Faderrollen under forandring hos minoritetsmænd

Jeppe Schmidt Grüner Christensen

Kronik af Jeppe Schmidt Grüner Christensen, antropolog og konsulent i Aarhus Kommune.

Mohamad misser med øjnene i den lave efterårssol. ”Det gik da meget godt” siger han, og jeg nikker bekræftende. Han har lige holdt et oplæg om forældreroller i Danmark for en gruppe nytilkomne flygtningeforældre. Oplægget tog afsæt i hans egen personlige rejse som far:

– Det er vigtigt at man er nærværende i sine børns liv fra de er helt små, fordi det er her, at grundlaget for den gode relation bliver lagt, forklarer Mohamad.

Han er en del af Baba, en social indsats, der arbejder for at styrke fædres deltagelse i deres børn liv. Som frivillig i Baba bruger Mohamad meget af sin fritid på at motivere andre fædre til at spille en mere aktiv rolle i deres børns liv.

Vil udfordre mediers negativitet

Under mine specialestudier tilbragte jeg et halvt år i selskab med fædre fra Baba-fællesskabet. På baggrund af mine møder med disse mænd, ønsker jeg at udfordre den overvejende negative opfattelse som præger danske mediers fremstilling af fædre med minoritetsbaggrund. Mit bidrag til diskussionen er ikke et forsøg på at afskrive, at der findes problemer i forhold til forældreskab blandt etniske minoritetsfamilier. Jeg mener bare, at vi først for alvor kan løse disse problemer, hvis vi skærper blikket for fædre som Mohamad, der med sin indsats og historie afspejler nogle af de enorme ressourcer, der findes blandt etniske minoritetsmænd.

Holdninger er under forandring

En ny undersøgelse af maskulinitetsopfattelser blandt minoritetsetniske mænd i Danmark peger på, at holdninger til børneopdragelse og kønsrelationer i relation hertil er i forandring. Undersøgelsen er lavet af Als Research og viser at 75 procent af de adspurgte mænd med etnisk minoritetsbaggrund mener, at mænd kan tage sig lige så godt af børn som kvinder kan. Undersøgelsen viser også, at 73 procent af de adspurgte mænd mener, at det er vigtigt, at mænd tager barsel og forældreorlov. Blandt mænd med etnisk majoritetsbaggrund er dette tal 74 procent.

Undersøgelsen er omfattende og behandler også spørgsmål omkring social kontrol og homoseksualitet. Sidstnævnte emner trækkes ofte frem i de danske medier, og vi har i den seneste tid kunnet læse, at ikke vestlige mænd halter efter i spørgsmål omkring ligestilling og homoseksualitet.

Positive tendenser reduceres til fodnoter

Dette er ikke uvæsentlig viden. Dog reduceres den optimisme og positive forandring, som undersøgelsen også viser, til fodnoter i de danske medier, og vi ender desværre med et negativt billede af etniske minoritetsmænd.

Det er en skam, når nu at undersøgelsen understreger en positiv tendens, nemlig at omkring halvdelen af de adspurgte minoritetsetniske mænd har ”konsekvent ligestillingsorienterede holdninger”, og at disse mænds holdninger til ligestilling i relation til traditionelt kønnede opgaver som børnepasning og opdragelse, bevæger sig en ny og progressiv retning.

’Fordi far er vigtig’

Initiativet ”Baba – fordi far er vigtig” blev igangsat i 2013. Asim Latif, der er chefkonsulent hos Baba, mener, at fædre er en overset gruppe i danske integrationsindsats, og initiativet er skabt med det formål at styrke fædres evne til at deltage aktivt i deres børns liv.

I december 2017 udkom en evaluering lavet af Center for Boligsocial Udvikling der slår fast, at de fædre der deltager i Baba, er med til at gøre en forskel i de udsatte boligområder, hvor de kan række ud til andre mænd for at samtale om farrollen og de udfordringer, der ligger i at være en god far i en travl hverdag. Evalueringen viser, at bare 15 frivillige fædre er i stand til at nå ud til 600 andre fædre i deres netværk. Det er altså fædrenes egne ressourcer og vilje til at skabe forandringer, der skubber den positive udvikling fremad.

Afmystificering af minoritetsetniske mænd

Nuanceret viden om minoritetsmænd kan som sagt være svær at få øje på i de danske medier, men vi ved faktisk en del om de positive tendenser der finder sted i minoritetsmiljøerne.

Statistiske og etnografiske studier viser, at det levede liv er langt mere komplekst end det billede som tegnes i danske medier. Kigger vi på tallene, så er Mohamads historie er ikke enestående, men et udtryk for en bevægelse i retning af et ligestillingsorienteret og aktivt forældreskab.

Jeg mener at vi i langt højere grad bør portrættere etniske minoritetsfædre som det, de er – nemlig almindelige mænd og familiefædre der ligesom alle os andre vil det bedste for deres børn. Med et mere sammensat og fuldendt billede af minoritetsmænd kan vi begynde den nødvendige afmystificering af fædre i minoritetsetniske familier, og bakke op om de mænd, der som Mohamad, går forrest i forsøget på at skabe reelle og positive forandringer.

Jeppe Schmidt Grüner Christensen er antropolog og arbejder til dagligt i Aarhus Kommunes indsats imod æresrelaterede konflikter. Han har meget at gøre med minoritetsfamilier i sit arbejde og har været tilknyttet Baba-sekretariatet i forbindelse med et halvt års feltarbejde omkring fædre med minoritetsbaggrund.