Huda på 21 år er ved at uddanne sig til socialrådgiver og er i praktik i Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning. Ved siden af studiet arbejder hun hos et take away-madbestillingsfirma, og så er hun frivillige i en forening for piger i Vollsmose. Hun har baggrund i Somalia, men føler sig fuldstændig dansk. Da hun som 18-årig søgte om dansk statsborgerskab, blev hun spurgt, om hun ville søge dobbelt statsborgerskab. Men det ønskede hun ikke. ”Min barndom har været lige så dansk som Bentes eller Hannes. Min opvækst har været lige som danske børns, jeg har set de samme tegnefilm. Mit dansk er bedre end så mange andres,” siger hun.
Citatet stammer fra bogen ”Danske unge. Gode historier om den danske mangfoldighed”, som er skrevet af Pia Sigmund. I bogen fortæller hun via interviews historien om 22 succesfulde unge danskere, som hun har lært at kende via sit arbejde som fortæller og kulturformidler. Mange af de unge er børn af flygtninge og indvandrere, som Pia Sigmund er blevet venner med i forbindelse med, at hun siden år 2000 har indsamlet fortællinger og historier fra flygtninge og indvandrere og har lavet fortællearrangementer, hvor hun har optrådt sammen med gode fortællere fra lande som Afghanistan, Tyrkiet, Iran, Irak, Somalia og Palæstina.
”Jeg lærte mange mennesker at kende og blev inviteret ind i deres familier. Jeg har været med til bryllupper og andre fester og har set, hvordan børnene er vokset op og har engageret sig i samfundet på alle planer. De har uddannet sig, knoklet med studier og fritidsjob, været frivillige i forskellige foreninger, deltaget i kulturlivet og i det hele taget gjort alt, hvad de kunne for at komme dansk kultur og samfund i møde og blive en del af den danske virkelighed,” siger Pia Sigmund.
En usynlig succes
”De unge er stort set alle sammen i gang med uddannelser eller har allerede uddannet og har gode job. De har stiftet familie og gør meget for, at deres børn skal vokse op og blive lige så gode samfundsborgere som dem selv. Men deres historier forsvinder i det generelt negative mediebillede, hvor flygtninge og indvandrere beskrives som et problem og en byrde. Det undrede mig, for jeg kunne jo se, at mediernes billede ikke svarede til virkeligheden i de familier, jeg kendte,” uddyber hun.
Pia Sigmund satte sig derfor for at undersøge, om de unge, hun kendte, blot var undtagelser, der bekræftede det generelle billede af fejlslagen integration. Og hun fandt ud af, at forskning og statistik bakkede hendes fornemmelse op: ”Der er jo tale om en succes. De her 22 unge, som jeg portrætterer i min bog, er netop ikke en undtagelse. Det er hele pointen. Jeg kunne finde 22.000 eller måske 220.000 som dem. De udgør reglen; de er billedet på, hvor godt det generelt går med integrationen,” siger hun.
Gå-på-mod og hårdt arbejde
Da hun spurgte 22 unge, om de ville deltage i bogen, var nogle lidt generte og tøvende, men alle endte med at sige ja og er glade for resultatet.
”De er glade for, at deres historier bliver synlige, for de synes ikke, at de selv kan bryde igennem muren af fordomme. De kan ikke gøre andet, end det, de gør – knokle for at skabe gode liv for sig selv og deres familier og samtidig bidrage til samfundet på mange måder. Jeg kan så forhåbentlig gøre en lille smule ved at fortælle deres historier,” siger Pia Sigmund.
Under arbejdet med bogen har det overvældet hende, hvor hårdt de unge arbejder for at leve op til samfundets krav og normer.
”De fleste af de unge i min bog har heldigvis ikke oplevet diskrimination direkte. Men de hører jo konstant de negative fortællinger om fejlslagen integration, og nogle ryster bare på hovedet og lader sig ikke påvirke så meget, mens andre bliver frustrerede og kede af det. Og rigtig mange af dem gør sig ekstra umage for at præstere endnu bedre end deres gammel-danske jævnaldrende,” siger hun og tilføjer: ”Jeg beundrer virkelig deres gå-på-mod. De imødekommer det danske samfund med fuld kraft, og det synes jeg, at de fortjener større tak for. De er jo en kæmpe ressource, som vi bare ikke har ordentligt blik for,” siger hun.
Efterskoleliv og fremmedgørende love
I bogen refererer hun en række forskningsprojekter og statistikker, der viser, at flertallet af flygtninge, indvandrere og efterkommere klarer sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og hun opsummerer nogle af de erfaringer, som går igen blandt de unge, bl.a. at alle er meget bevidste om at få en uddannelse, og at deres forældres høje og positive forventninger til dem betyder meget for dem. Desuden har mange af dem mødt en lærer, der har lyttet, inspireret og opmuntret dem, og mange har haft stor glæde af at være et år på efterskole.
”Jeg tror bestemt, at vi kan lære noget af at lytte til de unge og deres erfaringer, og selvfølgelig er der ting, vi kan gøre bedre i integrationsindsatsen. Det virker fx oplagt at gøre endnu mere for, at unge med etnisk minoritetsbaggrund kan komme på efterskole. Ofte er forældrene meget skeptiske over for ideen, fordi de ikke kender til efterskoler fra deres oprindelseslande og ikke forstår formålet. Desuden kan økonomi være en hindring. Så det er da et konkret sted, man kan kigge på, om man kan støtte de unges integration,” siger Pia Sigmund og tilføjer: ”De unge gør selv en kæmpe indsats, og jeg synes desværre, at vi som samfund ofte gør det vanskeligere end nødvendigt for dem at blive en del af samfundet. Mange af de nye love på udlændingeområdet er efter min mening med til at fremmedgøre flygtninge og sende et signal om, at det ikke kan betale sig for dem at engagere sig i at lære dansk og blive en del af samfundet, fordi de risikerer at blive sendt tilbage til krigshærgede lande, hvor de ikke vil kunne bruge dansk sprog eller en dansk uddannelse.”
Pia Sigmund er forfatter, fortæller og kulturformidler. Hun har læst historie, børnekultur og Mellemøststudier på Syddansk Universitet og har skrevet 40 bøger, blandt andet serierne ”Børn i Danmarks historie” og ”Historiebazaren”.
Hun har desuden været med til at stifte organisationen ”2 Timer om Ugen”, som støtter inklusion af flygtninge og flersprogede ved at matche børn og frivillige, som mødes to timer hver uge, hvor de leger, læser, synger og tager på tur sammen. Formålet er at give børnene en god skolestart og – på længere sigt – et godt skoleforløb. Desuden opstår der kendskab og venskab på tværs af kulturelle grænser.
Pia Sigmund: Danske unge. Gode historier om den danske mangfoldighed. Forlaget Ravnerock, 2019.
Læs mere
• 2 Timer om Ugen: Sprogstimulering fører til venskaber – og vellykket integration, Sameksistens.dk, 15-11-2018