Familie forsøgt sat på gaden efter søns reaktion på Paludans provokation

En sag for Landsretten: Jalal smed en cykelstøttefod efter Politiet, da de beskyttede Rasmus Paludans muslimfjendtlige demonstration. Det mister hans familie deres lejebolig for. Sagen kommer for retten den 9. august.

Blågården, pressefoto.

Københavns største almene boligselskab, FSB, vil opsige en families lejekontrakt med henvisning til udvidelse af lejelovens paragraf 90: ”Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde: (…) Når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf (…).”

Sagens omdrejningspunkt er Jalal, der har afsonet otte måneders fængsel efter at have kastet en genstand mod politiet under Rasmus Paludans muslimfjendtlige demonstration på Nørrebro den 14. april 2019.

Jalal er i dag ikke længere medlem af husstanden, som har boet i Blågården siden 2007. Alligevel har FSB opsagt lejeaftalen med familien, der i dag omfatter mor, far og to mindreårige døtre.

Sagen skal for Landsretten den 9. august. Blågårdens andre beboere er urolige over beslutningen, som virker uretfærdig og helt uden proportioner. Derfor har de 200 beboere bedt om et ekstraordinært afdelingsmøde, ”hvor vi diskuterer principperne vedrørende FSB's opsigelser af hele familier som kollektiv straf i henhold til Den almene Lejelov paragraf 90.”

Imens får SAMEKSISTENS et interview med Jalals mor.

En sag vendt på hovedet

”Før den 14. april 2019 havde vi aldrig hørt om Rasmus Paludan,” fortæller hun. ”Det kom fuldstændig bag på os, at der pludselig kom en stor flok politibetjente, som omringede en mand, der råbte op og havde Koranen med. Han kaldte den en luderbog og smed rundt med den og ville brænde den. Det ophidsede de unge mennesker i Blågården, og det var sådan, det gik til. Jalal har ellers altid været rolig og glad og havde planer om at blive pædagog, for han er god til at omgås børn, men den fremtid blev for altid ødelagt den dag. Jalal blev dømt til otte måneders fængsel og familien blev truet med at blive smidt ud af sin bolig.

Jalal og hans familie

Til august skal sagen om opsigelse af Jalals families lejemål for landsretten. Jalal selv er en ung mand på 19 år. Han fik dengang en dom på otte måneder for at have kastet forskellige ting efter politiet ved en af Rasmus Paludans demonstrationer på Blågårds plads. Flere læsere vil huske den mærkelige påske, den 14. april 2019, hvor det kom til uroligheder midt på Nørrebro. Jalal var et af de unge mennesker, der deltog i urolighederne. Han var maskeret, så politiet kunne ikke kende ham, men han fik dom, fordi han havde kastet et støtteben fra en cykel, sten og andre ting efter politiet, der imidlertid heldigvis ikke kom noget til. Jalal, der dengang var 17 år, arbejdede for at blive pædagog og var ved at flytte hjemmefra.

Ferie i Jordan og Tyrkiet

Kort efter tog familien på ferie. Jalal tog til Tyrkiet, mens den øvrige familie rejste til Jordan. Det var, da Jalal kom hjem til Danmark at han blev anholdt i lufthavnen og varetægtsfængslet. Senere, efter at dommen var faldet med to dommere, der gik ind for otte måneder og en der var imod, afsonede han i Horserød. Under afsoningen han blev også indlagt på sygehuset i Hillerød et par gange og henvist til Hvidovre Hospital, hvor det viste sig at han havde fået mavesår. Så langt, så skidt.

Konsekvenser for hele familien

Det der herefter har chokeret familierne i Blågården er at FSB, Københavns største almene boligselskab, har opsagt Jalals familie, som siden 1992 har boet i selskabets lejebolig, først et par gader fra Blågården og siden 2007 i selve Blågården. Her har de altid været opfattet som en helt almindelig familie, taget del i sociale aktiviteter, herunder også som ’natteravne’.

Jalals mor har indvilliget i at tale med SAMEKSISTENS og fortælle os om sagen. Det er tydeligt at hun er medtaget ved tanken om at de måske allesammen kommer til at stå på gaden. Jalal har afsonet sin straf og bor ikke hjemme. Han har planer for fremtiden, men han er også plaget af sit mavesår, så det er rigtig svært – også fordi han føler at det er hans skyld, at familiens situation er så vanskelig. Det er den famøse Ghettolov, der blev vedtaget i Lars Løkke Rasmussens regering. Den siger at hvis ét familiemedlem skaber utryghed i et boligområde, kan hele familien blive smidt ud.

En rigtig løvemor

Det er tydeligt at Jalals mor er medtaget af situationen og bange for hvad der skal ske med familien, men nu er sagen altså appelleret til Landsretten.

”Vi kan bare håbe på, at dommen vil tage alle fakta med i betragtning.”

Trods tydelig ængstelighed viser Jalals mor sig også som en rigtig løvemor. Hun har en god familie at passe på, og de to mindreårige piger skal også i fremtiden have et godt hjem, sådan som de er vant til.

Religionsfrihed? Ytringsfrihed? Retssamfund?

Samtalen forløber livligt. Alle enkeltheder kommer frem sammen med en stor undren over at den søndag kunne medføre så voldsomme konsekvenser for Jalal og hans familie. Men beskyttelsen af Rasmus Paludans ytringsfrihed for at forulempe ordentlige mennesker er et faktum. Dermed er det slået fast, at religionsfriheden her i landet står meget svagt. Ytringer og handlinger, som dem vi kender fra Rasmus Paludan, nemlig at alle muslimer burde udrenses og fjernes fra dansk jord, ligesom han selv kalder sig ’danernes lys’, viser retssikkerheden snarere gælder ham, der ønsker sine medmennesker ondt, end det gælder god ro og orden for vore medborgere med en søn, der Palmesøndag 2019 lod sig provokere til at smide et støtteben efter politiet, der heldigvis ikke blev ramt.

En stærk, men sårbar kvinde

”Jeg vil nu finde ud af hvor præcist retssagen finder sted, og jeg vil komme i god tid. Vi har altid lagt stor vægt på at være helt præcise,” siger Jalals mor, og vi siger farvel efter igen at have gennemlevet sagen sammen.

Håbet om en dom, der tillader familien at leve videre i god ro og orden eksisterer i hele boligblokken. Samtalen med Jalals mor gør indtryk. Vi har mødt et stærkt, sårbart menneske.

Jalals navn er opdigtet. SAMEKSISTENS kender hans og morens identitet.