Fra Beirut til Møn: 'Jeg vil gerne gøre noget godt for andre'

Et billede af Jomfru Maria fortæller, at det er en kristen familie, der har åbnet den libanesiske café og restaurant på Storegade i Stege. De fleste dage er det 49-årige Mariam Eid, der tilbereder de libanesiske retter på menukortet.


Foto: Birthe Munck Fairwood


Mariam Eid er ikke bange for nye udfordringer. Da familiens ældste datter sidste efterår åbnede en libanesisk café og restaurant på Møn, blev hele familien involveret. Den 49-årige dansk-libaneser rykkede ind i køkkenet, og efter forårets genåbning er Mariam Eid tilbage i den hyggelige restaurant på hovedgaden i Stege.

Hun voksede op i skyggen af den blodige borgerkrig i hjemlandet fra 1975 til 1990, der kostede over 100.000 mennesker livet og sendte omkring en million på flugt. Mariam Eid er født i Beirut i 1972 få år inden krigen brød ud. Som barn tilbragte hun mange dage og nætter i beskyttelsesrum, mens krigen lagde store dele af Beirut i ruiner. Da familien fik asyl i Danmark, var hun 14 år.


Frýgten sidder i kroppen

- Man kan godt huske, når der er noget, man er bange for. Da jeg var 10 år, blev det rigtig slemt. På det tidspunkt boede vi i en kristen landsby oppe i bjergene. Vi skulle bare ud. Folk blev slået ihjel. Der var vejspærringer, og folk blev taget ud af deres biler og skudt. Mine bedsteforældre kørte i en bil foran os. Jeg sad i en anden bil sammen med mine forældre. Heldigvis kom vi igennem alle checkpoints og nåede til Beirut, hvor vi boede hos min farbror den første tid, fortæller hun.

Men snart rykkede krigen igen nærmere, og en dag blev en boligblok ved siden af familiens hus ramt under et luftangreb.

- Vi var i skole, da der lød et meget stort brag. Alle børn blev sendt hjem med det samme. Vi boede på 8. sal, og først troede jeg, at det var vores blok, der var ramt, og at min familie alle var døde. Jeg glemmer aldrig det øjeblik, siger hun.


Ventede tre uger ombord på skib

Da hun var 13 år gammel, lykkedes det familien at komme ud af Libanon.

- To af mine onkler rejste først og endte i Danmark, hvor de fik asyl. Senere fulgte min mormor og morfar efter, og en måned senere kom vi. Efter tre uger på et skib i Københavns Havn blev vi sendt til Marienlyst på Falster, og på min 14-års fødselsdag fik vi opholdstilladelse, fortæller hun.

I dag er hjemmet i Fanefjord samlingspunkt for den dansk-libanesiske familie, der siden 1996 har boet på Møn. Som 20-årig blev Mariam Eid gift med sin mand, som hun mødte under et besøg i Libanon efter krigen, og efterhånden kom fem børn til. De er i dag alle voksne og har arbejde eller er i gang med en uddannelse. Familien har for længst fået dansk statsborgerskab.


'Jeg har lært at glæde mig'

- I dag er mit hjerte delt i to: Halvdelen er i Libanon og halvdelen i Danmark. Jeg elsker Danmark, men jeg savner stadig mit land og den flotte natur i Libanon. Jeg savner de fulde kirker og kærligheden mellem mennesker. Men jeg har lært at glæde mig over alt det, vi har i Danmark. Jeg er meget taknemmelig til Gud. Jeg plejer at sige, at her på Møn bor vi i et maleri, som Gud har lavet! I mange år havde jeg travlt med at passe børnene, mine forældre og min bedstemor. I dag har jeg tid til andre ting og til at hjælpe min datter i restauranten. For mig har livet altid handlet om at bidrage med det, man kan, og gøre noget godt for andre.