SPONSORERET: Vera van Ek har arbejdet med inklusion i Nepal gennem syv år. Hun er medforfatter til en pædagogisk vejledning, der også kan inspirere herhjemme.
Denne artikel er sponsoreret af hjælpeorganisationen Mission Øst
Mennesker står som regel over for flere barrierer for at nå deres mål i livet. Nogle får flere muligheder, andre kan bedre udnytte deres chancer, og atter andre må kæmpe hele deres liv for at tjene til livets ophold. Barrierer i livet kan være institutionelle: Er der ingen politikker på plads til at rumme mennesker med forskellige baggrunde? Er der en skoleplan for, hvordan man inkluderer et barn med hørehæmning i klassen på lige fod med andre børn? Og er skolens miljø indrettet, så klasseværelserne er tilgængelige for børn, der bruger kørestol.
Den største barriere: Holdninger Overvejelserne kommer fra Vera Van Ek, der gennem syv år var udstationeret af hjælpeorganisationen Mission Øst i Nepal for at inkludere marginaliserede personer i afsidesliggende bjerglandsbyer. Hendes viden er også relevant herhjemme – også erkendelsen af den største barriere i inklusion: Holdninger. – Den største barriere er holdningen til mennesker fra forskellige retninger i livet, siger hun og giver et eksempel: – En skole accepterer og implementerer inkluderingspolitikkerne og åbner dørene for alle børn. Bygningen gøres tilgængelig, børn kan tilmelde sig skolen og får en plads i klasseværelset. Men hvis jeg er et barn, der skiller sig ud på grund af nedsat tale, har jeg svært ved at udtrykke mig på samme måde som de andre børn. Det meste af tiden bliver jeg grinet af, jeg bliver ignoreret, bliver ikke taget alvorligt og er alene. Selv om alt er på plads, for at jeg kan gå i skole, mangler der et åbent hjerte, et åbent sind til virkelig at byde mig velkommen. Mens jeg på papiret er inkluderet, kommer ægte inklusion fra hjertet. Ægte inklusion er at høre til! – Hvis vi virkelig ønsker, at alle mennesker skal se deres mål og ønsker blive opfyldt, må vi finde fælles løsninger, der passer til alle børn og voksne, med og uden handicap, pointerer Vera van Ek.
Kend børnenes behov
Hvordan lykkes vi med at inkludere børn med handicap og særlige udfordringer i almindelige skoler?
– Det er en udfordring, men det kan løses især ved at indtage en positiv holdning. Hvem er børnene i min klasse? Hvad er deres kapacitet? Hvad er deres læringsbehov? Har alle børn samme behov, eller har børn med handicap særlige behov? Er vi klar over, at succesbegrebet er knyttet til lighed og lige muligheder for vækst? Og hvordan kan jeg som lærer sikre, at klasseværelset er tilgængeligt for alle børn?
Vera van Ek er medforfatter til bogen ‘Towards Inclusion’, som er velegnet som pædagogisk redskab til, hvordan børn med handicap indgår i skoleklasser – ikke kun i Nepal eller Tadsjikistan, men også her i Danmark. Bogen er udgivet af Mission Øst i samarbejde med organisationerne ICCO og Light for the World.
– Det handler om holdning og hjertelag. Hvis vi virkelig ønsker, at alle mennesker skal få succes, finder vi fælles løsninger, der også gør et barn med et handicap til en succes. Men det tager tid. Det kræver en indsats. Det kræver energi og vedholdenhed. De involverede børn, deres forældre, lærerne og skolen skal være parate til at bruge den nødvendige tid og ressourcer.
Det er klart, at skolelærerne alene ikke kan garantere inkluderende uddannelse. Skoleledelsen må bakke op Byrådet skal prioritere det. Ikke kun i gode udtalelser. Men i praktisk handling. Tildel ressourcer, så alle borgere uanset omstændigheder har mulighed for at vokse og udvikle sig, opfordrer Vera van Ek.
Forældre i chok I sit arbejde med inklusion af personer med handicap i Nepals bjerge lærte Vera van Ek, hvor svært og smertefuldt det kan være for familier at få et barn med handicap. – De er desperate; i chok. De har brug for hvert familiemedlem til at støtte det daglige liv. De bor i utilgængelige bjerge, er ekstremt fattige, er bekymrede for barnets og familiens fremtid. Ud af ekstrem fattigdom overvejer de måske at give barnet væk, selvom de elsker deres barn meget. Men naboer og bekendte er lige så fattige, så det er ikke en mulighed. Når barnet når skolealderen, bliver udfordringerne mere alvorlige og håndgribelige. – Man skal stadig huske, at skolen ofte er langt væk, og at børnene skal op og ned ad bjergene hver dag. Dette er udfordrende for alle børn, men især for børn med handicap. Når barnet så endelig kommer i skole, fortjener hun eller han at blive budt velkommen i klassen. Men når barnet endelig ankommer i skolen, opstår der forskellige holdningsbarrierer. – Klassekammeraterne accepterer måske ikke barnet på grund af handicap. Læreren kæmper for at inkludere barnet i undervisningen, men har ikke de pædagogiske værktøjer. Hun får ikke støtte fra skoleledelsen, fordi landets lovgivning ikke klart kræver af skoler, at de skal inkludere børn med handicap. Det er virkelig op ad bakke!
Uddannelsesværktøj Det er en af grundene til, at Vera van Ek og Sander Schot har skrevet bogen Towards Inclusion. Bogen giver de nødvendige pædagogiske værktøjer til at inkludere børn med handicap. Værktøjer, der understøtter skoler og lærere for at sikre, at også børn med handicap kan få en god skolegang. – Men mest af alt skal vi i kontakt med barnet, påpeger Vera van Ek. – Hvis det for eksempel er et barn med spastisk lammelse, der ikke kan udtrykke sig klart og besvare lærerens spørgsmål hurtigt, er det vigtigt, at læreren sætter sig ned med eleven efter klassen og indrømmer: “Jeg har svært ved at forstå, hvad du siger, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre. Men du skal vide, at jeg holder af dig og tror, at du nok skal lære det, du har brug for.
Tre tip At skabe en verden, hvor alle er velkomne – og hvor vi favner forskellene – er en løbende proces. Det kan være svært, men vi kan komme godt fra start. Vera van Ek slutter med tre inklusionstips: 1. Husk, at det handler om mennesker. Lyt til og engager dig med de involverede børn og deres familiemedlemmer. 2. Find løsninger sammen med alle involverede – barnet, forældrene, læreren og de andre børn i klassen. Tal om succeskriterier; at det handler om lige muligheder, selvom vi mennesker er forskellige. 3. Fejr de foreløbige resultater – igen og igen. Og byg videre på det, I har opnået, for at skabe succes: rollemodeller, gode historier og ændret adfærd. – En lærer kan ikke ændre noget alene. Vi er nødt til at oprette alliancer for en mere bæredygtig og effektiv forandring, siger Vera van Ek og slutter med et incitament for byrådet: – Inkluderende uddannelse giver bedre sociale, akademiske, økonomiske og sundhedsmæssige resultater end separate skoler, der sjældent forbereder piger og drenge med handicap til realiteterne i den virkelige verden.