En nødvendig bog for den kollektive hukommelse
Af Marianne Olsen
Fredag den 15. maj 2009 søgte omkring 60 afviste irakiske asylansøgere tilflugt i Vor Frue Kirke i København, fordi de havde fået afslag på asyl og besked om at forlade landet.
Der opstod imidlertid pladsmangel, og den 18. maj flyttede de til Brorsons kirke på Nørrebro, hvor nogle af dem opholdt sig indtil natten den 13. august.
Den nat trængte politiet ind i kirken og fjernede dem, der var tilbage. Det var både mænd, kvinder og børn. De 19 irakiske mænd blev anholdt og ført til Ellebæk-fængslet i Sandholmlejren. Det er ganske vist imod loven at sætte asylansøgere i fængsel, men Ellebæk-fængslet i forbindelse med Sandholmlejren er ikke desto mindre et fængsel. Her var de blandt de 22 afviste asylansøgere, der den 2. september 2009 blev sendt med fly fra Odense Lufthavn til Bagdad. Odense blev valgt for ikke at vække for megen opmærksomhed.
Irakergruppen dannes
Men ikke alle fandt sig bare i det, der skete for 10 år siden. Året forinden havde en række ældre mennesker dannet foreningen Bedsteforældre for Asyl. Nu dannede en del af dem irakergruppen og stod de afviste irakere bi på alle mulige måder og af alle deres kræfter.
Det er disse begivenheder, som Bedsteforældre for Asyl nu har udgivet en lille, men vægtig bog om. Den minder læseren om de begivenheder, der dengang rystede både Danmark og landene omkring os, og den fortæller hvad der blev af de irakere, som blev så uretfærdigt behandlet.
Der er blandt andet et helt grotesk eksempel med en mand, der nu har været asylansøger i 17 et halvt år og endnu ikke fået asyl.
Det var dengang…
Alle disse begivenheder ligger nu ti år tilbage. Mange vil måske selv kunne huske beretningerne dag for dag og mindes, hvordan en af flygtningene søgte tilflugt ved alteret i en forvisning om at kirken var et fredhelligt sted. Og historikerne vil minde os om de forbryderiske handlinger, som man kaldte ’rydningen’ af kirken. Vi har ikke nogen glemmebog at henvise dem til.
Den tanke, at ingen vil gøre nogen ondt i en kirke, blev som ved et lynnedslag tilintetgjort den 13. august. Det blev på mange måder er en uhyggens dag i vores verden. Den 13. august 1961 blev også Berlinmuren, som adskilte tyskere fra tyskere, opført. Begge dele blev et helt tydeligt brud på respekten for menneskeliv.
Det nødvendige vidnesbyrd
Bogen Irakere i Danmark er en nødvendig bog, lille og meget koncentreret. Og som børnepsykiater Bente Rich skriver i forordet: ”Det hænder, at man sidder med en bog, man savnede uden at vide det, før man har den i hånden. Sådan en bog vil denne beretning om afviste irakiske asylansøgere i Danmark sikkert blive opfattet af mange læsere.”
Sådan har det været for denne læser.
Bogen Irakere i Danmark distribueres gennem Bedsteforældre for Asyls Irakergruppe. Bidragydere: De generelle afsnit kap. 2-8 og 10 er skrevet af Jørgen Kirkegaard og Gyda Børge Seibæk i samarbejde med Kirsten Bitsch, Hanne Geist, Kirsten Gaard og Lise Villadsen. Kap. 9 om de enkelte forløb og cases er skrevet af de forfattere, som er nævnt efter forløbene. Forordet er skrevet af Bente Rich og efterordet af Knud Vilby.