Danmark har formået at skabe vækst i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige nytilkomne, siger forsker Hans Lassen. Årsag? Et mindre diskriminerende arbejdsmarked og et højere uddannelsesniveau blandt indvandrere og flygtninge.
Denne artikel blev bragt første gang den 4. februar 2020.
– Vi sidder på en succes, som vi skal besinde os på, og som giver os fantastiske muligheder, hvis vi har det fokus. Sådan beskriver forsker og forfatter Hans Lassen integrationen i Danmark baseret på tal fra 1981 og frem. Vi besøger ham i hans hjem i Svendborg på Sydfyn.
Forfaldsmyten om en dansk tillidskrise Integration og mellemmenneskelig tillid er umiddelbart svært målbare størrelser. Ikke desto mindre har Hans Lassen sat sig for at gøre netop det. For selvom emnet har stor relevans for det danske samfund, har der været overraskende lidt interesse for at måle, hvordan integrationen rent faktisk går, erfarer han. – Det er jo et nyere stykke Danmarkshistorie, der ligger lige nede ad vejen, siger han og slår undrende ud med armene. I 2009 udgav Lassen bogen ”Den anden virkelighed – tanker og tal om integrationen i Danmark” på Informations Forlag, og i 2017 kunne han offentliggøre sin ph.d.-afhandling ”En supertanker ændrer kurs” om beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere i Danmark. – Min hovedpointe er, at i samme periode som vi har oplevet en stor stigning i indvandringen til Danmark, har vi også oplevet en markant vækst i den mellemmenneskelige tillid, fortæller Lassen. – I hverdagslivets optik betyder det, at vi er bedre rustet til at tage imod indvandring, end man ellers skulle tro, konkluderer han og henviser til den herskende forfaldsfortælling – hos blandt andre Mette Frederiksen – om et splittet Danmark med en ”tillidskrise”, der truer samfundsgrundlaget og blandt andet skyldes en fejlslagen integration.
Det lykkedes at knække fiaskokurven Denne forfaldsfortælling har nemlig ikke hold i virkeligheden, lyder det fra manden, der har analyseret statistikken på området: – Fra 1980’erne og frem til 1996 faldt beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere faktisk fra 57 procent til omkring en tredjedel. Men mit hovedargument for, at vi står med en succes, er, at det er lykkedes for det danske arbejdsmarked og den danske nation at få vendt den negative kurve, så beskæftigelsen fra 1996 til 2009 nåede op på samme niveau igen. Og det er lykkedes os at gøre det i en periode, hvor der kom en stigende flygtningeandel i befolkningen, som jo ellers skulle være en belastning for det danske arbejdsmarked. – Efter finanskrisen har vi så haft en konsolideringsfase, hvor beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere igen faldt lidt, men det faldt ikke sammen som et korthus. Der må med andre ord være sket en strukturel forbedring siden 80’erne. Beskæftigelsen faldt til omkring 50 procent indtil 2016, hvor det så gik fremad igen – med den væsentlige forskel, at udgangspunktet denne gang ikke er 33 procent, men 50 procent, forklarer forskeren. – Så det er lykkedes os at knække en fiaskokurve, og ikke bare knække den, men at knække den på en bæredygtig og fremadrettet måde, konkluderer Hans Lassen.
Indvandrere er attraktive for arbejdsgivere Hvordan gjorde vi så det? Hvad er hemmeligheden? Dette har Lassen i sin ph.d.-afhandling forsøgt at besvare ud fra fem kriterier: Kulturelt perspektiv, økonomisk incitament, human kapital, diskrimination og netværk. Her er der, måske overraskende for nogle, meget lidt evidens for, at kulturforskelle og manglende økonomisk incitament skulle spille nogen særlig rolle i forhold til nydanskeres beskæftigelse. Derimod er der et andet kriterium, der springer i øjnene, fortæller Lassen: – Den primære faktor i den strukturelle forbedring af indvandreres beskæftigelse er det, vi kalder ”human kapital”. Det er en betegnelse for, hvor attraktiv den enkelte indvandrer er i arbejdsgivernes øjne. Det drejer sig blandt andet om uddannelsesniveau, kompetencer, sprogkundskaber, netværk og kendskab til arbejdsmarkedskulturer. – Vi kan se, at den humane kapital er vokset i samme periode, som beskæftigelsen vokser meget markant. Så det er noget af den mest sikre viden, vi har, at hvis du skruer på uddannelsesknappen blandt indvandrere, så hæver du også beskæftigelsen i samme gruppe. – En anden faktor er, at indvandrere er rigtig godt med, når det kommer til at netværke på det danske arbejdsmarked, og en tredje faktor er, at diskriminationen på det danske arbejdsmarked er blevet reduceret, tilføjer forskeren.
Efterlyser faktabaseret debat Og det er ikke kun det danske samfund, der vinder, når nydanskere kommer i beskæftigelse. Det har også stor betydning for den enkelte nytilkomne: – Når du kommer til et nyt land, søger du anerkendelse. Og her har vi ret sikre data, der viser at arbejdet har stor betydning for at føle sig anerkendt i samfundet, at have værdi, fortæller Lassen Hans Lassen drømmer om, at vi i højere grad begynder at diskutere integration på et oplyst grundlag: – Jeg har en mission, og det er at give mit bidrag til, at vi får en debat, som er mere fakta- og evidensbaseret, udtaler han. – For som Nyrup i sin tid sagde en nytårstale: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” Og jo, det tror jeg faktisk godt, at vi kan. Jeg tror, at vi er i gang med at gøre det bedre, og jeg vil gerne give mit bidrag til at gøre det lidt bedre, og det er gennem oplysning, slutter Hans Lassen.
Hans Lassen leder konsulentvirksomheden Sisyfos.