KRONIK: Bogen ”Flerkulturelle rødder” bygger på nyere forskning i danske børns opvækst under fremmede himmelstrøg. Deres erfaringer er en ressource i integrering af flerkulturelle børn herhjemme.
Jeg kan se det i deres øjne. De er skræmte og nysgerrige på samme tid. De har forladt det trygge og velkendte hjemland og befinder sig nu som fremmede i et fremmed land.
Sådan er det at være flerkulturel. Man befinder sig i ingenmandsland, som på en rejse, der ikke vil høre op. Øjnene er søgende, usikre. Hvor er der andre øjne, venlige, imødekommende? Er jeg o.k.? Bliver jeg accepteret her? Hvad venter mig i det hele taget omkring næste gadehjørne?
Sådan tænkte jeg selv, da jeg som 17-årig landede i Kastrup Lufthavn efter i alt 12 år som barn i Tanzania. Jeg havde været „hjemme“ i Danmark to gange før. Men venner, dem nåede jeg ikke at få nogen af. Dem, jeg havde, var blevet tilbage i Tanzania, nogle af dem i Sanjaranda, en lille landsby i en mellemting mellem ørken og savanne i det centrale højland.
Ingenmandsland
Sådan var jeg i en slags ingenmandsland hele min barndom. Og ikke kun mellem to lande og to kulturer. Også mellem to byer cirka 350 kilometer fra hinanden i det samme land, mellem Sanjaranda og Tazengwa – mellem leg, spil og hygge med mine afrikanske venner – og skole, musik og styrketræning med mine svenske venner på kostskolen.
Rejserne husker jeg ikke meget af. Men afgang og ankomst, afsked og velkomst står skarpt i erindringen.
Én bestemt afsked kan jeg ikke få ud af hovedet. Da jeg første gang som knap syvårig blev sat af på kostskolen. Den smerte mødet med det fremmede hjælper mig til at forstå bare en lille smule af den smerte og det chok, uledsagede flygtningebørn erfarer, når de kommer til Danmark og skal opbygge en tilværelse.
Flerkulturelle rødder
Sammen med Maria Christensen har jeg skrevet bogen ”Flerkulturelle rødder” om styrker og udfordringer ved flerkulturel opvækst (Dansk Psykologisk Forlag 2012). Maria Christensen er cand.psych. og specialist i psykoterapi. Hun er opvokset i Slovakiet og har boet i Zambia, Nepal og Mozambique, hvor hun bl.a. har hjulpet danske børn med identitetsvanskeligheder og rådgivet hjælpeorganisationer og missionsselskaber i at hjælpe deres udsendte og deres familier med at tackle de mange kulturskift.
Selv er jeg nu journalist for hjælpeorganisationer og redaktør for Netavisen Sameksistens. Jeg har jævnligt rejst til Østafrika for bl.a. at lave reportager for hjælpeorganisationer.
En ny personlighedstype
Flerkulturelle børn udvikler en særlig personlighedstype, der både har styrker og udfordringer. Til styrkerne hører, at de typisk er robuste, sociale og omstillingsparate. Til udfordringerne hører, at mange er usikre, rastløse og tøvende med at forpligte sig på et dybere plan.
Bogen ”Flerkulturelle rødder” kortlægger, hvilke faktorer – kulturelt og psykologisk - der spiller ind i dannelsen af den ny personlighedstype. Pointerne illustreres gennem interviews med mennesker, der har oplevet kulturskift og kulturchok på egen krop. Det gælder bl.a. flerkulturelle danskere som minister Manu Sareen, stand-up komiker Omar Marzouk, tidligere folketingspolitiker, nu brobygger, Özlem Cekic og sanger og musiker Isam B. Og foruden mig selv også to andre missionærbørn fra hhv. Tanzania og Nigeria.
Børnene betaler en pris
Som noget helt nyt sammenholdes erfaringer fra de danskere, som er vokset op i udlandet, med nydanske børns erfaringer herhjemme. Og derfor er et kapitel om tredjekulturbørn særlig interessant. Kapitlet bygger på en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af 255 menneskers oplevelser under deres opvækst i udlandet.
Bag undersøgelsen står foreningen Danskere med Udenlandsk Opvækst (DUO). Undersøgelsen viser, at livet på en kostskole eller opvækst omgivet af ekstrem social ulighed uvægerligt sætter sig spor i børns bevidsthed. Der er også udfordringer ved at vende hjem til Danmark. For eksempel oplever de fleste et kulturchok, og mange føler sig også rodløse og anderledes – hele 80 procent ifølge undersøgelsen.
Undersøgelsen viser også, at det tager gennemsnitligt ét år, før danske unge, der har tilbragt en del af deres formative år i en anden kultur, føler sig hjemme igen. 46 procent siger, at de havde brug for hjælp til at komme igennem kriser og kulturchok efter hjemkomsten til Danmark, og 22 procent af disse siger, at de ikke fik hjælp.
Kulturel identitet
Mange af svarene i undersøgelsen går i retning af „rodløshed“. Ordet rodløshed skaber associationer til manglende kulturel identitet og følelsen af ikke at høre til. Dette kan i nogle sammenhænge tolkes som PTSD (Post Traumatic Stress Disorder), som ofte forekommer ved provokerende omvæltninger. En tredjedel af de adspurgte betegner deres skoleperiode som „vanskelig“ eller „meget dårlig“.
God opvækst i kernefamilier
Undersøgelsen viser dog, at langt de fleste oplever deres opvækst som god eller meget god. De, der vurderer opvæksten som vanskelig, udtrykker alligevel glæde over opvæksten.
Resultatet er interessant, fordi man så kan diskutere, om det kræver „normale opvækstbetingelser“ at få en god barndom. En række af børnene har haft „ekstreme“ opvækstvilkår, men oplever barndommen som god. Langt størstedelen af respondenterne vurderer forholdet til forældrene meget positivt.
Undersøgelsen er interessant, fordi den kan bruges til at drage paralleller til flerkulturelle børns opvækstbetingelser i dag. Disse paralleller udbredes i bogen, der er et godt værktøj i rådgivning af flerkulturelle.
Godt redskab
”Flerkulturelle Rødder” henvender sig til socialrådgivere, psykologer, lærere, gademedarbejdere, præster og politikere – alle der arbejder med indvandrere og efterkommere med flerkulturel baggrund. Men også hjælpeorganisationer og missionsselskaber og andre globalt fungerende organisationer og virksomheder, hvis udsendinge og deres børn også ender med at blive flerkulturelle. Bogen henvender sig endvidere til alle i det danske samfund, der interesserer sig for samfundets flerkulturelle udvikling og perspektiver.
Maria Christensen og Svend Løbner
Flerkulturelle rødder – styrker og udfordringer ved en flerkulturel opvækst
Dansk Psykologisk Forlag 2012