Meget historieundervisning er overfladisk og unuanceret. Derfor er Tricia Wagners bog nødvendig at læse.
Illustration: Wix
Af Safia Aoude
I USA er februar kendt som afroamerikansk historiemåned, og det kan bestemt gavne ens selvforståelse og læsenysgerrighed at tilpasse sit litteraturvalg til sådanne tematiske luner.
Derfor kunne jeg heller ikke holde fingrene fra Tricia Martineau Wagners fantastiske bog ”African American Women of the Wild West”! Det var måske også den meget dramatiske forside, som fangede min opmærksomhed; en kraftig og bistert udseende, midaldrende afroamerikansk kvinde i sort tøj med et godt olieret Remington 1973-gevær mellem hænderne og en hyrdehund på gulvet ved siden af sig.
Med et gevær i hånd
Det er ikke just dét billede vi har i Europa af afroamerikanske kvinder i det 19. århundrede. Det Vilde Vesten; det er da John Wayne og Daniel Boone og med lidt god velvilje måske Laura Ingalls Wilder. Sorte kvinder fra den tid får os til at tænke på slaveri, misbrugte stakler og kvinder med store tørklæder om hovedet.
Men med et gevær i hånden?
Problemet med meget af den historieundervisning, vi bliver fodret i skolen med, er at den er for overfladisk og for unuanceret. Vi skal helst alle sammen kanoniseres gennem store billeder af helheden; de små særegne detaljer, som ofte ikke passer ind i den akademiske helhedsopfattelse af historien, dem er der ofte ikke plads til.
Derfor er Wagners bog desto mere nødvendig at læse. Den er mindst lige så akademisk researchet som historien bag ved Frederick Jackson Turners berømte tese om den kolonialistiske nybygger-exceptionalisme, der har farvet vores historieforståelse af det Vilde Vesten, og lige så underholdende er bogen som enhver western fra ens barndom.
Beskyttede diligencer fra overfald
Wagner har omhyggeligt udvalgt 10 afroamerikanske kvinder fra før 1900, hvis liv for hver enkelt tilfælde er mindst en western værd. Den bistre dame med geværet i hænderne på forsiden af bogen, for eksempel, er den tidligere slavekvinde Mary Fields, der under navnet Diligence Mary som den første afroamerikanske kvinde fik jobbet at beskytte postens diligence-ruter fra overfald, hvad hun gjorde med stor succes og masser af kugler. I en alder af 60, vel at mærke!
En anden foretagsom afroamerikansk kvinde var den tidligere slave Biddy Mason, et multitalent som skabte sig en karriere som jordemor, sygeplejerske, ejendomsmægler og etablerede den første afrikanske metodistkirke i USA. Eller den første selv-made, sorte, slavefødte millionær i USA's historie; Marry Ellen Plesaant, som flittigt brugte sin formue til at skabe politisk indflydelse og juridisk forandring i det amerikanske samfund på sin tid.
De 10 kvinder i Wagners bog kendte ikke hinanden. Nogle var født slaver, andre frie. De slog sig ned i Californien, Oregon, Texas, Washington, Colorado, Montana, Utah eller Arizona. De sled i det som vaskekoner, frihedsaktivister, entreprenører, journalister, kirkegrundlæggere, undervisere, forretningskvinder, filantroper eller postvognsvagter. Men deres liv var ikke uvigtig, og det indtryk de har afsat i historien ikke uvæsentlig.
Et velresearchet patchwork af sorte kvindeskæbner
Der er ingen tvivl om, at kvinder ofte bliver overset af historieskrivningen, men sorte kvinder måske endnu mere. Wagners bog er ikke mindre end et utroligt velresearchet patchwork af sorte kvindeskæbner i en tid, hvor racisme, misogyni og kolonialisme stadigvæk spillede den større rolle. Kvinderne i Wagners bog fortjener at dele skueplads med Rosa Parks og Harriet Tubman, og forfatteren har været utrolig omhyggelig med at stykke disse kvinders historier sammen ud fra århundrede gamle arkiver, breve og billeder. Wagners flydende prosa er med til at levendegøre kvinderne på alle sider af bogen og viser 10 kvinder, der var født chanceløse, men som hver især forvandlede sig til det vilde vestens isbrydere ved selv at finde måder at leve udenfor de strikse parametre, som samfundet havde opstillet for dem.
På denne måde bliver de 10 kvinder i bogen pragtfulde eksempler på viljestyrke og skabelsesånd for ikke kun sorte kvinder i verdenshistorien, men derimod for alle kvinder også i dag. Bogen udkom i 2007, men i disse MeToo-tider bør den helt klart oversættes til dansk.
Tricia Martineau Wagners
African American Women in the Wild West
Forlaget TwoDot (2007)