Lederen i den franske avis Le Monde: ”Det danske Folketing angriber princippet om, at ingen flygtning må sendes tilbage til et land hvor hans/hendes liv eller sikkerhed er truet.”
Illustration bragt i i den franske avis LeMonde.
I Det nye Testamente står der: ”Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”
Hvad med et rigt land? I den franske avis Le Monde (på dansk: Verden) finder man en sand rædsel ved rigdommens danske konsekvens.
Le Monde anses for at være en af Frankrigs førende aviser og er ofte den franske avis, som det er lettest at få fat på i ikke-fransktalende lande. Avisen har et oplag på over 350.000.
Avisen bringer en afslørende artikel, der viser de grimmeste sider af danskerne, og solidariserer sig med protesterne. Og i lederen i lederen den 4. juni kan man også læse:
”Man kan med god ret tale om en værdi der historisk og tragisk er bundet til det europæiske kontinent; det er retten til asyl. Genevekonventionen der blev vedtaget i 1951 som slutstenen på et internationalt beskyttelsessystem, blev skabt på ruinerne af et Europa som hverken havde kunnet beskytte de forfulgte jøder eller forhindre krigsflygtninges massive forflytninger. I dag, hvor 145 af verdens lande har tilsluttet sig konventionen, fastslår den princippet om non-refoulement: ingen flygtning må sendes tilbage til et land hvor hans/hendes liv eller sikkerhed er truet.
Det danske Folketing angriber – uden noget fortilfælde - dette fundamentale europæiske princip, når det vedtager et lovforslag den 3. juni, som forudser tilbagesendelse af asylsøgere til et tredje land uden overhovedet at give dem adgang til Danmark. Lovtekstens hensigt er at sende folk til fattige og ikke-demokratiske lande, hvortil Danmark for penge overlader den byrde at forklare de eventuelle flygtninges beskyttelse eller deres udvisning, dvs. både forklare reglerne for at søge asyl og forklare deres papirer, hvis de ikke giver dem dokumenteret mulighed for at søge asyl. Disse hensigter gør os målløse.
Rwanda, som er det første land København har underskrevet en forståelsesprotokol sammen med, fængsler eller fjerner sine modstandere. Landet forsøger formodentlig at tilegne sig en slags respektabilitet ved at tilbyde sine tjenester, men kan dog ikke berettiges til at give asyl i nogen europæisk stats navn.”