Det afsondrede liv som ”åndelig vejrtrækning”

Findes der en særlig frihed bag klostrets mure? Det har journalist Malene Fenger-Grøndahl skrevet en bog om. Vi spørger hende om, hvad ordenslivet kan lære os.


Billede fra bogen.


Hvordan kan danske kvinder og mænd fravælge ægteskab, familieliv og karriere for at vie deres liv til Gud og leve resten af deres liv i kyskhed, fattigdom og lydighed? Findes der en særlig frihed i det katolske ordensliv og bag klostrets mure? Og hvad kan ordens- og klosterlivet give til kirken og samfundet i dag?

Journalist Malene Fenger-Grøndahl har interviewet 17 katolske ordensfolk – munke, nonner, brødre og søstre samt enkelte lægfolk – om deres personlige kalds- og livshistorier. Bogen ”Kaldet til kærlighed” giver indblik i nutidigt ordens- og klosterliv i Danmark, Tyskland, Frankrig og Italien og indeholder desuden et indledende afsnit om mennesker i historien og i dag, der har videt deres liv til Gud.


Hvad kan klosterlivet lære os?

Bogen præsenteres onsdag den 7. september kl. 15-16.30 ved en reception i menighedssalen ved Sct. Mariæ Kirke, Jens Jessens Vej 5, 2000 Frederiksberg. SAMEKSISTENS har i denne anledning stillet nogle spørgsmål til forfatteren. Spørgsmål, der alle centrerer sig om det aktuelle: Hvad kan ordener lære os, der lever i det almindelige hverdagsliv? Malene Fenger-Grøndahl er journalist, forfatter og foredragsholder og er som voksen konverteret til katolicismen. Hun har skrevet og bidraget til en række bøger for både børn og voksne om emner som flygtninge, etniske minoriteter og kristendom. Hun skriver bl.a. for Kristeligt Dagblad, laver programmer for DR P1 og er også med i SAMEKSISTENS’ redaktion.

Kontakt med noget dybere

Hvad betyder det for den menneskelige psyke og spiritualitet at afsondre sig? Hvordan kan vi gøre det – også i små portioner – i dag? - Det er et stort spørgsmål og kræver nok større psykologfaglig og teologisk indsigt at besvare, end jeg besidder. Men det er i hvert fald påfaldende, at der i stort set alle spirituelle retninger og religioner findes en tradition for at trække sig tilbage i kortere eller længere tid. Man kan måske sammenligne tilbagetrækningen eller det afsondrede liv som en form for dyb vejrtrækning – en måde at mærke det helt grundlæggende i livet tydeligere og komme i kontakt med den dybeste livskilde. Når vi trækker vejret dybt ind, når vi ned i en del af os selv, som vi ikke mærker, når vi i travlheden trækker vejret mere overfladisk. På samme måde kan man ved at afsondre sig selv få tid og rum til åndeligt set at komme i kontakt med noget dybere. Ens udånding vil derfor være båret af taknemlighed og af en ro, som det ellers kan være svært at opnå.

Tidebønner og praktisk arbejde

Ordens- og klosterlivet handler ikke kun om at afsondre sig – og slet ikke – som nogen måske tror – om at isolere sig fra verden, fortsætter Malene Fenger-Grøndahl:

- Det handler snarere om at have en afstand til visse dele af verdens aktivitet og på den måde få perspektiv – at kunne skelne mellem det væsentlige og uvæsentlige – og at kunne holde blikket fast på de store linjer. De kontemplative ordener, som lever i bøn og stilhed, er dybt forbundet både med Gud og med deres omverden, idet de gennem bønnen lovpriser Gud for skaberværket og beder for den verden, hvor mange af os lever et mere hektisk liv. Desuden indeholder livet i de kontemplative ordener ofte meget manuelt arbejde udover de mange daglige bønnetider. De mere udadvendte ordener har typisk også faste bønnetider og daglig messe. Der samler ordensfolkene energi og kræfter til at engagere sig i deres medmennesker – fx ved at arbejde med sygepleje, sjælesorg, socialt arbejde eller undervisning.

Aflaster sjæl og psyke

Malene Fenger-Grøndahl er selv katolik og lever alligevel et helt almindeligt liv med familie og arbejde. Men hun henter næring fra dem, der har indviet sig hundrede procent til Gud og det spirituelle.

- For alle os, der ikke lever et ordensliv, kan ordens- og klosterlivets forankring i bønnen og en fast rytme være til inspiration. At der er noget i hverdagen, som er givet – fx korte daglige stunder til refleksion, meditation og bøn – kan give ro og aflaste vores psyke og sjæl fra det overarbejde, vi ofte kommer på, når vi lever i en kompleks verden med mange krav – både indre og ydre.

- Selv om ordensfolkenes liv kan virke anderledes og ’eksotisk’, er det set fra kirkens og ordensfolkenes perspektiv et fælles vilkår for os alle, at vi er på vandring mod Gud – og at vi alle er kaldet til hellighed, altså til at lade os forvandle af Guds kærlighed, så vi kan leve i kærlighed til Gud og næsten. Hvad det angår, gør klostermure ingen forskel.

Ingen relationer bliver ekskluderende Hvad sker der i relationerne, når man i ordener må leve så tæt sammen med andre mennesker i lange perioder. Hvad kan det lære os om medmenneskelige relationer i dag?

- De fleste ordensfolk, jeg har talt med, beskriver relationerne i deres kloster og ordenssamfund som tætte uden at være lige så tætte som i en familie. En del lægger vægt på, at man godt kan have relativt tætte venskaber, men man må samtidig sørge for, at ingen relationer bliver ekskluderende. Man skal altid have fællesskabet for øje.

- Naturligvis er der i ordensfællesskaber og klostre også konflikter og uoverensstemmelser, og det kan til tider også udvikle sig sådan, et en søster eller broder må forlade et kloster. Men i klostre og ordener har man mange århundreders erfaring i at lave konfliktmægling. Desuden har klosterreglerne, som man indretter ordenslivet efter, typisk bestemmelser, som man kan bruge, når der opstår konflikter. Mange beskriver, at fx de daglige tidebønner med læsninger fra Salmernes Bog i Gamle Testamente giver et godt grundlag for at leve i et fællesskab. I Salmerne beskrives stort set alle menneskelige følelser og erfaringer. Så efter morgenbønnen er man så at sige forberedt på, at dagen kan byde på lidt af hvert.


Dyb spiritualitet og stor åbenhed Ordenslivet er for mange noget, der hører fortiden til. Fortæl om ordenslivet i dag. Og hvad det betyder for det øvrige samfund, at nogle mennesker i den grad fordyber sig. - Ordenslivet i dag er på den ene side traditionsbundet og præget af tiden. Ordenerne bygger deres virke på lange traditioner, og der er visse ting, som er nærmest tidløse, fx tidebønnernes betydning. Men ordenslivet er også præget af den tid, det indgår i. Også ordensfolk skal forholde sig til sociale medier, moderne kommunikationsmidler og fænomener som stress og udbrændthed. Ligesom man skal operere i samfund, hvor kirken ofte spiller en helt anden og mindre rolle end tidligere.

- I Danmark var mange ordenssamfund tidligere engageret i undervisning og sygepleje; i dag er de i højere grad engageret i fx retrætearbejde og sjælesorg. Mange mennesker, som har et ambivalent forhold til kirken eller stort set intet kender til kristendommen, møder i ordensfolkene en dyb spiritualitet og en stor åbenhed over for mange former for livserfaringer. De føler sig rummet og mødt med kærlighed.


Malene Fenger-Grøndahl: Kaldet til kærlighed – en bog om katolsk ordens- og klosterliv i dag

626 sider, helbind, illustreret

Katolsk Forlag 2022


Bogen kan bestilles her til levering 7. september. Malene Fenger-Grøndahl kommer gerne ud og holder foredrag om bogen.