Dyb lighed finder sted i hverdagsrelationerne

Ved Kristent-Muslimsk Samtaleforum i Aarhus fremlagde professor Lene Kuhle en teori om den lighed, der fx udfolder sig, når mennesker lader andre komme frem i køen.


Lene Kuhle. Foto: Svend Løbner


Tolerance er et vidt begreb. Er det blot at tilpasse sig og vise hensyn undervejs – eller betyder det at kunne rumme alle fra starten? Den canadiske forsker og aktivist Lori Beaman mener det sidste. Hun kalder det ”dyb lighed”, på engelsk ”deep equality”.

Sådan indleder professor Lene Kuhle fra Aarhus Universitet sit oplæg i Kristent-Muslimsk Samtaleforum på Diakonhøjskolen i Højbjerg den 4.-5. november. Emnet for to dages samtale og samvær mellem de to religiøse grupperinger er netop tolerance, som skal vise sig i både ord og handling og spirende venskaber.

Lori Beaman er professor ved Ottawa Universitet i Canada med særligt fokus på religion og diversitet. Hun gør op med myten om, at det uundgåeligt fører til konflikt, når mennesker med forskellig tro mødes.


Hold øje med ”ikke-begivenheder”

Udfaldet af multireligiøsitet afhænger af den samfundsmæssige kontekst, mener hun. Nogle befolkninger tror, det nødvendigvis fører til konflikt, mens andre ser det som en udfordring, der skal imødegås, forklarer Lene Kuhle.

- Beaman mener, det er vigtigt at holde øje med ”ikke-begivenheder”, ting, der bare fungerer, og folk, der finder ud af at leve sammen i hverdagen. Hun kritiserer medierne for at fremhæve kontraster, konflikter og drama. Det er ikke en nyhed, når der ikke sker noget dramatisk.

Lori Beaman kritiserer politikerne for at gøre det samme. Fremme uligheden, frem for at fokusere på den dybe lighed, der bare er der dag ud og dag ind.

- Hold øje med almindelige mennesker, siger hun. Læg mærke til deres naturlige strategier for at navigere i de forskelle, der er. Løg mærke til deres omtanke. Når de lader folk komme frem i køen. Låner dem en femmer, når de står og mangler beløbet ved kassen. Giver sit sæde i bussen. Dyb lighed er en proces, der ejes og leves af mennesker i hverdagen, konkluderer Lene Kuhle ud fra Beamans teorier.


En fortløbende dannelsesproces

I den offentlige debat kommer forskellene nemt til at handle om rettigheder. De italesættes juridisk. Men det fører ikke nogen vegne, mener Lori Beaman.

- De svære ting er der, indrømmer hun, men de skal ikke sætte dagsordenen. Løsningen ligger i det levede liv sammen. Her udvikles de kreative strategier for fredelig sameksistens, forklarer Lene Kuhle.

- I vores biologi har vi en tendens til at opdage farer, se trusler, fremme konflikter. Det skal vi bearbejde! Men det sker ikke ved at definere problemer og foreskrive løsninger. Det er en længere proces, en dannelsesproces. Når vi er dannet til rummelighed, er tilpasning overflødig, siger hun og indrømmer, at dyb lighed er skrøbelig. Men det er også her håbet ligger.


Lighed som samtaledemokrati

Dyb lighed dannes mellem menneskes lokalt.

- Politikere må ikke lade sig intimidere af det, der ser om trusler fra diversiteten, så de laver lovgivning ud fra den konstruktion. Dyb lighed kommer ikke af flere forskrifter, men af mere liv sammen.

- Vi skal italesætte forskellighed som en berigelse og gå imod kassetænkning. Forskellighed er ikke kassebundet, konkluderer Lene Kuhle, inden emnet debatteres i grupper med lige dele kristne og muslimer ud fra spørgsmålet: Hvordan kan I som personer og organisationer bidrage til dyb lighed?



Her er nogle af refleksionerne:

- Er dyb lighed så laveste fællesnævner? Nej, men der er noget utopisk i det. Det er en drøm. Der vil altid være en majoritetskultur. Det handler om, hvordan vi lever sammen trods forskellene?

- Vi kan drage paralleller til Hal Kochs vision om ”samtaledemokratiet?” Hans pointe var jo, at demokrati ikke blot er et system af juridiske rettigheder, men mere om samtale, kultur, livsstil. Det må udfolde sig konkret i hverdagen. Hvor er Foreningsdanmark henne?

- Det handler om at blive anerkendt som religiøs minoritet. Når man er praktiserende muslim, bliver man betragtet som et problem. Skal hele tiden forklare, hvad jeg ikke er, før jeg må fortælle, hvad jeg er.

- Selv det positive begreb inklusion kan modvirke dyb lighed. For med inklusion menes, at nogle i magtposition skal inkludere andre.


Der er stadig barrierer at overvinde

- Der er brug for, at præster og imamer ”på midterbanen” tager ordet i den offentlige debat! Men imamer og andre muslimer stiller ikke op, fordi de bliver ”scannet”, og der bliver sat spørgsmålstegn ved deres integritet.

- Der er også økonomisk ulighed. Præster kommer her i deres betalte arbejdstid; imamer i deres fritid. Moskéer er generelt fattige i forhold til folkekirken.

- Vi skal gøre noget selv, ikke kun gennem systemer. Vi skal ind i hinandens hjem.

- Vi skal huske at glæde os over de 15 år i Kristent-Muslimsk Samtaleforum, hvor vi er kommet hinanden nærmere og oplever naturlige venskaber.