Det arabiske forår for 10 år siden blev til en kold snestorm. Men religionsdialog og uddannelse i menneskerettigheder skaber tryghed, så mennesker fortsat taler sammen. Og det giver håb for fremtiden, fortæller Danmission regionschef i Mellemøsten Line Stange Ramsdal.
Line Stange Ramsdal er regionsleder i Mellemøsten for Danmission, som artiklen er skrevet i samarbejde med.
”Jeg rejste til Danmark med meget negative følelser og fordomme. Men jeg kom tilbage med det stik modsatte. Mange positive ting.”
Det fortæller sheik Mohammad fra byen Saida i det sydlige Libanon. Han fortæller det til Anders Agger i DR-udsendelsen Anja og Anders i Libanon og demonstrerer dermed, hvad Danmission-projektet Leaders for Interreligious Understanding går ud på.
Før var han en vred ung, konservativ og oprørsk imam, der demonstrerede mod Danmark under Muhammed-krisen og endda opildnede til at brænde danske ambassader af. Nu er han som velanset sheik og dommer og en af Sydlibanons fremmeste dialogambassadører.
- Han laver enormt meget dialogarbejde mellem kristne og muslimer og mellem forskellige muslimske fraktioner. Hans arbejde er med til at modvirke ekstremisme i Sydlibanon, fortæller Danmissions regionschef i Mellemøsten Line Stange Ramsdal.
Sheik Mohammad fortæller til DR TV, at han fik et nyt syn på Danmark, da han deltog ved en dialogkonference i København. Hør ham fortælle fra 56. minut i udsendelsen her.
Det arabiske forår blev til snestorm
Sheikens historie er kendt vidt omkring, fordi han personificerer hele det arbejde, Danmission udfører i Mellemøsten. Som Line Stange Ramsdal pointerer, så handler arbejdet om fredelig sameksistens mellem religiøse, kulturelle, sociale og politiske grupperinger i de mellemøstlige samfund. Det handler om at styrke civilsamfundet, så især den store ungdomsgeneration får mulighed for at realisere deres idéer og skabe positiv forandring. Dem ønsker Danmission at støtte og træne, så de får redskaber til at organisere sig, lede og gennemføre deres projekter på lang sigt.
Men det er op ad bakke. Især efter Det arabiske forår, der blev til iskold vinter, og nu har efterladt en befolkning i vildrede og med et håb, der kan ligge på et meget lille sted.
Line Ramsdal forklarer:
- Det arabiske forår blev til en snestorm. Der er kommet så mange nye problemer efterfølgende, at befolkningen ikke tænker på, at det nu er 10 år siden det begyndte.
Et mere aktivt civilsamfund
Det arabiske forår har dog også medført gode ting:
- Nogle af landene har fået et mere aktivt civilsamfund. Før sad regenterne tungt og længe på magten, og de fleste lande havde ikke tradition for et aktivt foreningsliv, som vi kender det i Danmark. Der var ikke tradition for at mødes lokalt og starte fælles initiativer. Men det er der blevet mere plads til nu, tror jeg.
- Det arabiske forår gjorde, at folk kunne samles om noget fælles med håb om forandring. At man som borger kunne være med til at ændre på noget. Det har ført til at man hurtigt skulle finde ud af hvordan man organiserer sig – og det har vist sig at være rigtig svært. Fx i Egypten, hvor millioner gik på gaden i håbet om politisk og økonomisk forandring. Men det førte ikke til en markant forandring, som håbet – og det skyldes måske til dels, at der ikke er den nødvendige struktur til at kanalisere folks aktivisme. Hvem leder, hvordan samler vi folk om et fælles mål, hvordan følger vi op, så vi sikrer at projektet bliver ved. Det var de ikke uddannet i.
Det er lige her Danmission kommer ind i billedet. Her støtter man civilsamfundet, fx unge mennesker, kvinder, aktivister, meningsdannere, små grupper, der er opstået af sig selv og bare vil gøre en forskel.
- Vi støtter mennesker, som har lyst til at skabe forandring. Ikke kun økonomisk, men endnu mere ved at træne dem i fx sameksistens, sammenhængskraft, dialog, fred osv. Vi lærer dem at udforme, planlægge og udføre projekter – med alt hvad det indebærer af budgettering, bæredygtighed og evaluering. Alt det som måske ikke ligger på rygraden, fortæller Line Ramsdal.
Line Stange Ramsdal fortæller om Danmissions hjælpearbejde i Beirut kort efter eksplosionen i byens havneområde.
Bæredygtige projekter, der skaber forandring
I Libanon er der mange lokale civilsamfundsorganisationer, men det er bestemt ikke tilfældet nabolandene.
- Her er mennesker, som slet ikke har været aktive i et frivilligt foreningsliv før. Dem hjælper vi med at lave bæredygtige projekter, der ren faktisk kan skabe forandring. Også på længere sigt.
Nøgleordet er dialog. For hvis mennesker ikke taler sammen, sker der ikke en koordineret og dermed bæredygtig indsats.
- Vi har de seneste 10 år gjort rigtig meget ud af at skabe dialog mellem mennesker som ikke af sig selv ville gå i dialog med hinanden, fortæller Line Ramsdal.
I Libanon er Danmission fx i fuld gang med et projekt, der går ud på at skabe dialog mellem kvinderettighedsforkæmpere, religiøse ledere og politikere. Målet er at fremme kvinders rettigheder.
- I Libanon er kvinders rettigheder knyttet til religiøse domstole, så alt hvad der handler om ægteskab, skilsmisse, retten til ens børn, retten til arv osv. hører under de religiøse domstole, ikke de nationale. Og de domstole er desværre ret patriarkalske, hvad enten de er kristne eller muslimske. De tilgodeser ofte mændene.
Går i dialog med religiøse ledere
Men kvinderettighedsforkæmperne kan råbe højt i årevis og plædere deres sag for politikerne, men politikerne kan ikke gøre noget, uden at de religiøse institutioner er med på det, forklarer hun. Og de religiøse institutioner og kvindebevægelserne har bestemt ikke tradition for at tale sammen.
- Så at skabe dialog i den trekant er ret unikt. Ikke at vi kan skabe forandring og fx ændre lovgivningen over en nat, men bare det at vi kan sætte en debat i gang og prøve at få folk til at forstå og nærme sig hinanden. Det har stor symbolsk værdi at personer, der er så forskellige som kvindebevægelserne og de patriarkalske religiøse ledere, taler sammen. Bare at få dem til at mødes og tale sammen er en stor sejr.
Også hvis de er rygende uenige?
- Det handler om at sætte de rette rammer. Der er en langvarig forberedelsesproces at få aktørerne til at føle sig trygge i en dialog. Det kan tage lang tid at finde de rigtige personer og overbevise dem om at dialog er en fornuftig idé, og at de roligt kan gå med til det.
Line Ramsdal uddyber:
- Man kan i visse tilfælde sætte såkaldte røde linjer op. At alle parter har lov til at trække en streg i sandet og sige: ”Det har jeg ikke lyst til at tale om.” Eller: På det punkt, giver jeg mig ikke!” På den måde kridter man banen op, inden man starter dialogen, så alle føler sig trygge og ikke bliver angrebet i det øjeblik, de træder ind ad døren.
Line Stange Ramsdal fortæller om situationen i Beirut fire måneder efter eksplosionen, der rystede den libanesiske hovedstad og sendte tusinder ud i hjemløshed.
At tale ud fra et teologisk perspektiv
Hvor trykker skoen mest, hvor er det sværest at få folk til at tale sammen?
- I de arabiske lande er meget linket til religion. Det er meget svært at argumentere mod noget som ”Gud har sagt” og som nogen tror på af hele deres hjerte. Det kræver stor følsomhed, forståelse og indlevelse i den andens spiritualitet. Det er svært, men megavigtigt. Og det er noget, vi i Danmission kan facilitere, fordi vi har en lang historie med religionsdialog og en stor viden om, hvad det kræver at tale sammen ud fra et teologisk perspektiv. Det er en anden måde at tale sammen på, end hvis det handler om fx en politisk fredsproces. Andre ord, andre følelser, andet tempo, forskellig tolkning af ords betydning i religiøse helligskrifter.
Line Ramsdal uddyber:
- Vi laver også meget kontekstuel teologi med både kristne og muslimer, dvs. reflekterer over hhv. Bibelen og Koranen i et nutidigt perspektiv. Det kan være sensitivt at tolke gamle helligskrifter ind i et moderne samfund. Men det kan også gavne rigtig meget. Mange teologer er faktisk rigtig gode til at få gamle lærepunkter til at give god mening for det almindelige menneske i 2021.
Hun indrømmer, at religion bliver ofte brugt til at skille folk ad, men der er meget fælles gods i religionerne, fortsætter hun:
- I virkeligheden har vi i de store abrahamitiske religioner både fælles historie og fælles værdier som er bedre at fokusere på, end alt det der skiller os.
Her fortæller Line Stange Ramsdal, hvad dialog betyder for hende.
Uddanner religionslærere
Som led i dialogarbejdet er Danmission også i fuld gang med at uddanne imamer og religionslærere i fx Jordan. De får især efter Islamisk Stats hærgen mange spørgsmål fra børn og unge om terror og selvmordsbomber i religionens navn.
- På den ene side har imamer og religionslærere rigtig stor indflydelse, på den anden side har de brug for refleksion og redskaber til at præsentere religioners potentiale til at styrke fred og tolerance, forklarer Line Ramsdal. - Når de bliver uddannet, får de udsyn og kan være med til at modvirke den religiøse ekstremisme, som vi har set blusse op de senere år.
Danmissions projekt er led i Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, som uddanner religionslærere i religions- og samfundsvidenskab, menneskerettigheder, tolerance og sameksistens.
Mellem kirker og religioner
Hvor er sammenhængen mellem at uddanne muslimske imamer, gå i religionsdialog og så missionere, som Danmission har en over 100 år lang tradition for?
- Vi arbejder ud fra et kristent ståsted og med kristne værdier og med langvarige partnerskaber med kristne- og trosbaserede institutioner. Vi har et langt historisk samarbejde med forskellige kirkesamfund, og arbejder både med kontekstuel teologi, social handling og intrareligiøs dialog. Det er nemlig et stort problem, at forskellige kirkesamfund ikke taler sammen. I nogle tilfælde har de kristne mindre med hinanden at gøre end med muslimerne. Derfor samarbejder vi fx med Mellemøstens Kirkeråd for at skabe dialog og samarbejde mellem de kristne ”familier”.
Men arbejdet går også udenfor de kristne cirkler, uddyber Line Ramsdal:
- Det handler om, at vi skal leve sammen på tværs af tro eller ikke-tro. Så kan man ikke kun arbejde med én målgruppe. Man kan lære utroligt meget af hinanden - også på tværs af religioner. Der sker noget, når man går i dybden og nørder sin teologi i et rum med andre. Det giver noget at prøve sin teologi af på anderledes troende. Og det medvirker til det overordnede mål at skabe fredelig sameksistens.
- Religion spiller en rolle for en stor del af befolkningerne i Mellemøsten. Derfor arbejder vi med mennesker fra alle religioner og desuden også med mennesker, der ikke tilslutter sig en religion.
Bakker op om de unges gåpåmod
Hvad håber du for de næste 10 år?
- Jeg håber vi om ti år ser mere gensidig forståelse mellem forskellige grupper i samfundet. At der er endnu mere dialogarbejde, end der er nu. Og så håber jeg civilsamfundet bliver stærkere. At folk kan samles, koordinere og gennemføre varige projekter til gavn for lokalsamfundet. Der er så meget entusiasme og gåpåmod blandt især unge, fortæller Line Ramsdal, der beundrer de unges aktivisme:
- Jeg bliver fx altid meget opmuntret når jeg oplever at syriske unge stadig har mod og lyst til at gøre en forskel, selv efter 10 års krig i landet. De har ikke givet op på håbet om at bidrage til en positiv udvikling i landet. Det er dét gåpåmod, vi skal gå ind og støtte. Og så håber jeg vi om 10 år kommer til at se meget mere af det, og at de unge får den opbakning, de fortjener.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Danmission. En forkortet udgave har været bragt i Danmissions magasin. Artiklen bringes her i fuld længde med tilladelse.