Rasmus Brygger er ny chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder. Her kæmper han for minoriteters rettigheder, fordi der ifølge hans undersøgelser stadig er diskrimination i det danske samfund.
Rasmus Brygger. Foto: Svend Løbner
Rasmus Brygger er nyansat chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder med fokus på minoriteters rettigheder i Danmark.
At emnet interesserer ham, er der ingen tvivl om. Han startede på eget initiativ Danmarks Videncenter for Integration, hvor han stod i spidsen for undersøgelser og analyser af, hvordan det går med integrationen i virkelighedens verden.
Hans erklærede mål er at kvalificere integrationsdebatten, så vi debatterer på et faktuelt grundlag. Et nødvendigt initiativ, der desværre måtte lukke ved årets udgang.
Men arbejdet fortsætter i nye rammer, og senest har han stået i spidsen for Institut for Menneskerettigheders seneste rapport om såkaldt ”etnisk profilering” i Politiet – altså, at personer med anden etnisk baggrund en dansk oftere bliver anholdt af Politiet, uden at det fører til dom. Ganske enkelt fordi, der ikke er der er grund for anholdelsen.
Der er så meget, der kan gøres
SAMEKSISTENS møder Rasmus Brygger i Institut for Menneskerettigheders lokaler på Christianshavn og spørger ind til hans personlige passion.
Lyt til samtalen som podcast her:
Hvorfor bliver du ved med at kæmpe for minoriteters rettigheder?
- Jeg har altid været interesseret i, hvordan vi mennesker kan leve frit, at vi kan få lov til at være individer. At der ikke er nogen begrænsninger ude i samfundet. Jeg har været meget engageret professionelt i integration og ligestilling. Det handler om mennesket først.
Jeg vil godt gøre en forskel. Og er der et sted, man kan gøre det, så er det på integrationsområdet, siger han:
- Det interessante i forhold til etniske minoriteter er, at der er så meget, der kan gøres. Der er så mange problemer, at der står i vejen for integrationen, det være sig beskæftigelse, kriminalitet eller social kontrol. Fra minoriteternes perspektiv er der mange problemer i forhold til diskrimination – også i forhold til lovgivningen.
Problemer er til for at løses
Hvilke udfordringer ser du?
- Når jeg taler om problemer ser jeg det som noget, der faktisk kan løses. Vi har som regel en idé om, at udfordringerne i samfundet er en konstant, som vi ikke kan gøre noget ved. Og så må vi acceptere det og drage de nødvendige politiske konklusioner.
Men når man ser det fra et integrationsperspektiv, så er der meget man kan gøre, som vi ikke gør i dag, tilføjer han.
- Der er et stort udviklingspotentiale. Rent historisk kan vi se, at integrationen er gået i den rigtige retning.
Hvad kan vi gøre bedre?
- I Videncenter for Integration kiggede vi bl.a. på beskæftigelsen. I andre lande er man langt mere fremme i skoende end vi er i Danmark. Noget tyder på, at det fremmer integrationen, når vi i højere grad ser mennesker som ressourcer og potentiale og arbejde med det. Det skal til. Ikke at det kan stå alene. Men jeg tror, vi kan gøre meget mere.
Integration går begge veje
Og her lægger du ansvaret over på arbejdsgivere?
- Der er ingen tvivl om, at det er en gensidig proces. Men vi kan se at fx kvinder tørklæde skal sende langt flere ansøgninger før de kommer til samtale. Det er et helt åbenlyst problem. Dels fra et menneskeretligt perspektiv, og dels fordi det er svært at stille krav til disse kvinder om at de skal lade sig integrere, hvis vi så ikke vil have dem ind på arbejdsmarkedet.
Der er ifølge Rasmus Brygger ingen tvivl om, at vi har et ansvar for at nedbryde de strukturer, der står i vejen for at vi faktisk kan få kvinder med anden etnisk baggrund end dansk ud på arbejdsmarkedet.
Du taler om frihed for individet, men der er vel også krav? Er samfundet tydelige nok her?
- I menneskeret taler man om proportionalitet. Og det er et meget fint princip at inddrage i denne debat. Jeg skal være den første til at sige, at der er ret store udfordringer med fx social kontrol. Der skal man naturligvis sætte ind. Men ikke på en måde, så det krænker menneskers rettigheder og frihed.
Ghettolov krænker menneskers rettigheder
Rasmus Brygger fortsætter:
- Vi har set det i de såkaldte ghettoer - som vi nu kalder parallelsamfund - at etnicitet begynder at være et kriterium for om et boligområde er udsat eller ej. Det er et klokkeklart eksempel på, at man erkender, at der er et problem med fx social kontrol, men at man så samtidig går ind og prøver at løse det på en måde, der krænker menneskers rettigheder.
- Det er for mig at se en forkert vej at gå. Dermed ikke sagt at vi ikke skal gøre noget. men vi skal bare også lige huske, at der er en balance.
- Jeg er meget optaget af, at vi skal passe på med at se tingene sort-hvidt. At man enten anerkender problemet, eller så gør man ikke. At man enten er strammer eller slapper. For så ender det med løsninger af mere symbolsk karakter, hvor de reelt ikke løser udfordringerne men i stedet krænker rettighederne.
Vi skal blive bedre til løsninger
Tænker du her på zoner med dobbelt straf?
Jeg kan ikke gå ind i konkrete sager, men blot sige, at vi i bekæmpelse af kriminalitet der, at man gør det meget hårdt. At det er noget, der ligner forskelsbehandling.
Vi skal blive bedre til at gå sammen om løsninger, hvor vi ikke går til grænsen af menneskerettighederne hver gang. For der er mange andre veje, man kan gå. Det er en af udfordringerne ved, at indvandrerdebatten er så fasttømret. Vi har en tendens til at gå lige så langt vi kan til kanten og nogle gange lidt over.
Du startede Danmarks Videncenter for Integration. Hvad var den vigtigste indsigt?
- Vi lavede en undersøgelse i slutningen af 1920-21, hvor vi spurgte danskerne: Hvordan står det egentlig til med integrationen? Vi gjorde det, fordi tidligere undersøgelser har vist, at danskerne er det folk i Europa, der tror, de ved mest om integration og samtidig går meget op i dette spørgsmål.
Husk at få nuancerne med
- Vores undersøgelse viste, at danskerne tror problemerne er markant større end de egentlig er. Det synes jeg taler ind i, hvordan integrationsdebatten bliver. Og det maner til eftertanke om, at vi måske ikke er gode nok til at få nuancerne med.
Hvad kan vi gøre for at ændre det billede?
- Vi skal være bevidste om, hvordan vi taler om det emne. Både være klar over udfordringerne og tale om det på en måde, så vi ikke sætter folk i kasser, og heller giver indtryk af at problemerne løses med et snuptag.
Kan du se fordele ved et multikulturelt samfund? Eller giver det kun problemer?
Det er en svær debat at gå ind i. Det ved man, når man har beskæftiget sig med dette felt længe. Det er svært at svare på uden at det bliver politiseret. Og det er også en udfordring i denne debat.
Anerkend udfordringerne – og gør noget ved dem
Hvad kan du selv gøre i din nye stilling?
- Jeg er ansat til at stå i spidsen for etnicitetsteamet i forhold til ligebehandling af etniske minoriteter. Det handler om at sætte fokus på, hvor det er etniske minoriteters rettigheder bliver krænket, hvor sker der en forskelsbehandling, man skal sætte ind over for, og hvad skal man gøre ved det.
Hvad kan instituttet gøre fx i forhold til kvinder med tørklædes vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet?
- Vi kan selvfølgelig gøre opmærksom på det og påpege, hvorfor det er et problem, og hvad det har af konsekvenser at det sker. Det er vigtigt at få med.
- Der er meget vi stadig kan gøre for at anerkende de udfordringer, der er med forskelsbehandling, slutter Rasmus Brygger.