Kommuner skal stille krav til virksomheder om at hyre nytilkomne i faste job – ikke kun praktik. Virksomheder skal sænke krav om danskkundskaber inden jobbet og selv tilbyde sprogundervisning. Sådan lød det på Integrationstræf 21.
"Der er ikke noget så godt for tolerancen som mangel på arbejdskraft."
Det sagde Nina Smith fra Aarhus Universitet og formand for Reformkommissionen på Integrationstræf 21 i Kolding den 8. november. Konferencen for 400 kommunale medarbejdere på integrationsområdet kom meget til at handle om nytilkomnes adgang til arbejdsmarkedet.
Og uanset, hvordan man vender og drejer udlændingepolitikken, blev det slået fat igen og igen: Danmark mangler arbejdskraft, især i de mindre byer og ude på landet i provinsen. Og dér gav Nina Smiths slående statement rigtig god mening.
Hun roste især unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk for at uddanne sig og hurtigt komme ind på arbejdsmarkedet. Men unge mænd halter bagefter. Og det gør både mænd og kvinder, hvis de er over 40 år.
Integrationsuddannelse er en succes
Derfor er det vigtigt at bevare Integrationsgrunduddannelsen (IGU), sagde hun:
- Kan vi få flere gennem IGU-uddannelsen – en slags lærlingeuddannelse – får vi flere ind på arbejdsmarkedet. Der er næsten ikke flere ”kunder”, flygtninge, til uddannelsen. Så målgruppen skal udvides. Flere virksomheder skal involveres.
Det er bedst at få nytilkomne ud i ”rigtige” jobs, pointerede hun, men efterspurgte samtidig større fleksibilitet fra arbejdsgiverne:
- Vi er nødt til at acceptere, at nogle ikke vil kunne arbejde i 37 timer. Der skal være en social indsats ved siden af. Så kan man tage flere og flere timer, når man har fået fodfæste og gode kolleger. Det gælder i øvrigt både indvandrere og danskere.
Nina Smith er blevet mere optimistisk:
- Vi gør det godt, og vi kan gøre det endnu bedre. Vi mangler arbejdskraft, så det er nu det skal ske!
Mange praktikpladser fører ikke til job
Et område, hvor der virkelig er potentiale for forbedringer, er overgangen fra praktik til fast arbejde, fortalte Lars Larsen fra LG Insight, der har lavet forskning sammen med VIVE.
Industrien og detailhandlen tager mange i praktik, men det må ikke stoppe her. En virksomhed havde 67 praktikanter på ét år, uden at det førte til et eneste job. Der duer ikke!
Og her gav han et vink med en vognstang til både jobcentre og virksomheder:
- Vi skal øge kvaliteten. Forbedre metoderne. Gå ud på arbejdspladserne. Undersøge kompetencebehov. Udfordr direktørerne. Mange stiller krav som ikke er rimelige og objektive.
- Vi skal både målrette praktikken efter behovet og jobbet og turde stille krav til virksomhederne: ”Når I siger I har behov for medarbejdere – hvorfor ansætter I så ikke flere af de praktikanter, I har fået. Eller skaffer mulighed for at få de nødvendige kompetencer. Start fx med 4 måneders intensiv danskundervisning! Derefter kan de arbejde to tredjedele og fortsætte danskundervisning den sidste tredjedel.
Lars Larsen har i mange år oplevet en krisekultur i virksomhederne, sagde han.
- Kommunerne har lagt sig for meget ned, når virksomhederne kræver gode danskkundskaber. Men skal de virkelig kunne så meget dansk for at kunne bestride det job?
Sprogguide
Flere oplægsholdere fortalte, at virksomheder selv laver en sprogguide til hvilke ord, medarbejderne skal kunne indenfor forskellige fag. I pauserne på konferencen kunne man gå rundt og besøge stande fra organisationer, der har specialiseret sig i at opkvalificere nytilkomne, så de kan komme ind og få fodfæste på det danske arbejdsmarked.
Her er nogle nyttige links: