Digte: Pas på biodiversiteten

Af Marianne Olsen

De folk, vi har sat til at tage vare på landets velfærd, har travlt med at hakke på hinanden og råbe højt om egne velgerninger og de andres håbløse ideer. Men de er enige om at fluer er noget skidt, og mens den tomme snak går, ødelægges både miljø og klima. Sidste skud på ørkesløsheden er fyrværkeriet nytårsaften. Hvad i alverden skal det gøre godt for?

Midt i mediedækningen af denne mangel på handling dukkerFlueskidt frem, en hel verden i Eske K. Mathiesens 22 digte. Et drama i sprog, Jens Bohrs træsnit, en undren over insekterne, der var her længe før vi.

”Men mange/af dem trues af pesticider/og af grådigheden, vort samfunds/giftige evangelium. Hvor længe/ bliver de hos os og/fylder vore dage med undren?”

Yngelpleje, grådighed, unyttigt slid

Vi får en skildring af månetorbistens yngelpleje. Den er både materiel og åndelig og i sammenhæng med de underjordiske gange, hvor hun bringer afkommet hen i den gødning hun har fundet.

Vi får vores egen grådighed afspejlet af gødningerovfluen, der gør sig til gode med en sprællevende græshoppe.

Insekterne har også deres eget Sisyfosarbejde:

Mennesker og insekter i fred og krig

Vi genkender vores eget liv med insekterne i skildringen af guldsmeden i sivene, af stankelbenet, der forhindrer os i at falde i søvn og af skarnbassen i solen:

”Kan insekter græde? /jeg tror det, her til morgen/så jeg i alle tilfælde/en skarnbasse, /der skinnede i solen/som om den var/badet i tårer/”

I denne verden af poesi er der en stilfærdig og samtidig gennemtrængende formaning til at passe på hinanden og den fauna vi har ansvar for. Men hvad er det at ”passe på”? Det er noget helt andet end at lukke ude og bruge gift. Derfor også et modspil i dette digt til verdens biller:

”Biller i alle lande og riger/Foren jer! Tiden er inde! /Vi må stå sammen mod de/herskende magter/Vi har allerede rustningerne på: Brug dem! /Til kamp!/”

Fritid og farver

Verden indeholder også underholdning, så der er den fineste plakat for ”Dr. Kaufmanns loppecirkus, hvor både loppeatleter, den døende galler, Agamemnon og pauseloppen Sokrates optræder, den sidste naturligvis for at finde sandheden.”

Jens Bohr har et eneste træsnit med farver, en fin køllesværmer med sorte og røde vinger ”men dens skygge på jorden/var grå.”

I en anmeldelse skal slutningen ikke afsløres, så det skal heller ikke ske her.

Men læs selv. En hel verden på få sider. Værd at lære udenad.

Når man har læst, er man ikke længere i tvivl om hele vores forunderlige jords rigdom af væsener, og at mennesket er med, hvis vi altså vil være med.

FLUESKIDT. Digte af Eske K. Mathiesen. Træsnit af Jens Bohr udgivet af Café Anna forlag, 2019