top of page

En god idé at have en fløjte i sit nøglebundt

Organisation vil beskytte bedesteder af enhver art. I år var et kursus særligt rettet mod beskyttelse af religiøse kvinder.



Organisationen S.O.A.R. holdt et kursus på Amager med fokus på kvinders sikkerhed.

- Vi gennemgik alle de metoder vi kan bruge for at beskytte os selv mod overfald, bl.a. for at undgå at få revet sit religiøse tørklæde af hovedet: Det kan f.eks. være en god idé at have en fløjte i sit nøglebundt, skriver lektor Marianne Olsen fra kurset.

S.O.A.R. står for Strengtening the Security and Resilience of at-risk religious Sites and Communities – på dansk: Styrke sikkerheden og modstandskraften på udsatte religiøse steder og fællesskaber.

Kurset fandt sted på Amager den 18. maj.

- Vi blev overrasket over at komme til en moské, der udefra så ud fuldstændig som en lejlighed og således er et fornemt eksempel på et bedested, der i sin beskedne fremtoning synes være beskyttet mod fjendtlige angreb, fortæller Marianne Olsen.

Dalia Gawish var dagens taler og leder af debatten bagefter. Hun er fra Alexandria, hvor hun har gået i Nonneskole. Derfra flyttede hun senere til England, hvor hun nu har boet i mange år.

Vi fik to væsentlige pointer at gå hjem med, fortæller Marianne Olsen:

- For den der har troen som sit absolutte grundlag i livet, må det være en selvfølge, at andre med andre former for tro også betragter deres tro på den måde. Det skal selvfølgelig accepteres. Det er ægte tolerance.

”Den som angriber én religion,” konkluderede Dalia Gawish,”angriber alles religion.”

Også dette kursus bliver støttet af EU, og der blev serveret sandwich og kage at gå hjem på.


Comments


bottom of page