk land på den ene side og hele Mellemøsten og Afrika, som nogle uciviliserede folk, der ikke kan finde ud af fred eller demokrati, på den anden side. Begge dele er løgn. Ukraine har længe haft store problemer med korruption og fattigdom, og der har været krig i landet i otte år. Den eneste gennemgående forskel, jeg kan se på polerne, de forsøger at opstille, er hudfarve og religion.
Nærområdeargument holder ikke
Mette Frederiksen (S) mener, som mange andre, at forskelsbehandlingen er på sin plads, fordi Ukraine er vores nærområde. Et diplomatisk argument som er nemt at sluge, men som bare ikke holder.
Afstanden fra Danmark kan ikke forklare, at nogen har godt af at sidde i usle lejre, hvorimod det for guds skyld skal undgås med andre. Den kan ikke forklare, hvorfor nogen hyldes med heltemod, når de forsvarer sig med vold, hvorimod andre kaldes terrorister. Heller ikke at nogen kaldes ’åbenlyse snyltere’, når de ikke stopper i det første land med fred på deres flugtrute, hvorimod andre bliver budt varmt velkommen gennem flere fredfyldte landegrænser. Eller hvorfor man kaldes for en helt, når man transporterer nogle flygtninge, men landsforræder, når man transporterer andre.
Lad medmenneskeligheden gælde for alle
Det er så ærgerligt, at den empati, der omsider breder sig i flygtningediskursen, er spækket med åbenlys diskriminering og hykleri.
Vi kan ikke lade religion og hudfarve styre vores medmenneskelighed. Ej heller kilometertallet.
Kom igen!