Se, lyt og mærk Majds og hans families smerte. Mor, far og søster sendes tilbage til Syrien med risiko for fængsel, tortur, voldtægt og drab. Majd får lov at blive i Danmark. For nu.
Svend Løbner. Foto: Michala Linn
Jeg husker Majd Malees’ energi i vores kulturforening og hans jubel, da hans mor og søster - og senere hans far - kom i sikkerhed i Danmark. Jeg har drukket te med den syriske familie og glædet mig sammen med dem.
Men glæden blev kort. Jublen forstummede. Og i dag møder vi Majd med et forstenet ansigt. Hans mor, far og søster har netop modtaget et brev fra Udlændingestyrelsen, at deres opholdstilladelse er ophævet, og at de skal rejse ud af landet inden 30 dage.
Militser venter i lufthavnen
Majd må blive, fordi han er personligt forfulgt, idet han nægter at deltage i Bashar al Assads brutale hær. Men hans mor, hans far og hans søster skal sendes tilbage. Og de frygter, at Assads militser venter dem i Damaskus’ lufthavn, putter dem i fængsel, torturerer dem og voldtager søsteren.
Så langt er vi kommer ud i dansk udlændingepolitik. Alt sammen på grund af en regering, der ikke er til at skelne fra Dansk Folkeparti. Og et folketingsflertal, der bare følger trop.
Se, lyt, mærk Majds og hans families smerte her. Det er rigtige mennesker. Det er virkelige skæbner. Det kunne have været dig eller mig, men nu er det dem, regeringens og Folketingets vanvid går ud over.
Man forstår det ikke!
S-politik stritter alle retninger
Hvordan kan man lukke en ambassade i Damaskus, fordi det er for usikkert at sende danske diplomater til den syriske hovedstad, og samtidig mene, at diktator Bashar al Asads magtbase er sikker nok at sende syriske flygtning tilbage til?
Hvordan kan man både mene, at alle børn har ret til en tryg opvækst i en god familie og samtidig splitte syriske familier ved at sende mor og børn tilbage til et land præget af uro og sporadisk vold, mens man giver far asyl, fordi han er personligt forfulgt?
Hvordan kan man kalde sig ”børnenes statsminister” og samtidig sende børn direkte til fængsel, tortur og muligt mord? For det syriske regime viger ikke tilbage for at straffe søstre til de brødre, der nægter at deltage i Assads brutale militær.
Svarer med løse påstande
Det er nærmest pinligt at høre påstande uden belæg, når udlændingeminister og -ordfører bliver konfronteret med det umulige i at sende syriske flygtninge retur, da vi jo heller ikke har nogen udleveringsaftale med det syriske regime. Hertil messer de to det samme indstuderede budskab i forskellige variationer: ”Vi sender flygtninge tilbage, når de ikke længere har brug for beskyttelse.”
Jamen, de har jo brug for beskyttelse! Ligesom vores egne diplomater har det. Ligesom vores børn har det. Ja, ligesom ethvert menneske har ret til et liv i tryghed sammen med sin familie.
Hvorfor har Radikale, SF og Enhedslisten ikke trukket deres støtte til Socialdemokratiet for længe siden? Ja, hvor længe vil vi alle være vidne til dette vanvid?