top of page

Efteråret viser, at det er smukt at ældes

KULTURKOMMENTAR: De fleste religioner er enige om, at verden har en skaber. Naturen vidner om det. Og selv når det hele visner, er den smuk. Kig blot på de farvestrålende efterårsblade. Det kan man kalde kunst.



Når jeg løber en tur ved Lundeborgs strand og skov, bliver jeg igen og igen overrasket over, hvor smuk naturen i virkeligheden er. Intet fotografi, ingen film, intet maleri kan gengive den, som den er i virkelighedens verden. Det gule græs minder mig om min barndoms Tanzania, den silende regn om romantiske vandreture med min kæreste, som jeg nu har været gift med i over 40 år, og de farvestrålende efterårsblade minder om, at det er smukt at ældes. Hver en rynke, hver en fure og hvert et smilehul fortæller om et broget liv med både medgang og modgang.


I pagt med naturen

Jeg håber at mange flere glæder sig over naturens guddommelighed sammen med mig – for de fleste religioner anerkender, at verden er skabt. Naturen er vi fælles om. Vi lever i den og af den. Og vi modtager dens impulser fra noget større, noget hinsides, noget guddommeligt. Ja, selv de skriftløse religioner, jeg var omgivet af i min barndom, anerkender en skabergud bag alle forfædres ånder. Det er nok fordi, de lever i pagt med naturen. Det er kun herhjemme i den vestlige verden, vi afsondrer os i beton og tilbringer det meste af vores tid foran en skærm. Måske er det derfor, vi fjerner os mere og mere fra troen. Vi holder op med at undre os og beundre det forunderlige. Vi formaster os til at tro, at vi ved det hele i vores lille boble. Og det er synd.


Troen får næring

Vi bør unde os selv en tur i naturen med jævne mellemrum. Det er forfriskende for krop og sjæl, men også for ånd. Pludselig får troen næring.

Personligt synes jeg, at naturen fortæller mindst tre ting om det guddommelige:

1. Der er en orden. Døgnet rytme og årstidernes skiften vidner om en orden. Der er retfærdighed til. Det er en stor trøst i en verden af uretfærdigheder. En dag sker retfærdigheden fyldest – der er en kosmisk retfærdighed, hvor alt går op i en højere enhed. Det hjælper os af med vreden.

2. Der er en sammenhæng. Af jord er vi kommet ligesom alle planter. Vi er lavet af kød ligesom alle dyrene. Og vi indånder samme luft. Vi er indbyrdes afhængige – den enes velfærd påvirker den andens. Derfor må vi ikke forurene naturen, udslette dyrearter og isolere os fra andre mennesker. Og derfor bør vi modtage asylansøgere og tage os af svage og syge. Hvis ikke, vil det før eller siden svide til os selv.

3. Der er en skønhed. Efterårets blade ligefrem skriger i alskens varme farver. Hvem skrev at skoven falmer? Det passer jo ikke. Hvem sagde ældrebyrde? Det stemmer jo heller ikke. Ældre er smukke og bærer på så mange ressourcer. En af dem er tid. De skaber nærvær midt i et fortravlet samfund. En anden ressource er erfaring. Derfor er det altid godt at sætte sig stille ned og lytte til, hvad de har at sige.

Så ja: Naturen formidler enestående og guddommelig. Den er sublim kunst. Meget mere, end jeg kan få med i en klumme. Og går vi videre til andre åbenbaringskilder, overvældes vi af guddommelighed: intuitionen, helligskrifterne, børnene. Og de ældre. De er smukke. Og de emmer af livserfaring.

Comentarios


bottom of page