top of page

Et litterært førstehåndsvidne til nazisternes jødeforfølgelse

Ulrich Alexander Boschwitz’ roman ’Den Rejsende’ er et ’must’ om at se faresignaler i tide og reagere, hver gang mennesker marginaliseres og undsiges, skriver anmelder Leif Bork Hansen.



Boganmeldelse af Leif Bork Hansen

Ulrich Alexander Boschwitz nedskrev i feberagtig hast sin roman ’Den rejsende’ i løbet af et par uger efter Krystalnatten i Tyskland den 9.november 1938 og antages for at være det litterære førstehåndsvidne til de rædsler, som Krystalnatten udløste.

Forfatterens eget liv og skæbne er uløseligt forbundet med romanen, hvis hovedperson er en velhavende forretningsmand Otto Silbermann, der først mister sit hjem - han kan ikke som jøde fortsat leve sammen med sin ikke-jødiske hustru -derefter sin virksomhed og formue og til sidst bliver han taget af nazisterne.

På en snublesten foran Hohenzollerndam nr. 81 i Berlin er forfatterens liv og rejse som flygtning angivet. Lidt mere udførligt gengivet:

Boschwitz blev født i Berlin i 1915. Flygtede i 1935 til Sverige efter at hans onkel var blevet likvideret på åben gade, fordi han havde kritiseret de nazistiske antijødiske Nürnbergerlove fra september 1935, som skulle beskytte det tyske folks blod og ære.

I 1939 kom Boschwitz til England, hvor han blev interneret på ’Isle of Man,’ klassificeret under ’Enemy Aliens’ (Fjendtlige udlændinge). I 1940 blev han deporteret til Australien og på ny interneret. I 1942 blev han frigivet og sejlede med Skibet M.V. Abosso, som var hyret af den engelske regering til at bringe frigivne fanger tilbage til England. Skibet blev den 29.10.1942 torpederet af en tysk ubåd og Ulrich Alexander Boschwitz druknede sammen med 361 andre.


Rettet manuskript gik tabt

Forinden - i 1939 – var det lykkedes Ulrich Alexander Boschwitz at få ’Den rejsende’ udgivet i England og året efter i USA. Han var bevidst om, at det maskinskrevne dokument skulle have en endelig redigering med henblik på senere udgivelse. Dette havde han angivet retningslinjer for og var påbegyndt en redigering. Han havde fortalt familien derom. I forbindelse med hans druknedød gik hans manuskript med rettelser tabt.


Udgivet på dansk efter 80 år

I slutningen af 1960’erne dukkede det oprindelige uredigerede manuskript op i Deutsches Exilarchiv i Frankfurt am Main. Et familiemedlem gjorde den tyske bogudgiver Peter Graf opmærksom på det genfundne manuskript. Peter Graf fortæller, at han blev så optaget af manuskriptet, at han på én dag læste det på eksilarkivet i Frankfurt am Main. Peter Graf foretog den endelige redigering efter de af Boschwitz foreslåede retningslinjer, som han havde oplyst familien om. Mere end 80 år efter bogens tilblivelse er den udkommet på dansk, oversat af Ann-Claire Olsen og med forord og efterord af Peter Graf.


Livsnødvendigt at advare mod rædsler

Ligesom det var livsnødvendigt for den italienske kemiker Primo Levi at skrive om de rædsler, han havde været vidne til som koncentrationslejrfange i Auschwitz, ligeså skrev Boschwitz i feberagtigt tempo i løbet af få uger ’Den rejsende.’ Det var livsnødvendigt for ham at advare mod de rædsler, han forudså for alle jøder efter Krystalnatten. Han har selv givet udtryk for, at han frygtede mere at miste sit manuskript end at miste sit eget liv.


Hvem kunne man stole på?

Hovedpersonen i ’Den rejsende’, Otto Silbermann, konfronteres gang på gang under sin flugt med de skæbnesvangre konsekvenser, Krystalnatten havde. Hvem kunne man stole på og hvem ville angive én? Overalt lød hilsenen ’Heil Hitler’ som et alibi for, at man var på den rette side, og som også Otto Silbermann sommetider selv måtte benyttede sig af. Otto Silbermann prøver at finde ud af, hvem hans medrejsende er - om han er i sikkerhed eller ej. Et foreløbigt alibi har han i sit ariske udseende.

I disse forsigtige tiltag er der i glimt replikker, som siger det hele. Således udtrykker en kvindelig medpassager sin sympati over for ham. ”Desværre er regeringen ikke enig med Dem,” svarer han, ”Den synes bestemt ikke jeg er spor – sympatisk. Det betyder, at den bare siger: Silbermann, du er jøde. Dermed siger den, at min person og mine egenskaber er helt og fuldt uden betydning. Det hele kommer an på, om du er jøde eller ikke jøde - ikke på, om du er sympatisk eller usympatisk. Mærkatet bestemmer. Indholdet er ligegyldigt.”


Befinder sig i en limbo af et ingenmandsland

Et andet sted i romanen tænker han: ”Her har man levet så dejligt og behageligt og nu skal man lade det hele stå og flygte ud af sit gamle liv, fordi…fordi.” Silbermann befinder sig som i en limbo af et ingenmandsland – i en ’skintilværelse’ -og samtidig tænkte han: ”Måske er det hele ikke så slemt, det hele er bare en psykose.”

Ulrich Alexander Boschwitz’ roman ’Den Rejsende’ er et ’must’ – et memento om at se faresignaler i tide og reagere, hver gang mennesker marginaliseres og undsiges, om det er jøder eller hvem det nu er, der rammes.


Ulrich Alexander Boschwitz:

Den rejsende (Roman)

På dansk ved Ann-Claire Olsen

Med forord og efterord af Peter Graf

Forlaget Klara W. 2022.

Comments


bottom of page