top of page

DR og TV2 svigter afghanske journalister

De to store public servicehuse nægter at underskrive en appel til udenrigsminister Jeppe Kofod om at hjælpe afghanske mediefolk, som har hjulpet mediehusene med dækning af krisen i Afghanistan.



Det er uforståeligt!

Sådan udtrykker medieanalytiker Jan Birkemose DR og TV2’s fravær i en fælles appel til udenrigsminister Jeppe Kofod om at hjælpe afghanske journalister og mediefolk, som ved Talibans magtovertagelse nu opholder sig i Afghanistan med livet som indsats.

- Det er uforståeligt, at de to mediehuse - DR og TV2 - som i høj grad har været til stede i Afghanistan og nydt godt af hjælp fra lokale mediefolk, ikke ønsker at underskrive en fælles appel til udenrigsminister Jeppe Kofod om at hjælpe de mange mediefolk, skriver han i dagens nyhedsbrev fra Medietrends.

Henvendelsen til Kofod er underskrevet af Danske Medier, Dansk Journalistforbund og International Media Support.

- Men både DR og TV2 glimrer ved deres fravær fordi de begge angiveligt mener, at det er et politisk statement, som kolliderer med deres position som uafhængige mediehuse, skriver Birkemose.

Han slutter sin kritik med et vink med vognstang:

- Come on DR og TV2. Det er ikke mere politisk at kæmpe for fri presse og publicisme end for menneskerettigheder. De lokale mediefolk er forudsætningen for, at danske medier kan leve op til deres pligt som den fjerde statsmagt. Intet mindre.


Følg Jan Birkemoses medieanalyser her.

bottom of page