Husk: Der er stadig krig i Somalia
Danske myndigheder påstår at Somalia er blevet et mere sikkert land at opholde sig i – men det er en sandhed med store modifikationer, viser denne kronikserie.
Modelfoto: Pixabay
Kronik af Anne Nielsen, speciallæge og medlem af SOS Racisme
Denne kronik er nummer 2 i serien om krigshandlinger i Somalia, der gør landet usikkert at hjemsende somaliske flygtninge til. Den første kronik kan læses her: Somalia – en ny tamilsag?
Kronikken beskriver nogle hovedtræk af de sidste 12 års krig i Somalia. Den viser også udviklingen i volden i Mogadishu, som er hovedstad og regeringssæde i Somalia, herunder, hvordan antallet af dræbte civile i Mogadishu voksede kraftigt i 2016 og 2017.
Selv om den islamistiske styrke al-Shabaab trak sig ud af Mogadishu i 2011, var Mogadishu stadigvæk farlig at bo i, da byen hyppigt blev udsat for terror, og da civile desuden kunne blive angrebet af folk fra alle sider i krigen, inkl. politi og soldater, der skulle beskytte befolkningen mod al-Shabaab.
Den danske regering - samt Flygtningenævnet og Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen - sagde, at forholdene var blevet mere sikre i Mogadishu og Somalia end i 2011, og at færre havde brug for beskyttelse. Men efter pålidelige tal over krigsbegivenheder, som også beskriver antallet af døde, var det simpelt hen løgn!
Den Afrikansk Union griber ind
I 2009 blev grundlæggeren af de islamiske domstole, Sharif Sheikh Ahmed, udpeget til præsident i en ny somalisk overgangsregering (TFG) i 2009. Han havde tilhørt den moderate del af Unionen af Islamiske Domstole, men kæmpede nu imod al-Shabaab; al-Shabaab var den væbnede gren af den mere radikaliserede Union af Islamiske Domstole. Den somaliske hær var svag, men Somalia fik militær hjælp af AMISOM: Den Afrikanske Unions styrker - i starten fra to lande, siden op til seks afrikanske lande. Etiopien havde tidligere fået al-Shabaab/UIC ud af Mogadishu, som de havde regeret siden 2006, men den somaliske hær kunne ikke holde al-Shabaab ude, og fik hjælp fra Den Afrikanske Union og EU til at bekæmpe al-Shabaab. AMISOMs indsats, som finansieres af EU, skulle oprindelig kun have varet kort, men indsatsen er blevet forlænget mange gange. I Mogadishu var kampene voldsomst i 2010 og første del af 2011.
Kenya invaderer Somalia
I 2011 invaderede Kenya de sydvestlige områder i Somalia - til dels gennem støtte til Rahanweyn klanmilitser under Operation Lindi Nchi. Fra juni 2012 indgik de kenyanske styrker i AMISOM. Kenya ønskede en bufferzone i det sydlige Somalia, officielt for at hindre al-Shabaab i at trænge ind i Kenya, men også for egne økonomiske og politiske interesser og for at deltage i USAs kamp mod terror. TFG var ikke enige om at tillade den kenyanske invasion, men havde behov for flere soldater mod al-Shabaab.
Al-Shabaab trækker sig, men volden fortsætter
I august 2011 begyndte al-Shabaab at trække sig ud af Mogadishu, og var helt ude i maj 2012. Al-Shabaab gik over til asymmetrisk krig. De havde lejre nær Mogadishu og udførte mange angreb ind i hovedstaden. Angrebene blev tiltagende brutale og bestod af likvideringer, hit-and-run angreb ind i Mogadishu og større komplekse selvmordsangreb med bomber efterfulgt af geværsalver. Men det betød ikke færre krigsdræbte civile, - tværtimod blev der registreret flere civile dødsfald registreret af ACLED i Mogadishu efter 2011 end i 2011. ACLED står for Armed Conflict Location & Event Data Project, og er udsprunget af den norske fredsfond, men er nu hjemmehørende i USA.
Men i stedet for at blive dræbt i byger af morterer, geværkugler, eller granater, der ramte bredt på ”fjendens side” og ikke var målrettet mod enkeltpersoner, blev civile dræbt i større, mere voldelige terrorangreb, som ofte blev fulgt op af kugleregn fra begge sider. Desuden blev den vilkårlige vold fra politi og soldater fra alle parter mere udbredt i krigen. FN skrev, at flere civile blev dræbt i Somalia, selv om al-Shabaab havde trukket de allerfleste styrker ud af Mogadishu.
Civile i risiko for drab
Desuden blev der ofte kastet granater tilfældigt på Mogadishus største marked i bydelen Hawl-Wadag. Men der var krigsdræbte civile i alle bydele hvert år, dog kunne en bydel være undtaget i enkelte år. En engelsk dom fra 2014 ved ”Upper Tribunal”, tillod UK at hjemsende somaliere. I dommen blev det påstået, at somaliere i Mogadishu selv burde nedsætte risikoen for at blive dræbt ved at undgå bestemte bydele og bygninger og ved ikke at færdes nær militær, politi og undgå internationale NGO’er. Men ACLED’s tal har vist, at civile fortsat var i risiko for at blive dræbt i alle bydele i Mogadishu og mange andre steder i Somalia.
Krigsbegivenheder og antal dræbte
For at sammenligne antallet af dræbte i de senere år, har jeg anvendt data fra ACLED. Antallet af dræbte ved de enkelte begivenheder kan være skønnet, men ved begivenheder med kun få dræbte er det oftest eksakt.
ACLED har siden 1997 registreret krigsbegivenheder i et antal skrøbelige stater, herunder Somalia. Fra 2022 vil det dække alle lande i verden. Tallene er indsamlet med samme systematik, hvorfor de antages at kunne beskrive udviklingen i dødstallene i alt. De fleste krigsbegivenheder som optræder hos ACLED har været offentliggjort i medierne.
ACLED anser folk som civile, hvis de er ubevæbnede, inkl. soldater der ikke er i tjeneste eller på mission. Eftersom kommunikationen i al-Shabaab’s områder i Somalia ikke er fri, er civile dødsfald derfra formentlig underrapporteret. Desuden kan antallet af civile dræbte ved fly- og dronebombardementer fra USA være stærkt underrapporteret ifølge Amnesty, da USA sjældent anerkender civile tab, herunder nogle som Amnesty har verificeret ved amerikanske luftangreb i Somalia.
Hver femte somalier er fordrevet
Når man sammenligner tallene for krigsdræbte civile med FN’s, UNSOMs, tal for dræbte fra hele Somalia for 1.1.2016 - 14.10.2017, når FN’s tal op på 2078 civile, mens ACLED’s registrerede antal for samme periode når op på 2589 civile. Det højere dødstal skyldes formentlig at ACLED ikke kræver, at en begivenhed eller et antal af dræbte skal være bekræftet fra flere sider. Den største fejl i alle opgørelser er de manglende antal af dræbte. I 2021 måtte over 1 mio. mennesker flygte internt, og endnu højere antal forventes i 2022. Personer, der ikke bor sammen med deres slægtninge, kan måske antages at være rejst et andet sted hen, hvis de en dag mangler, mens de reelt er dræbt. Hver femte somalier i dag er internt fordrevet, og mange fordrives fra lejre, der er opført på private jordejeres jord. I Mogadishu er hver tredje i dag internt fordrevet, kun få børn fødselsregistreres.
Krigen rammer både militære og civile
Figur 1 viser det årlige antal døde i Mogadishu pga. direkte krigsvold. Øverste kurve viser det totale antal dræbte i Mogadishu, nederste kurve antal civile dødsfald pga. væbnet vold. Det samlede årlige dødstal var højest i 2010, mens fronten stod igennem byen.
Men for civile toppede den nederste kurve i 2017 med 1079 dræbte, for så at falde i 2018-2019 til niveauet i 2011. Den faldt yderligere ved starten af Coronapandemien i 2020, men er steget igen i 2021 til 85% af niveauet i 2011. Faldet i 2020 skyldtes pandemien, og stigningen bl.a. øget aktivitet fra al-Shabaabs side og flere klandrab.
Figur 1. Antal krigsdræbte i Mogadishu pr. år. I alt og antal civile dræbte, 2009 - 2021
Kilde: Armed Conflict Location & Event Data Project. ACLED: Armed Conflict Location & Event Data Project. Antal dræbte kan være skønnet. De viste data er fra egne udtræk for Mogadishu (Banadir) fra databaserne Africa og Civilians. Data er offentligt tilgængelige efter registrering på acleddata.com.
Krigen i hele Somalia efter 2011
I 2010-2011 var kampene mellem AMISOM og den somaliske hær på den ene side og al-Shabaab på den anden koncentreret om Mogadishu, men har siden bredt sig til store dele af det sydlige og centrale Somalia, især i regionerne Lower Juba ved grænsen til Kenya og ud mod havet, og Lower Shabelle - lige nordøst for Mogadishu, og Galgaduug - lidt længere nordpå fra grænsen af Etiopien og ud til havet.
Figur 2 viser det årlige antal døde i hele Somalia - inkl. Mogadishu pga. krig. Udtrækkene om antal døde fra 1997-2008 i Somalia er ikke vist her. Det totale registrerede antal dræbte i krig, inkl. civile, er til og med 2005 under 1000, men over 1000 i 2006-2009. Herefter stiger det - se den øverste kurve - til ca. 6.000 omkring valget i 2016 og 2017, for derefter at falde til godt 3.000 pr. år i 2021 - det er dog stadig højere end niveauet i 2011. Antallet af civile dræbte er ligeledes steget efter 2011 og toppede på knapt 2.000 i 2017, men er nu faldet til lige over niveauet i 2011.
Figur 2. Antal døde i krig i Somalia pr. år i 2009 - 2021 ifølge ACLED. I alt og antal civile dræbte
Kilde: Armed Conflict Location & Event Data Project. Tallene er oplyst i Acled’s databaser på acleddata.com, tilgået 7. januar 2022: Number of reported fatalities by country-year, og Number of reported civilian fatalities from direct targeting by country-year. Antal dræbte kan være skønnet. Databaserne kan tilgås offentligt efter registrering på acleddata.com.
Kampene blev intensiveret af al-Shabaab op til delstatsvalg og parlamentsvalg i 2016, og præsidentvalget i 2017. Toppen i 2017 skyldtes delvis terrorangrebet 14. oktober i Mogadishu med 587 civile dræbte. Antallet af civile dræbte i hele Somalia er siden 2017 aftaget til sit laveste niveau i 2021, men er fortsat højere end i 2011; det samlede antal krigsdræbte er højere end i 2011, men lidt lavere end i 2010.
Lod folk dø af sult
I 2010-2011 var kampene koncentreret om Mogadishu, men bredte sig til store dele af det sydlige og centrale Somalia. Al-Shabaab har ikke angrebet så meget i Puntland og Somaliland, som har været mere forskånet for krigen. Der har dog været større konflikter i Puntland sidste år og også konflikter i Somaliland.
Pga. en meget brutal krigsførelse og brutal behandling af andre muslimer - mente Osama Bin Laden ikke, at bevægelsen ville kunne vinde folks tillid og hjerter i Somalia. Bl.a. lod al-Shabaab hellere folk dø af sult end sikre at nødhjælpsorganisationer med tilknytning til FN kunne uddele nødhjælp uden at blive slået ihjel i al-Shabaab-områder under hungersnøden i 2011. Al-Shabaab blev først fusioneret med al-Qaeda i februar 2012, efter Bin Laden blev dræbt i maj 2011.
Spinkelt håb om fred
Efter præsidentvalget i 2017 af ”Farmajo”, der blev valgt af et stort flertal i parlamentet, og som mange år tidligere havde fungeret godt som premierminister i Somalia i 8 måneder, var der håb om, at den somaliske hær kunne slå al-Shabaab eller få en fredsaftale med dem.
Der var håb om, at Somalia kunne opbygges til en sikker og fredelig demokratisk forbundsrepublik, og om, at den midlertidige forfatning, der blev vedtaget i 2012, blev gennemført og forbedret yderligere, så Somalia kom til at blive en velfungerende forbundsstat og en retsstat med velfungerende lovgivning og med retfærdige og ubestikkelige domstole. Desuden skulle Somalia opbygge nødvendige institutioner i forbundsstaten og delstaterne, og det kommende parlament i forbundsstaten og i delstaterne skulle vælges ved frie og lige demokratiske valg.
Der har dog kun været begrænsede fremskridt, pga. krigen med al-Shabaab, men også andre stridigheder. Desuden har tre voldsomme tørkeperioder: 2010-2011, 2016-2017 og 2019-2022 samt epidemier af kolera og Covid-19 hæmmet udviklingen.
Den fortsatte krig mod al-Shabaab er tiltagende forplumret og uklar. Og i forbindelse med det aktuelle valg, samt i regionerne overskygges denne krig indimellem af indre stridigheder. De udenlandske styrker er også i indblandet i nogle af stridighederne.
Fakta:
Aktuelt er Somalia præget af strid mellem:
- al-Shabaab og: Somalias nationale hær, AMISOM, delstatshære, lokale militser
- præsident Farmajo og premierminister Roble, og deres loyale styrker
- delstater om grænseområder, især mellem Puntland og Somaliland
- delstatshære og forbundshær
- lokale militser og al-Shabaab
- forbundshær/AMISOM og lokal milits
- Puntlands hær og Islamisk Stat
- Islamisk Stat og al-Shabaab
- klanfejder
Fakta:
Følgende lande har soldater eller politi i Somalia under AMISOM:
- Soldater: Burundi, Djibouti, Etiopien, Kenya, Uganda
- Politi: Ghana, Kenya, Nigeria, Sierra Leone, Uganda og Zambia
AMISOM skal efter aftale mellem Somalias regering og præsident og AU snart blive til ATMIS: African Union Transition Mission in Somalia. ATMIS skal have overdraget hele ansvaret for hæren til Somalias Nationale Hær, SNA ved udgangen af 2023, hvorefter den siddende regering selv må forsvare Somalia.
Fakta:
Øvrige aktører i Somaliakrisen:
USA, Kenya, Etiopien, Eritrea, Tyrkiet, Qatar, Emiraterne og EU.
De tre sidste lande og EU yder overvejende økonomisk støtte til militæret i Somalia.
Kronikken er den 2. i en serie med dokumentation for, at det er for farligt at hjemsende nogen til Somalia i øjeblikket pga. krig og tørke. Du kan med tiden finde de andre artikler i serien ved at klikke på:
2. Husk: Der er stadig krig i Somalia (Krig i Mogadishu og Somalia efter 2011).
3. Hvornår bliver der fred i Somalia?
4. Humanitære forhold i Somalia.
5. Tre domme ved menneskerettighedsdomstolen om tilbagesendelse til Somalia.
6. Regeringen, Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnets samspil i Somaliasager.